TidTid, no. hunk. (∾ isl tíƀ) 1) i nuv. bet.; ieg fortæret then tidh oc vannød henne i hugmodh. HS 13823-24; ÆB 1 Msb 4130 (ovf. II. 58 a34); alle then tijd hvn scall ransages aff teg. Dommed c 3v; 1 Msb 4131 (ovf. IV. 333 b39); bliffuer mennisken bort ryct i den onde tid, naar hun falder hastelige offuer dem. Præd 912 (jf ArctS b 2); naar tiden hun kom, de skulde det giøre. Rerav, FrII l 3; Psd I. 193 a; tiden lader oss see, huad huer i sin tid forsømmer, vil hun oc snarlig forglemme. Lysch 68; Bernhardi dom om tiden ... hand beskriffuer hinde. SkP fort a 3; Ovidius ingenlunde haffuer giort tiden w-ræt, idet hand hinde saaledis affmaler. SkR eeee 2; mand skal tage tiden, som hun kommer. PSO I. 254. – flt.; hwn sidder alle tiide mith emellom prowesten oc mester H (1517). DM IV. 279; som gienge vaar paa de tide. Hvf II. 71; paa de tide eller den tid. Etym 1297; som du haer fristet paa de tiide. Hex 83 (rimord: viide; tiider. sst. 232 (rimord: skriider)); da er det paa de tide. NyV I. 297 (rimord: vide); – fructsammelige tider. ApG 1417 (1524 og flgd. overs.); the forsete thider. sst. 1726 (sst.); PG 178. Jf u. de flgd. bet. – det gik vel tid i hans tid ɔ: d. g. godt. M. Mulig to. (se ndf.), jf Fritzner2: tíƀr 3). – god (lang, timelig) t. ɔ: i god (o. s. v.) tid; giesterne haffue weret lenge god tijd indbødne. TSd 111; vilde hand giffue hannem det timelige tid tilkiende. VdS 251; dog er nu lang tiid ickun een myrdt. Just Juel, Rejse 28. – den t. (fsv þ;än tiþ;) ɔ: den gang, da; then tiid thu wast baadæ fraasen och arm, hoss mig thu siddhæ tordhæ. HM 49; den tiid hwn op vognede, da wor hwn karsk. CP I. 92; then tijd the haffde tilhobe kallet alle lere tienerens forsamblinge. ApG 62 (1524); den tid de hørde Rus saa kalle BR a 4; den tid disse høner hørde denne tale, da lode de raffnen gaa. HWR 25. – somme t. ɔ: undertiden; (1646). NdM II. 300 (ovf. II. 579 b53-54). Jf somtid(s). – ved tidsbio.; en løve slippis ud, opfangen nylig tiide. Hex 232. Jf isl tíƀ(i)s. – (t.) efter t. ɔ: efterhånden, tid efter anden; skede denne tilhang icke tillige eller paa en tid, men tid effter tid. Cold s 3; Etym 748 (u. minutatim), 887 (u. paulatim og parumper), giorde hannem effter tiden stort needlag paa sit folck. Lysch 671. – t. fra t. = tid efter tid; se ovf. I. 754 a nederst. – (ud)i t. ɔ: a) (isl í þ;ann tíƀ) på - (en vis) tid; jordhen sckalff baadhæ hist och hijd strax vti then samæ tijd. HM 27. – b) (fsv i tiþ;) i rette tid; raad ær eij bædre æn vraadh, vdhen the tages i tijdh. PL** I. nr 52 (jf Hvf VIII. 259); hwo som ædher i wtijd, han scal fasthe i tijdh. PL** I. nr 534 (jf sst. II. 219); mature, vdi tide CPV; tempestivus, som sker i tyde. sst.; Etym 723, 1297. Endnu brugeligt. – med t. (mnt mit der tit) = (tid) efter tid; TA haffuer weritt hoss oss giffuendis tilkiende, huorledis hand mett tiiden giøris gammell oc skrøbelig (1577). KhS VI. 358; DM3 I. 44 (ovf. II. 124 a7). – på t. a) ɔ: (sv på tid) for (om varigheden); Hvf III. 537 (ovf. u. anstand 1)). – b) ved den rette tid; det er forvist paa tiden snart, at Christ skal komme. Psd I. 255 a; AB II. 148 (ovf. III. 671 b29). Endnu brugeligt. – til t. (mnt to tiden) ɔ: i rette tid; thet tænchtæ ieg ey til tidhæ. HM 179. – ved t. (mnt bi tiden) ɔ: med tiden, i fremtiden; SortS 36 (ovf. III. 738 b35). – lejlighed; LyschG a 2v (ovf. III. 580 b5). – tilstand, forhold; befindes i alle regenters historier tuenne tide: feyde oc fred. Rch 9. 