TegnTegn, no. ik. (∾ isl tá[ei]kn) 1) i nuv. bet.; tw skalt bindhe thæm som eth tegn j thin hondh. 5 Msb 68 (ÆB og flgd. overs.); Dommed a 2v (ovf. III. 709 b36); Luk 234 (1524 og flgd. overs., ovf. II. 385 b42); it himmelske tegen, det er en stor hob stierner tilhobe. MP 299; et vis tegn. BT II. 95. – fk.; then annen tegen. Dommed a 2; tage tegnen fran thennom egen (1548). RdKl I. 282; i lader sette op en thegn och giffuer mig det thil kiende. DgF I. 307 a; stack op en thegen till fred. CP V. 48415; – (1643). Rsv* IV. 432 (ovf. II. 148 a27); der kommer altjd nogen tegn for siugdommen. BT II. 79. Gennemgående ik. i Nord o T, jf Grimm G III. 512. – flt.; vthen i foor seet tegen oc wnderlige gerninge. Joh 448 (1524 og flgd. overs.), 731, 916 (sst.); wore teghen see wij icke. Ps 749 (FV, 1550, 1647); (1643). Rsv* IV. 425 (ovf. IV. 320 b13); – gøræ mynæ tegnæ. 2 Msb 101 (ÆB, T; 1550: tegen); (1528). KhS II. 548 (ovf. III. 268 a16); huilket han oc med wisse tegne bewiser. TVd 216; TSd 196; med ord oc tegne. TH 30v, 29v (ovf. III. 665 b11, tegen. sst. 30); ieg paa alle hande glædelige tegne lader mig mercke, at ieg haffuer en hiertens glæde. TP g 3v; kunde mand paa tegne mange baade see oc kiende. Rerav FredII e 2. – Hos M: feltråb. - – bysens t. ɔ: tegn på tilladelse til at tigge; skall thennom giffwes bysens tegen, att the kunne see uthen paa theris kleder, att the mue ther trygle (1537). Rsv* IV. 181. Jf DyrlT 54; RdKl I. 281; Kinch II. 789; David ovf. 2) en regnemønt; - 1 tegen skal være 8 ørtuger 13 . Bernts II. 559; et tegn er otte ørtuger og 13 mark eller siu rixdaler ringer en ort. BrunsmK 371. Jf af-, for-, jær-, kundskabs-, luft-, læge-, mærke-, nåde-, nørleding-, sjunge-, skand-, stads-, tak-, var-, felt-, himmelt.Tegnbrev, no. = sejn(e)brev. M.Tegndag, no. den 4 dag af en kreds på - 7 (der i sygdom mentes at varsle om den 7 de). M.Tegnkikkere, no. tegnudlægger, en, der spår af varsler; der som nogen siel wender seg til spomend eller tegenkickere. T 250 (= 3 Msb 206, Tavsen: himmelkikere; 1550: dem, som vdlegge tegen), 246 (ovf. III. 442 b29). Tegnlære, no. lære om sygdomstegn. M. Jf VSO.Tegnsten, no. mindesten? icke skulle ij heller rette noghen teghnsteen op wdi eders land til att giøre tilbedelse for. 3 Msb 2556 (Tavsen og flgd. overs.; Luther: maalstein; Vulg: insignem lapidem). Mulig (efter grundtexten): sten med billeder (tegn).Tegnsæder, no. = tegnkikkere; sortilegus, dagvellere, tegnsæder. Etym 644; M. Jf sæde, go. 1) og 3).Tegntyder, no. (sv teckentydare) = tegnkikkere. M.Tegne, go. (isl tá[ei]kna) 1) give tegn, vise ved tegn; løwen tegner hanom, ret som hwn wille seye saa. RD I. 86, 88; kundne hand icke taale met thennom ... oc hand tegnet thennom thet. Luk 122 (1524, CP); hand tegnede, at the skulle tige. ApG 1217 (sst.; 1550: vinckede); Joh 1324 (1524, ovf. III. 229 b6-9); vincker met øyen, tegner met føderne, viser met fingrene. Ordspr 613 (1550, 1647); løffuen viser hannem øxen, tægnede, hand den skulde tage med sig. SkM 247. 2) være tegn på, tilkendegive; huat skal thet tegnæ, at the hauæ cronæ. Luc 5, 10; thet stærke mirra tegner hans dødh. Br 26110; nedherslaghen øghøn som tegnet hiertens swarhet. HS 8225; han (ɔ: en sort kjortel) tegner, myn søn ær slaffuen i hiell. Rkr k 3; KC* b 2 (ovf. II. 762 b11). 3) vise, tilkendegive; Guth thegnethe sith wrag ower Danskæ ther. NdM V. 175; hvstrwen thet fwl gørlege saa oc tegnede thet sijn hos bonne tha. RD II. 315; hwilkæn tegnedhe thic, at tw wast naghæn. 1 Msb 311 (ÆB; 1550: sagde; Vulg: indicavit). 4) betegne (billedlig), afbilde; tw jomfru tegnet vet Moysy brænnendæ bwsk, thi ath tw æst brænnendæ aff then hellige andz eld. Thottske Saml nr 553 (4°) 93; 5) mærke; (1515). DM III. 271 (ovf. IV. 92 a4); circumsigno, mercker, tegner runden om. Etym 1170; Steph II. 213; Pros 30 (ovf. III, 629 a 42); de tegnis med et tyfve brænde. ComO 389. 