TemmerTe[i, ø]mmer (timber), no. (isl timbr) tømmer; korn kull, timber (1443). KD I. 167; pauens skib er tilhobe klincket met løsd timmer. PlSk b 1v; NdM II. 269 (ovf. u. brolist); – temmer, wedt, kull. Rsv* IV. 102; ther fald themmer paa ham och sloo ham. Allen 37; temmer at hugge oc hus at bygge. TdmU fort 4; thenn øster lade vor got themmer uti (1558). Rsv II. 215; I. 279 (ovf. IV. 207 b37); – (1596). NdM I. 178 (ovf. III. 781 a37); – krøb han vnder noget tømmer. CP I. 29; cæmentum, tømmer. Etym 137, 660 (u. lignum), 723 (u. materia); Steph I. 170 b; Fdg 24/1 1641 (ovf. II. 831 a6). Jf blok-, bygnings-, klo(ve)- lang-, skibs-, slag-, spansk-, stillings-, svarve-, fyr-, knapholtst.Temmer, no. Jf brændings- (I. 267 a25), ege-, fur-, gagn-, gran-, hjul-, hus-, sav-, tvær-, æsket.Tømmerblok, no. utilhugget træ, kævle; Etym 370 (ovf. u. bloktømmer); M.Te[ø]mmerfang, no. adgang til, forråd af tømmer; andherstedtz, som temmerfang er (1526). NdM V. 105; – let op adskillig tømmerfang. GH 96; til hand førtes paa torvet midt blant tømmerfang. AB II. 470 b. Jf fang 3).Tømmergerning, no. (fsv timbergärning) tømmerarbejde; murgierning, thømmergierning och andit saadant arbeide. Rsv* IV. 8. Jf gærning 1) og 2).Timmerhandling, no. tømmerhandel; nogen saugbrug eller timmerhandling at bruge. Fdg 30/4 1692 § 17. Jf handling 5).Tømmerhave, no. oplagsplads for tømmer; - (1664). BruunA 409 (ovf. u. dælehave). Jf have 2).Ti[ø]mmerhug, no. (isl timbrhögg, fsv timberhug) tømmerhugst; bruge kirkins skowge met tymmerhwg (1513). GhA II. 59; – tømmerhug, saugbrug. Bernts I. 309; din (ɔ: Gullands) rigdom herlig er aff roer, tømmerhugg, aff fiskerj oc eene. GJ 99. Jf ris-, skovh.Timmerknægt, no. tømmerkusk? vognmænd oc timmerknæct. Skd 59 (= nt timmerknecht' II. v 726).Te[i, ø]mmermand, no. (fsv timbroman) tøm- - mermand; den enfoldige temmermand. TVd 31v; sneckere, temmermend. (1551). FA I. 56; TV 102 (u. faber lignarius); SJ, temmermand i A (1621). NdM I. 386; (1639). DS IV. 93 (ovf. III. 572 a44); – fo oss tymmermen, wij wille giøre i bro. RD III. 11016 (= tømmer[m]end. CP V. 7533); er hand icke thend timbmer mandz søn? Matt 1355 (1524; CP: tømermandz); tymbermendt, muurmesster (1540). Rsv* IV. 208; (1543). DM3 VI. 12 (ovf. IV. 215 b27); PlSk b 5v (ovf. u. bygningsmand); Etym 660 (= faber lignarius); RFII 185 (ovf. u. brosted); ComO hh 4; – tømmermand. MP 131; Etym 369 (u. faber), 723 (u. materiarius); tømmer-manden. ComO 194. Jf stavn(e)-, årst.Tømmermand, no. Jf mester-, over-, skibst.Tømmerskov, no. (fsv timberskogher) skov, hvor der kan tages tømmer; Etym 75 (ovf. II. 263 b29).Tømmerskriver, no. regnskabsfører ved et tømmeroplag; - (1690). GhA II. 269, 289 (ovf. III. 49 a8-9, 13). Jf dæles.Tømmerskår, no. sted, hvor der kan fældes tømmer; vid oc tømmerskaar, arbustum. Dict. Mulig kun trykfejl for tømmerskow, se d. o. Tømmerspån, no. spån af tømmer; schidia, tømmerspaane. MP 262; Dict; M. Jf spån.Timmersvend, no. tømmersvend; en timmersvend er nu en bygemester sand. Skd 85. Te[i,ø]mmertræ, no. træ til tømmer; vrag oc temertreer att age (1552). Rsv I. 188; – (1580). KD II. 394 (ovf. III. 781 a35); hente it tømmertræ, at wi maa bygge oss en sted at bo. 2 Kg 62 (1607, 1647),5 (ovf. III. 213 a20). Tømmertræpenge, no. afgift for ret til at hugge tømmer i en skov; (1616 og 1652). HT5 VI. 696.Tømmerads(i), no. (holl timmeraadje) tømmerværk; huad jernfang, thømmeradtzs och anndet, som aff gamble schibe tagis (1652). BruunA 385; enndten aff redschabett eller thømmeradsen. sst.; skal oc ingen nye tømmeratz giøris inden skibsborde. Ostind Comp. Skibsart 13/10 1680 § 37; – hvo der haffde tømmeratzie oc træer. HiørP e 1; skall Stenuinckell erfahre, om samme tømmeraiisi icke kan settis paa den mur. ChrIV* III. 210.Tembre, go. (isl timbra) tømre; - haffue the tembret oc bøgt paa hende (ɔ: messen). T 108; – kand hand ej tømre, saa hugger hand spaaner. PSO I. 397; tømrer. NL 42 (u. architector), 352 (u. fabrico). Ikke i tidligere ordb. u. tilsv. o.Tembre, go. – forarbejde, danne; T 553 96v (ovf. V. 576 a22); – Jes 4413 (ovf. u. blege ɔ: kridt; Luther: zimmert.). Jf fort. Tømmerarbejd, no. (sv timmerarbete) tømmerværk; (1679). Herreb 53 (ovf. V. 799 b42). Tømmerbil, no. (fsv timberbila) biløxe; øxer oc tømmer bjler. Bernts I. 335. Tømmersbygning, no. bygning af t.; byens u-anseentlige tømmers-bygning. Bernts I. 79. Tømmerflåde, no. (sv timmerflotta) i nuv. bet.; MP 150 (u. ratis); NL 1465.Tømmerfolk, no. t-mænd; (1641). DS V. 193 (ovf. IV. 118 a24).Tømmerfører, no. (sejlende) t-handler; Etym 723 (u. materiarius). Jf ovf. V. 340 b19 f.Tømmerhandel, no. i nuv. bet.; Etym 723 (u. materiatio); deris næring ved den norske tømmerhandel (1689). KD V. 252; VII. 763. Tømmerhandlende, no. tømmerhandler; samtlige tømmerhandlende j Kiøbenhavn (1689). KD V. 252; VII. 797.Tømmerhandler, no. i nuv. bet.; Etym 723 (u. materiarius); NL 858; eendeel tømmerhandlere (1703). KD VII. 698.Tømmerhus, no. hus af t.; vdj skollegaarden er et nytt tømmerhus (1623). Tauber VI; ChrIV 87 (ovf. I. 598 a nederst); (1661). KD I. 735.Tømmerlast, no. t. som udførsel; gifver det vel nogle stæder nogen tømmer-last. Bernts I. 272; tømmerlast at losze (1707). KD VIII. 3.Tømmermandembede, no. tømrerlag; HH vdj tømmermand embedet (1648). KD I. 663. Jf embede 3). Tømmermandslag, no. = frgd. o.; en mester aff tømmermands laugett (1648). KD III. 295. Tømmermandsvend, no. tømmersvend; thømmermands suene her udi staden (1648). KD III. 295; Fdg 23/10 1660.Tømmermester, se skibst. (V. 917 a36).Tømmerplads, no. (sv timmerplats) i nuv. bet.; udføres til de ny u-opfyldte tømmer pladser (1717). KD VIII. 413, 455.Tømmerregning, no.; det maatte jeg self finde ved min giorde tømmer-regning. Wiel II. 106.Tømmersluffe, no. sluffe til t.; Etym 1194 (u. sarracum).Tømmerslæde, no.; for en tømmer-slæde en befver fuul de ned paa ryggen træde. Hex 241.Tømmertold, no. told af t.; Fdg 12/1 1632 § 14 (ovf. IV. 457 a29).Tømmervare, no. i nuv. bet.; flt. ; (1690). GhA II. 289. Jf ovf. IV. 748 b4.Tømmervæg, no. (isl timbrveggr) væg af t.; (1554). DS V. 376 (ovf. I. 300 a12).Tømmerværk, no. (sv timmerverk) i nuv. bet.; (1593). DM II. 281 (ovf. u. brøstholden); (1623). Tauber XII (ovf. V. 172 b46); (1632). DS V. 191 (ovf. II. 520 a39).Tømring, no. (sv timring) tømmerværk (fortømring); baade hvad tømringen saa oc seyl oc andet skibs redskab angaar. Fdg 29/4 1684 § 2. Jf fort. Vis mere +