TjudT(j)ud, no. (sv tjut) hyl, tuden; HS 7722 (ovf. II. 85 b23); – then rædhelige storm ok thut ok riwten (jf ovf. III. 632 b48). Evg 106 (= Luk 2125). – elendighed, nød - (til overgangen i bet. jf jammer); frælsæ hanum vdh aff theth twdh och aff then høwellighæ wodhæ. Rkr* v 2443 (= nød. Rkr h 5v). Jf ulvet.T(j)ud, no.; – ved deres biaf og tuud sig hiorten jage maa. Raun 74.T(j)u[y]de, go. (isl þ;jóta) tude; saa tywdher vngher wlff effther som gamel fore. PL** I. nr 433; thet tywdher alt, aff wlffwe ær kommendh. sst. nr. 1196; hululo, at tyude som en vlff. CPV; – hoo som wmgaas meth wlffwe, han nymmer at tydhe. PL** I. nr. 160; lad dem tyde som hunde. Ps 5915 (1550; 1607: tude); Heg 162 (ovf. III. 900 a10); TK 65 (ovf. III. 646 a15); WD II. 174 (ovf. II. 552 a37); da tyder det i vær oc jord. GH 112; – nu græder hustruen, nu tude børnene. PlV 1317; Etym 1458 (u. ululo); Steph II. 1438. – der bør i at gø og tude. Alb Thura, Betænkn b 4. – dat. (isl þ;aut); stodh hans hwnd oc thød paa meg. Rkr g 4v; græd och tød. HM 151; – thutede som andræ wlffuæ. RD III. 18524 (= tydede. CP V. 1277); jeg skrød oc tute lenge. Psd I. 273 a; tudede, tudte. Etym 1458 (u. exululo). Sv bøjn i n og sv tuta, mnt tuten ɔ: blæse i horn. Jf indt. – Tud i navle ɔ: ising (se ovf.). M. – Tud i næve ɔ: skarp frost; Wielandt I. 110 (ovf. IV. 30 b27). Jf ovf. III. 263 b1 ff; DDk III. 180: nævetud og Knud (jf ovf. II. 561 a50) herud (Kingo); VSO: tude; tudre ndf.Tjude, go. Jf op-, sørget. (V. 971 a35).Tudehorn, no. horn til at tude i; mand gjør ikke godt dyvrshorn (tude-horn) af hunde hale. PSO I. 302. Endnu brugeligt. Jf FeilbO: horn 2). Tudehorn, no.; Etym 251 (u. cornu); NL 199.Tudehund, no. tudende hund; hvor vel en tude-hund tør bieffe-tungen spende mod hende (ɔ: månen). Naur aa 1v.Tudevom, no. tudende dyr; nat-uglen (tude-vom) kand ogsaa sig begaa. Bricka og Gjellerup 257.Tudre, go. (svd tutter) = t(j)ude; Wielandt II. 144 (ovf. IV. 10 b51).Tudrevind, no. hylende vind; vinterkuldens hvasse fug med nordens tudre-vinde. SortSk 1.Tudemumlemund, no. tudende m.; nep oplade tør sin tude-mumle-mund. Wiel XII. 541.Tudevild, to. vildttudende; hver tude-vilde dyr. Naur m 3v.Tudelse (-ende), se øret.Tjuden, se hyrdet. (V. 457 b23). Tudere, se hunde-, øret.Tuderi, se øret. Vis mere +