2) menstruation; bladene i vin saadne oc drucket igien giffuer quinderne deris tid. SmdLb VI. 97v; quindekønnet, som aff alt for strenge tidernis flod blifve plagede. FD 321 P. 3) (fsv tiþ;) gang; tildøme vy nw fiærdhe tiidh (1466). DC 173; (1472). GhA V. 70; han worder paamynt en tiidt, anden tiidt och tredie tiidt (1482). DM III. 42; han stridhe oc thabede thrænde tijdhe. Rkr e 4, d 3v (ovf. II. 352 b50); HM 141; (1503). Rsv I. 30; thet begere første, anden oc trede tiidt. Rsv* IV. 96; (1525). Rsv I. 40; Matt 2642 (CP; 1550: gong); PE 384; CP IV. 40520-21; naar mand klagede noget faar hannem, da slo hand der offuer een tid tolff tusinde mend ihiel. PlSk h 2v; ingen kand paa en tjd være en god mand oc en god general. BT I. 98. 4) (opr.: de til de bestemte tider i døgnet (horæ canonicæ, jf ovf. III. 236 b2-9) hørende) bønner; Luc 6 (ovf. III. 395 a17); løse 7 pater noster for 7 tidher, som pleyier at løsis. HS 1953-4; HKv 9217; ther messæn var vtæ oc allæ tidæ. RD II. 252; (1484). DM I. 271 (ovf. III. 459 b39); Mc 10; i voctesang och i andre tider. CP I. 226, 237; Mark 1240 (CP); tijder, loffsang, gudelige bøner. PE 237; Mb 12v; met letanier oc tider, met sang oc lessning. PlSk k 3v (læs k 4v); saa hannem som en pillegrim staa, sine tider læsde han. HWR 143v (= nt sine tide. Schröders udg v 3321); gick op i Lunde chor oc greb prouist I, der som hand da laa oc læsede sine gudelige tider. HvfG (fol) l 2v. Jf drift (I. till 51 a), fram-, frede (u. frid), høg-, klække-, korn-, kyndermesse-, lage- (II. 722 a21), medel-, middags-, midler-, mikkelmisse-, mortensmesse-, munster-, natter-, omslags-, ord-, otte-, pingsdage-, prim-, prædike-, præste-, sju-, sjæle-, sommerbrynde-, sværme-, sysle-, u-, år-, hovedhøgt. (ovf. III. 701 b39) samt efter-, emedler-, for-, imedel-, imidler-, som-, stundemtid(s), bio.Tid, no. 1) – til s. 335 b31; (1685). GhA II. 263 (ovf. V. 95 a38); – se ovf. V. 370 b5. – ef. (på den) t. af; huorfor hun slig tids nat besøgte dette sted. DP 18. Jf DalinOb II. 532 a12; dag 1 c, e, g); nat 1 b) ovf. – dyr t. ɔ: mangel; dyr tijd hade the oc hordæ aar. Rkr m 1. Jf ovf. V. 195 a7, 9, 30. – god t. ɔ: langt ud; Fdg 31/5 1586 (ovf. V. 988 b27). Jf sv en god tid; Sdw: goþ;er 13). – god t. ɔ: forråd, rigdom; RFK k 4v (ovf. V. 471 a21); huor di haffue god tid paa faar (1601). NkS 351d (4°) 43v; huor der er god tid paa ollie. sst. 82; vilitas annonæ, god tid paa iordens grøde. Etym 1440. – til s. 335 b38 jf ovf. IV. 181 b47; V. 165 a49. – ingen t. ɔ: aldrig; ingen t. Fdg 14/6 1701 § 8 (ovf. V. 265 b26). – nogen t. ɔ: en gang, nogensinde; Gensv 14v (ovf. I. 59 b14); om end skiønt en fattig blifver nogen tiid indkaldet (1636). DS III. 94. – til s. 335 b48; Hex 106 (ovf. I. 733 b12). – have t. (sv ha tid) i nuv. bet.; jeg har ikke lenger tid. Wiel V. 91. – efter t.; Hvf II. 19 (ovf. II. 225 a16). – c) i sin t. (sv i sinom tid) ɔ: til en (vis) tilkommende