TegnTegn, no. (isl þ;egn) mand, frimand, kriger; helsædæ her Gawian oc andre tiennæ. RD II. 235 (= sv thæyghna. Iv lejonr. v 3665). Jf årb 1868 277.Tegngja[æ]ld, no. (æn þ;egngildi) bøde til kongen for drab af en fri mand; thegn gyald (1330). DF I. 25; – qui compelluntur ad teingield. GhA V. 52; om nogher borger ihielslaar nogher mann, tha skal han giffue koningen tolf marck til teygn geld (1477). FA I. 27; om borgherne faar slaghet borghere ihiell, han skal bethale 9 marck penninge, som kallis thegngiæld for konings rett. Rsv* V. 173, 188; teghen gieldh, thet er tolue mark penningh effther logwen (1515). DVb 136; fredbrøde oc tegen gield. ChrIV L tfb k 5. Jf Lund: thægnægiald; gjald 1) ovf.Tegn, to. 1) rundhåndet; wor een møghet fawær man oc from oc thæyn. NdM V. 178 (= l largissimus. SRD I. 159); aff alle myne swene wor ieg so thegn, ieg gaff them allæ dubbelth soldh. Rkr d 6. 2) rigelig; teynæstæ ællær fullæstæ watnæ vtginghæ. ÆB 4 Msb 2011 (Vulg: largissimæ). Synes som to. ej at findes uden for Dsk, men i PL** I. nr 766 svarer sv brødthiægn til d rundher sst. nr 866.Tegnhed, no. hunk. 1) gavmildhed; kæysær J swo thæræ thæynheet til math oc øl oc hws at læ. NdM V. 163-64 (= l hospitalitatem et dapsilitatem. SRD I. 150); theghenhedh ær en koninglig dydh, hoo hennæ bruger; ieg hwer man gaff ath førstæ bøn. Rkr b 4. 2) rigelighed, overflod; allæ thingæst theyænheth ællær æfnæ. ÆB 5 Msb 309 (Vulg: largitate).Tegnhed, no. 1); T 553 43v (ovf. V. 1002 a45), 46v (ovf. IV. 643 a48).Tegnlige, bio. (ags þ;egenlice) kraftig, stærkt; - hon bath grædændhe theyænleghe æller hordelighe. ÆB 1 Sam 110 (Vulg: largiter).Tegnlighed, no. rundhåndethed; - hwre offwerflødugh oc forthæreligh er thyn theynlighet, at thu gør enghen vlottaghendhe aff tik. GkS 38 (= l largitas, se MbG). Vis mere +