6) skrive, opskrive; et register, som schall vtii tegnis alle stefninger. NdM I. 314; Rsv* IV. 129; ieg alldriig haffde tengdtt medtt mytt hierte, talitt med mynn mundtt heller tegnit med mynn handtt, att ieg wille leffue och døø medtt hinde (1568). DM3 VI. 164; som tegnis at haffue hafft kongens daatter aff Ørckenøer. Lysch 554; Kirkerit 309 (ovf. II. 374 a54); de spørsmaal, biskop Borneman for unge folk lod tegne. Reenb I. 73; dend forgyldte skrift, som tegner dend ved navn, der samme skjenk lood yde. Thura, Poet. Sag 115. 7) t. ad ɔ: pege på; tha saghde børnene: modher! hær staar then samme qwinnæ, oc the tegnede at beleteth. KhS V. 440. 8) t. for = tegne 3); Etym 1170 (u. designo); Steph II. 418; tægnede for hannem, hand skulde hugge træit omkring. SkM 247. 9) t. ind ɔ: føre til bogs. M. 10) t. mod = tegne ad); peger oc tegner mod nogen met fingre. CP IV. 22612. 11) t. op ɔ: optegne. M; Steph II. lll 2v, men ved henvisningerne: optegner. 12) t. på ɔ: slægte på; da loed du see, at du din moder tegner paa, du ligner hendes field. DV VII. 547. 13) t. ud ɔ: gøre uddrag. M. 14) t. under ɔ: underskrive; at oc fordraget vist skal bliffve, Bartholdt oc Bilenberg de tegner under med. GJ 99; M. 15) t. sig ɔ: være udsigt til, være i vænte; hafde de øyen omkring, om det tegnede sig nogensteds med forræderie. HiørP g 4v. Jf MbO: tegne 4). Jf Holb, M. p. Skr. (v Liebenb) 315-6.Tegne, go. 3) – tyde på, varsle; thz guldh tegner, ath offuer allæ tingh ær thit barn een konnyngh. T 553 147. 5); tegne med kridett paa samme klede (1627). KD III. 65. 11); ComD § 742 (ovf. II. 396 b25); Guds aand tegner lige saa vel op i skriften Davids mord. HørnB (u. å.) I. 25. 12) –; tyde på; DV VII. 546 (ovf. V. 599 b16). 15); jeg seer altingest sig i dag for eder vel at tegne. AB I. 132 a; KPs 278 (ovf. V. 789 b30). 16) t. til ɔ: give udsigt til; Kpb 127 (ovf. III. 519 b47); det tegnede intet til andet (1668). KD V. 726; – schouffuene tegner meget wel til olden (1669). Tdskr f Skovv XX B 121. Jf af-, an-, be-, for(e)-, for-, he(de)n-, ind-, op-, på-, udt., hos-, utegnet.Tegnebog, no. 1) fortegnelse, protokol, hovedbog; breuiarium, kort register, tegnebog. TV 369; om klare thegne-bøger, iordebøger, fogders och skriffuernis regenskaber (1594). Rsv IV. 416; registrum, register paa regnskab eller andet, tegnebog. Etym 514; som i scholens tægnebog specialiter findis opthægnet (1628). KhS3 III. 58 (jf ovf. II. 791 a9 ff), 60; af tegne bøgerne skal de sig lade give extract af hver renteskriver ... at ingen bliver indført udj tegnebogen, uden for hvis hans haand findis eller hand staar for regenskab (1690). GhA II. 314-15; DM IV. 237. 2) kladdebog, konseptbog; adversaria, tegenbog, klackbog. MP 115; Steph I. 238 b; Etym 730 (u. commentarius).Tegnebog, no. 3) bog til optegnelser (lommebog); ClS 533 (ovf. V. 403 b38); tegne-bøger er jo til at tegne det, som mand vil icke ha i glemmebogen set. SortS 97; hvoraf vor lommis tegne - bog skal giemme beste paaster. SortS 31.Tegnemestere, no. tilsynsmand (ved brygning med hensyn til afgiften heraf); Rsv* IV. 128 (ovf. III. 730 b42); tegnemestere, a memoria (jf Forcellini III. 56 b). Dict. Tegnepenninge, no. afgift ved retssager; till bythingitt huer gang 1 daler, till thegne-pendinge 4 (1596). Rsv IV. 456. Jf pen(nin)ge.Tegnetavle, no. tavle til optegnelser. M.Tegnelse, no. 1) forkyndelse, varsling; jæk skal maniefoldh gøre mynæ jertegnæ ok mynæ tilkommendhe things tegnelse. ÆB 2 Msb 73; om then syndh ær j mik ællær j myn søn, giff teghnilse. 1 Sam 1441 (ÆB; Vulg: da ostensionem). 2) opskrivning, opskrift; tage ther tegnelse paa aff tegnemesterne. Rsv* IV. 129; notatio, tegnelse, merckelse, opskriffuelse. Etym 818; NL 1046. Jf fore-, fort.Tegnelse, no. Jf an-, be-, opt. Vis mere +