tid; vti sin tijd skulle wij høste. Gal 69 (1524 og flgd. overs.); RdAH aktstk 179 (ovf. V. 268 a36); Etym 1296 (u. tempori); om du har ont bag øre, som du i sin tid vilt udføre. AB II. 31. – i t. ɔ: i stilstand (bero); »vilde hauedh j dag oc tidh«, til så længe disse 3 rigers råd komme til møde (1523, Jessen). Jf dag 4); stund(e) 2). – med t.; Lysch VIII (ovf. V. 11 b19). – (sv med tiden) = i sin t.; ther Gud will med tijden straffe, wden tw teg snarligen bekender. PE 64; (1593). RdU IV. 294 (ovf. III. 162 a25). – til t.; LyschC a 31 (ovf. V. 920 b53); der kom ret til tide. AB II. 23. – under t., se ovf. IV. 652 a35. – ved t. – i rette tid; lade bestille ved tiide the vare, ther hen skulle sendis (1558, Fr Jessen); jf Rkr* v 780. – til s. 336 a33; effter thi wij haffue nw tijd, sso lader oss gøre wel. Gal 610 (1524 og flgd. overs.). – Jf aftens-, bi(d)e- (V. 97 b19), brygger-, børte-, dagning- (V. 966 a23), dagvord-, dyr-, efter-, fastelagens-, faste-, fejde-, forlovs- (V. 285 a17), for- (II. 793 b8), føde-, fødsels-, helse-, hem-, hønse-, høst-, jomfru(g)e-, jule-, jærne-, kirke-, kobber-, komme-, krigs-, kykling-, ledings-, lege- (V. 655 b28), lerblandings-, livs-, live-, medfaste-, mednats- (V. 708 a8), mellum-, Mikkels-, morgen-, måneds-, nøds- (V. 759 a23), pen(nin)ge-, plage-, påske-, skinne-, skjude-, slagte-, sove-, spise-, springe-, spøge- (V. 980 b13), sven- (de)-, så-, sæd(e)-, søgelse-, sølv-, tamper-, ting-, tærske-, ufrids-, unge-, vinter-, voxe-, yngsket. (IV. 678 b29), al-, undertid(en), bio.Ti(d)ebog, no. (isl tíƀabók) 1) bønne- - (salme-) bog; then iomfrw, som læs i then tidæ bogh. RD I. 151; som de (ɔ: psalmer) førre vdsatte vaare i dhe andre tide bøgher. CP IV. 274, 414; wi tabe baade tidebog oc hette. DM II. 153; – (1521). KD IV. 389 (ovf. III. 468 a16). 2) (sv tidbock) årbog; hvad om dennem (ɔ: Alexander, Cæsar m. fl.) stander i verdens tidebog. AB I. 159; hvad som mærkværdigt var til tidebog at tegnes. Wielandt IX. 391. 3) kalender; mand med et baand vel plejer dem at skienke, som hav' i tiid-bog nafn. PSB 151 (jf WlA 40; valknude ndf.); M; den dag med gylden stiil i tide-bogen bør beholde ævigt sted. Karstens, Lykønskn. t. FredrIV 1703 2v; en dag, som skulde regnis i tide-bogen op. Wielandt V. 116.Tidsbrev, no. lens- brev på en vis tid; vedh iegh icke, om ffr. B haffuer nogen breff aa F hæret, ænthen tydhsbreff ellerh lyffsbreff (1531). SmR I. 217.Tidbøn, no. bøn til bestemt tid; se ovf. III. 266 b26.Tidfordriv(e), no. (mnt titverdrif) tidsfordriv, adspredelse; huad haffuer du til tiid fordriff. CP II. 219; TVd, 149 (ovf. III. 242 b46); til løst, tidfordriff eller morskaff. HWR 263v; den lystige tid fordriff. KP l 7; ClS 593; SkP fort b 1v, 645; som for lyst, tidfordriff oc glædskab er indskickit. Theses de hasione a 4; – sanct Jeppe haffde oc god tidfordriffue. Heg 226, 16, 235; tjdsfordriff RF II. 292 (ovf. IV. 7249).Tidsfordrivelig, to. fornøjelig; Fyens berømmelse til en tidsfordrivelig lystøvelse digterisk forfattet. SF ttbl; SP ttbl (ovf. II. 105 a53). – tidfordrifiig. sst. fort., vist trykfejl.Tidsfordrivelse, no. = tidfordriv(e); tids fordriffuelse kan mand oc haffue wed thenne