TilholdTilhold, no.
1) (fsv tilhald) tilflugtssted; en befestning ved M, der som hand skulde haffue sin tilhold oc tilfluct. VdS 321; at sørøffuerne skulde icke haffue nogen tilhold vdi denne haffn. VdS 428; haffde sin meste tilhold oc høffdingsburg vdi Bleking. Lysch 162. Ik. i Sv, men jf ovf. II. 257 a7, 11. – forbindelse; haffde hiemmelig tilholt met kongens fiender. Hvf V. 48.
2) medhold, bekræftelse; tractet kong E effter at giøre sig det hertugdømme Slesuig vnderdannig effter keyser S–i doms tilhold. Hvf IV. 402, jf s. 369.Tilhold, no.
1) – opholdssted; huor nogen borger eller deris folck værelse eller tilhold hafve udi kiøbstæderne. Fdg 24/7 1660 § 21.
2); efter eders kongl. majestæts skjødes tilhold (1695). Afskr 62. Tilholde, go.
1) holde til, oplære i, opdrage; han skal tilholde nogle flere unge personer, som kunne forventes at komme kantoriet til gode. KB II. 462; bleff tilholden til Guds fryct oc gode sæder. VdG b 2; lærde at kniple oc andet saadant, som vngdommen pleyer at tilholdis. J. Nielsøn, Lprd. over Karine Gyldenstierne a 6v; hand (ɔ: en hund) var oplært oc tilholden til krigssbrug. ClS 127.
2) pålægge, henvise til; - (1664). BruunA 409 (ovf. u. fangefoged); som dij war her fraa tingij lofflig opkallt och aff alle dij gode lotseyr tijllhuldt (1573). JS II. 382; hand aldrig haffuer ladet sig finde vdi nogen læding imod rigens wuenner, huilcket huer bisp vdi Roskilde tilholdis. Hvf II. 294; III. 123; bleff tilholden aff rigens raad at begiffue sig vdi ecteskab med hertug C. Lysch 584; (1622), se ovf. III. 695 b2; tilholdte dennem, at de som kongens tro mænd skulde bliffve oc forsvare deris bye. RFII 118; (1691). KD VII. 347 (ovf. III. 684 b1); skal en hver forpligtet og tilholden være derefter hørsommeligst at leve. ChrV A § 189.
3) tilstå, tillade; hvilken (ɔ: overenskomst) udtrøckeligen tilholder hinde at maa lade hans lig der optage. SR I. 238- 239; om jeg maa ellers have (som Gud og naturlig lov mig tilholder) min egen villie. VdSv 86; forrige fordrage og privilegier, som udtrykkeligen tilholder vores undersaatter frihed at handle med hvo de ville (1631). NdM II. 358–359; degnene staa i fare for at miste deres mader, som loven dennem udførlig tilholder (1687). KhS3 VI. 456.
4) gøre krav på, tiltage sig; enn gaard, som H J sielff ibor och tilholler seg fore eigenndom (1559). Rsv II. 274; (1581). KhS3 II. 171 (ovf. III. 523 a47); NdM II. 277 (ovf. IV. 351 b18); (1598). DM IV. 267; CE tilholt sig nogle byer oc stæder i landet. Hvf I. 83; mange andre haffuer tilholdet sig oc besidet regementet. Lysch 38; (1643). Rsv* IV. 392; (1671). Vaupell, Griffenf I. 72; hans majestæt, som vel vidste, hvad for rettighed Muskovitteren der sig tilholt. RFII 32.
5) t. sig ɔ: møde, komme, opholde sig; hun sig tilholder i vor kjøbsted B (1632). Afskr 63; saa snart madame kom af Engelland tilbage, tilholdte døden sig og hende tog af dage. AB II. 158.
6) uvirk, opholde sig; - for vore lehnsmænd, under hvilke han befindes eller tilholder (1621). NdM II. 167; M.Tilholde, go.
6); Fdg 9/9 1668 (ovf. V. 443 b7).Tilholdelse, no.
1) tilvænnelse (sysselsættelse); at samme wor fliitt oc tilhuldelse maa skaffe megen fruct vdi dennom. T 271; for megen tilholdelse til studering fører icke andet met sig end melancolia. UK b 2v.