TenTen, no. (isl tin, sv tenn) tin; eer ok jærn ok teen ok bly. 4 Msb 3122 (ÆB; T: then; 1550: thin); ett smørfaed aff theen (1524). KD IV. 397; jern, bly, theen (1537). Rsv* IV. 184; støbis aff then. VdP 27v; – tyn. CPV (u. stannum); tinn. MP 282; Etym 1231; Steph I. 66 b; TR a 2v.Tenbordkrans, no., se ovf. bordkrans (2 prøvested).Tendra[e]ger, no. en hofbetjent; nar myn herres dug bredes, tha skall han (ɔ: skænken) och thendrager gange j sølffkamerett och ther henthe tesse efftherskreffne støcke. DM3 I. 161; then dregeren. sst. 162; thendragers embede. sst. (som overskr. med udvikling).Te[i]nfad, no. (æ n og fsv tinfat) tinfad; 6 tenfaad (1495). DM3 III. 285; (1521). KD IV. 388, 389; 3 store tenffadt, item 5 smo tenffadt (1534). DM4 II. 14; 8 smaa theenfad (1536). SmR I. 99; – (1578). DS2 VI. 184; 8 smo tin fadh och 1 ten kanne (1530). KD I. 376; thinfadtt stuore och smaa, thinthalerkenn, tinkouscher (1578). Ryge, P Oxe 409; (1611). Progr Herlufsh 1880 24; – thenne fade (1554). Suhm* III. 307, 311; (1539). HT5 I. 460 (ovf. IV. 101 b17); (1611). Progr Herlufsh 1880 24. Jf fad.Tenflaske, no. (æ n tinflaska) tinflaske; en teen flaske (1524). KD IV. 397; – en thinflaske paa 3 stobe. Strelow 203.Tingyder, no. (sv tenngjutare) kandestøber. M. Jf malmg.Te[i]nkande, no. hunk. (∾ æ n og fsv tinkanna) tinkande; en then kandhæ KhS I. 460; (1521). KD IV. 388; I. 376; 3 teenkander, 6 tentallerckenn (1534). DM4 II. 14; thenne kanner (1554). Suhm* III. 311; – leg dem i en tenkande. SmdLb VI. 72v; – lad dem vdi en stor tinkande, sæt hende vdi en kedel. sst. I. 17. Jf kande. Tenkar, no. (fsv tinkar) tinkar; kand giemmis i tenkar eller glassurede kar. SmdLb VI. 111v. Tinkovsk(en), no. tinbæger; (1578). Ryge, P Oxe 409 (se u. tenfad); en tin-kande, it thinkousken och enn tin senge-potte (1607). HoffmF X. 278; brugelig thind kouscher (1646). Progr Herlufsh 1880 40, 24.Tenluk, no. tinlåg; - (1534). DM4 II. 13 (ovf. IV. 123 b25). Jf isl lok.Tinmanggut, no. blandingsgods af tinstykker; tinmanggut (1698). Smør. Jf manggut ovf. III. 173 a19 ff. Tenpotte, no. tinpotte; 3 then potther (1531). DM4 II. 10; twoo theen potther (1536). GhA V. till. 8; leg hannem i en ten potte. SmdLb VI. 111v.Tensal(t)sirken, no. tinsauceskål; - 10 ten saltsyrckenn (1526). DM4 II. 5; 10 tinsalserkener (1526). HT5 I. 459; 5 then salsyrcken (1531). DM4 II. 10. Jf salsirken.Tinsengepotte, no. tinnatpotte; (1607). HoffmF X. 278 (ovf. u. tinkovsk(en)). Jf sengep.Te[i]nstob, no. tinkrus; 2 store tynstobbe oc 4 smaa tynstobe (1492). DM V. 215; i tenstob (1521). KD IV. 389; – 5 then stoffwe (1531). DM4 II. 9; – 2 smaa tinstobe (1560). RdU IV. 105; 1 stuor thiin stob (1578). DS2 VI. 184. Jf stob 1).Tinstøber, no. = tingyder; betalde ieg P thinstøber 12 for, huis hand haffde arbeyditt (1611). DM4 V. 126; beltemager-svenne og tinstøbere. Besl 2; tinstøbere. Fdg 10/1 1698 kap 2 § 5.Tenta[æ]llerken, no. tintallerken; (1534). DM4 II. 14 (se u. tenkande); 12 then tallercken (1536). SmR I. 99; thennetalercken 10 (1554). Suhm* III. 307, 311; – (1578). Ryge, P. Oxe 409 (se u. tenfad); – 4 thin tellerchen (1574). DM II. 82; skal mand legge dennem paa et tin-tællercken. FD 78 J. Jf ta[æ]llerken.Tinne, go. fortinne. - M.Tinne, go. Jf fort., ufortinnet.Tinning, no. fortinning. - M. Vis mere +