regell. Laurits e 4. Tidsfordrivelse, no.; VdS 33 (ovf. II. 601 a45). Tidsfordrivere, no. (t zeitvertreiber) lediggænger (gøgler?); SkP 628 (ovf. IV. 143 b51).Tidsfordrivere, no. 2) en, der forslår t.; min søde pibe, tids-fordriver. Reenb I. 255. Tidsfordrivned, no. = tidfordriv(e); dine kongebøger, huor ieg mangen gang min tidsfordrifned søger (1685). DS2 VI. 224. Mulig sammenblanding med tri[e]vned, se ndf. Tidsfordrift, no. = tidfordriv(e); mange stryger fraa eet stedt oc till eet andet aff geckerij oc till tijds fordrefft. PE 87; optegnet for tids fordrifft, at mand met saadane seldsom hendelser vilde beuege menniskens tungmodighed til lyst oc glædskaff. VdV II. nr 1. indl.Tidegærd, no. (isl tíƀagerƀ) kirketjeneste med tider (bet. 4)); han skicketh førsth thidhegærdh i then heligh kirke. GhS 2; – fulkomlighe høræ alt Gutz æmbitæ oc tidhægærdh. Evg 51. Jf gærd 1).Ti(d)kort, no. = tidfordriv(e); jech wil mæg i landhet faræ noger tikord ther ath fange. RD II. 65; (1554). DM V. 347; for naagen lyst eller tikort. HWR 24v; VdS fort 1 (ovf. III. 818 a39); vartaffuel oc andre saadane wberømmelige idret oc tidkaart. VdV b 3v, m 3v (ovf. III. 535 a24); krigsfolcket dreffue stor tidkaart met krigsskrig. Hvf V. 242; Lysch fort 11; bedrage hannem sit fra met snack oc tidkort. SkP 568; slet intet var, som eders sind med venlig tidkort moor'de. AB I. 131 a. Jf kortvil.Tidkortlig, to. underholdende, adspredende; gør mig mangt it tidkortlig spil. Heg 153. Tid(s)ko[ø]rt(n)ing, no. (mnt titkortinge) = ti(d)kort; stor løsth ok thidko[r]tning. MR 13216; HVR p 8v (ovf. II. 577 a12); dette er vaart leffnets tidkortning, at du haffuer en ven. HWR 263; katte haffuer stoor tidkørtning oc lyst i denne vrt. SmdLb VI. 3v (= tidkørtting. SmdU 5); – Jm 12 (ovf. III. 657 a9); mange slags spil og tidkortning i ølsmaal. PSO II. 167; – stor tiidkørning findes ther y. Rkr (v. Molb) XLVIII; – haffue glædskaff met høffuisk skempt, snack oc anden tidkøring. SmdLb II. 6. Vist samme ord som i frgd. prøvest., om end mulig påvirket af køre (bet. 1)). Tidekræft, no. tiden som fortærende; forfaldne herre-slot af tiide-kræften ædt. KSB a 4v (= Wielandt III. 161).Tidlang, no. (t zeitlange) ik. i nuv. bet.; endskøndt drengene et tiidlang skulle gaa lyddige. ChrIV* IV. 4. Jf handbred.Tidlang, no. – fk.; PlSk c 7v (ovf. II. 772 b22); Hvf VI. 187 (ovf. I. 438 b10); ChrIV* II. 343 (ovf. V. 43 a23).Tideløs, to. 1) værende uden tidsregning; være vor almanak, at vi som tiidløst fæ ej jorden skulde bygge. Hex 143. 2) som no. a) (sv tidlösa) tidløs - (colchicum autumnale); Dict (= bulbus agrestis); ComD § 131 (= t zeitlose); vort lefnet er et blomster, som ej varer, og ret en tideløøs. PSB 156. Navnet på grund af blomstens sene fremkomst, jf Nemn I. 1101. – b) blå t. = tideløs; blaa tydeløse (bulbus vomitorius), sidst i februarij maanet opuaaxe disse blaa tydeløse, oc i maymaanet forgaa de igien. SmdLb VI. 95. – c) gul t.? gule tydeløse, gule februarij lilier, huad disse liliers naffn er paa latine, er icke end fundet i lærde mends bøger. SmdLb VI. 95v. Jf: tidløse, som mange kalle gule lilyer. CPU 44. Mulig = eranthis (helleborus) hyemalis, jf Nemn II. 126. – d) hvid t. ɔ: vintergæk (galanthus nivalis); huide tydeløse, narcissus. SmdLb VI. 95; MP 277; Etym 798; Steph I. 162 a; levcoium bulbosum, huid tydeløs. FD 7 A; ComD § 133.Tidløsevand, no. afkog af tidløs; tidløse vand skal mand brende først i may maaned. CPU reg 5.Tid(e)mål, no. 1) tidsrum, tilmålt tid; der faaremaaned da vaar færdig af at takke og i sit tiidemaal gik meget need at bakke. KC* e 4v. 2) varighed (i lyd); samme stafvelser ere tre slags i deris quantiteter eller tiidmaal. Pros 252. Tidemål, no. 1); en anden tidemaal den sig tilvexlet har. AB I. 185.Tidemærke, no. mærke for, når det er rette tid; de samme tidemerker om vejrligt, om jordens dyrkelse oc fruct altid kunde brugis. BrunsmK 23; tidemerkerne oc jefndøgns tilbage-vigelses forhindring. sst. Jf MbO.Tidord, no. gærningsord (verbum); hoos os komme de fleste nafn-oord af tiidordene. PSB 54; 2. talens part kaldis verbum eller tiid-ord oc giernings-ord. Pros 145; PSK 22. Jf t zeitwort, vistnok yngre.Ti(d)pen(nin)ge, no. en afgift til visse tider (i håndværkslag); paa det skredder suennene kunde dis bedre hafue deris thipendinge, som det kaldis, eller to skilling, som huer suend fire gange om aaret vdlegger (1622). KD II. 689; thoe schaffere, som effter gamell seedtvanne fire gannge om aaridt forne thiidht peninge indtkreffue schulle (1623). RoskS 62, 61; skulle forskreffne thid penge eller straffbøder iche wnøttigh fortæriss (1624). KD II. 769; paa det snedker suenne kunde disz bedere haffue deresz tied pendinge udi acht (1652). GhA III. till 133. Jf VSO: tidepenge; mnt tidegelt.Tidetegnebræt, no. tidens tavle; seer eders navn paa tjde-tegne-brettet. SortS 61.Tid, to. (isl tíƀr) 1) foregående, skeende; han weth thet, ther tiith ær i annen manz hwss. Luc 49; han skulde see, huat tit vorde. HKv 153; – han sade hannum, hwat tydest war. RD III. 3815 (= naar tid vaare. CP V. 2733, misforståt). 2) sædvanlig; man scal saa leffwe, som paa landh ær tijd. PL** I. nr. 8.Tid, to. 2); leffue, effter som ij land er tijd. TSd 120v.Tid(t), bio. (fsv tidha) i nuv. bet.; huor tijdt haffde ieg wild forsamblet thine børn. Matt 2337 (1524, CP); 1715 (ovf. III. 281 b3); sso tijdt som i dricken. 1 Kor 1125 (sst.); Pouch f 5 (ovf. III. 643 b51); identidem, titt och imellemstund. Etym 598, 262 (u. crebro), 1089 (ovf. III. 281 b4); huilcken dyden tit er foruden. BT II. 146; – 2 gr.; vi villæ tøm aldræ thydræ gøræ. Luc 62; tidere eller ofthere ændh i reth orlæ markedh (1504). Ribe Progr 1847 12 (frgd. o. u. bolsmed); hun skal tidre gaa i døden, end du skalt. PlD c 1v; – hadde icke Gud send hannum Roland till hiælpæ, tha hadde han aldrig boreth cronæ tydher. RD III. 7019; føer NT sig tidher ind pa PA, tha skal NT være æreløss. DM3 I. 122; det er tider skeed, at du haffuer brugt slig skalckesned. Heg 115, 137, 155; kommer din staader her tider igien. Rch 316; – Dmdo 71 (ovf. IV. 107 a41); – tiere (tidere). PSK 18; HøjsgG § 139; – tire. PG 332; vi seer vore ansicter icke tire, end vi kommer for speylet. GHD II. 117, 265, 303. – 3 g.; met gerning tee the som tydest vtrolighet. HS 1718; – den er tiest udi bastuerne. BT II. 146; PG 332; HøjsgG § 139; – der tirest hafver fortient at bede om forladelse. BT II. 112.Tid, bio.; ieg kom tiidh. Rkr f 4; om han kunne tijdh wyndhe. sst. h 4. Jf Rkr* 338.Tid(t), bio. – t. og ofte, se ovf. III. 281 b4; WD II. 125 (ovf. u. forferske 1)).Tide, go. vække madlyst hos; t. sig ved vandring. M. Jf MbD: tide; isl tíƀa ɔ: være lyst til; tidig. ndf.Tide, se tyde (ovf. IV. 503 a13).Tide, go. Jf høgt.Tid(e)lig, to. gunstig, behagelig; ter er wætæreth mesth tidælicth. MR 12222. Jf SchuL: tidelik 3). – Som bio. (fsv tidhelika) tidlig; PlSk g 7 (ovf. II. 635 b46-51); hand varer dem icke tidelige nock at. PlV 6327; præcox, tilig eller fortilig moed. Etym 248, 713 (u. matutinus); – tijdelingen om mornen. NPF a 3. – så t. (som) ɔ: så snart; saa tiligen som den elendige raaber, da hører Gud hannem. Jes Sir 216 (Tdm, 1550: saa snart); saa tilige som en er sex aar gammel. PlV 4421; UK e 3 (ovf. IV. 318 a32); saa tilige som hand kom hiem. VdS 366; – Psd I. 45 b (ovf. II. 576 a48); saa tilige ieg saa, at hun vaar saa saare affsindig, flyde ieg. Test l 3-l 3v; Test* m 6 (ovf. II. 579 a15); Hvf V. 82 (ovf. u. frafalde 2)); saa tidligen et menniske faar Guds naade, saa bliffuer det oc mectig at giøre alting. Kemp* 188 (= nor. Kemp 6615); saa tilig de bliffue drucken, offuerilis de aff denne siuge. Theses de hasione a 4. Jf be-, ut.Tid(e)lig, to. 2) (svd tilig) tidlig; han skal giffwe edher landh tideligh ok silleligh reyn. 5 Msb 1114 (ÆB); – tilig regn oc sildig regn. Joel 223 (1607, 1647); GH 181 (ovf. IV. 262 a9). – Som bio.; Mar i 8v (ovf. IV. 354 b54). – S tilig dags udgangen var at møde. Wiel VIII. 265. Jf dag 1 c). – til s. 338 b42; den (ɔ: frugten) falder saa tilig, at veyret rører sig i trætoppen. ArøbT 154. Jf høg-, årt.Ti(d)ende, no. (isl tíƀendi) i nuv. bet.; wel maa det kaldes en saare glædelig tiende, thij hun lyder icke om smaa penninge. TSd 71 (ik. i Isl og Fsv, her mulig også hunk, jf Sdw); – herre! ieg haffuer hørt tidende fra dig. Hab 32 (1607; 1647: tjdender); – siden var iech voar anner tynde. RD II. 143 (= the tidinde. RD I. 15); SortS 81 (ovf. IV. 290 a6); – sporde W, hwat tyden i landet war. RD III. 18211 (l12 sst: tidende = tide[i]nge. CP V. 12421, 22). Jf sanden = sandende; – predicke løse tiende. Ez 2228; gode tidinde. VdS 83; ny tidende før du ey forsnart. Rch 80, 15; – de førde tiender om det land, at det vor ont. 4 Msb 1436 (1550; 1607: ond tiende; 1647: o. tjdende); du est en from mand oc bær gode tidender. 1 Kg 142; Hvf IX. ii 4v (ovf. II. 742 a40). – tilstand, forhold; der de komme vd paa den rette dybe strøm, da møtte dennem andre tidende. Der blæste saa stor en storm. VdS 372. Ti(d)ende, no. Jf flak-, flu(g)e-, vatnt.Tidendefuld, to. fuld af nyheder; then scal wæræ tiende fuld, som ey er kerkommen. PL** I. nr 547 not 7 (= tiendefuld. PSO I. 473, tidingefuld. sst. 363). – Om en sandsynlig forvanskning jf PL** II. 225. Tidig, to. (svd tidig, n tidig, mnt tidich) 1) agtpågivende, opmærksom; at han er jo thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ. NdM VI. 262. 2) passende, betimelig; wi met velbetenckt mod, tidige raad oc ret vidskaff haffuer sæt oc ordnit. Hvf VII. 198; Flemløs § 378 (= WD II. 104); een tiidig kok du est, du os ret leckert føder. Hex 72; tidig skiemt og lystig fund. AB I. 59 b; her findis all arbeys tjdige maade. GH 90, 191; med hvilcket tidige oc alvorlige indseende. RFII 2. 3) moden, fuldt udviklet; Tdm I. 8v (ovf. II. 617 b16); woxe oc bære offuerflødig tijdigt oc moit frø. Flemløs § 382; da est du tidig at dø. KP o 6v; et tidigt oc fuldkommet pigebarn. H. Nielsøn, Spectackel oc Vundertegn 2v; roden lagt offver wdbrenden eller bulden giør den tidig oc moen oc wddrager roddet. ålbL* 269, 206; DM IV. 350; da finder mand sin jord best tidig at undfange. Raun 43. 4) frisk, vel til pas; saa tidig, som en skadeunge, den børnene have legt med i 14 dage. PSO II. 257. 5) oplagt til at spise, sulten; AB II. 473 (ovf. III. 822 a37); til saadan suul hør øl oc brød oc tiidig folckemaffver. GH 201; KC* c 1 (ovf. II. 617 b45); før daurens tiid vor tidig mafve minder. SortS 37; – en hauretidig (hest). SortS 72. 6) tidlig. M. Jf for-, mad-, ut.Tidig, to. 1); tidig til sin gierning, gnavus. Dict. 4); hans naade vaar en før, karsk, tidig mand. Vedel, Ligpr o. FredrII c 4; att di mue bliffue tiddige oc vell till passe igen (1601). NkS 351d (4°) 52v, 55. – Som bio. i bet. 2); den ordre Gud gav saa tidig om tidens vexlebrev. Wiel XII. 538 (flgd. o. ovf. V. 498 b32; henvisning til 1 Msb 822). Jf havre- (IV. 442 a46), høgt.Tidighed, no. 1) udvikling, skikkethed; da jordens ectemo(!)nd det ecte-skiød befugter og saa med tidighed sit jorderig befrugter. Raun 43. 2) madlyst; KLp 15 (ovf. II. 638 b31); M. Jf VSO. Jf smalt.Tidighed, no. Jf ut.Tiding(e), no. hunk. (∾ fsv tidhing, mnt tidinge) tidende; monne denne tidinge were sand ... hwn er saa sandt. Dial 715-18; forferliger er denne tidinge at høre ... oc gruffueligere er hun til ath see. sst. l21-23; – mig den tiding særligen er tækkelig at spørge. AB I. 163 a; J sagde mig O's tiiding. Jm 263; de hyrderne dend tiding bød, at siælens hyrde nu var fød. KPs 129. – flt.; da vor der aldrig hørde nogre bedre eller nøtteligere tidinge. CP I. 74; Rsv* IV. 183; the ere fulde aff squalder oc løbe om med tidinge. 1 Tim 512 (1524, CP); (1530). DM I. 94; naagle onde tidinge. HWR 46v; (1562). Rsv II. 321; tidinge at føre eller andre at belack. Bredal 164; Rch 146; – hand maa myn moder thi thiding hiemførre. DgF II. 348 b; HWR 24 (ovf. u. fin); res novæ, nye tidinger. Etym 822; PSO I. 233 (ovf. III. 244 a45); onde tidinger have vinger. PSO I. 363. Jf postt.Tiding, no. Jf fluget.Tideforandring, no. forandring til visse t.; BrunsmK 297 (ovf. V. 244 a42).Tidelob, no. (t zeitlauf) t. gang; SortS 105 (ovf. IV. 45 a17). Jf lob.Tidregister, no. (t zeitregister) historisk optegnelse. M. Tideregning, no. (sv tidräkning) tidsregning; efter Usserii og andres tide - regninger. BrunsmK 356.Tiderulle, no. = tidregister; blev i tjde-rullen skrevne de, som af herrens aand særdelis vare drevne. SortS 59.Tidsrum, no. (sv tidrymd) i nuv. bet.; Etym 1200 (u. spatium); tiidr. NL 1714.Tidspilde, no. (sv tidspillan) tidsspilde; effterdi saadanne icke kunde ombæris for en deel vndersatters w-kyndighed, tidspilde, viitaffliggenhed. Fdg 9/9 1638 § 5. Tidsufalmet, to. ikke falmet i t.; een tids ufalmet stad. DP 12.Tidelighed, se ut. Vis mere +