TopTop, no.
1) (isl toppr) i nuv. bet. spids, øverste del; - 2 Msb 1920 (ovf. II. 440 a44); Etym 132 (u. cacumen); toppen af træerne. Steph I. 169 a; du paa Zions toppe herrens naadestraaler seer. KS 49; PG 168. – dusk af fjer (eller hår); Steph I. 117 a (u. crista; Etym 264: fugletop); Etym 222 (ovf. II. 318 a16) – t. og tavl ɔ: a) jf ovf. IV. 301 a30 ff. – b) kvægsyge. M. (= coriago). – kvindelig hovedprydelse; qvindeziiret top (1678). Stolpe II. 81; hun gaar med en top ret som vor frue spiir. Helt 213; naale til sit sæt og top. Reenb I. 73. Jf VSO: topsæt. – et legetøj; ieg leghær nw top met andræ børn. HM 165; Etym 1370 (u. turbo); Steph I. 229 a; ComD § 941 (ovf. III. 481 b38). – spille t. med ɔ: tumle med, gøre det af med; Heg 119 (ovf. III. 164 b19). – kegleformet mængde; top sucker. Etym 1370 (u. turbinatus); – 9 thopper sucker (1619). DS2 III. 203; gemeen [sucker] i topper. Fdg (toldrulle) 27/5 1686 56. Samme flt. i nuv. Dsk. i bet: prydelse på seletøj, jf Mikk § 832.
2) bundt (hør); 120 toppe hør. NdM VI. 305. Jf SchuL IV. 577 a38 ff.
3)? waadh, brassen garn, topper (1549). DM3 VI. 244 (flgd. o. ovf. II. 139 b36). Mulig for togger, se d. o. – Jf bjuge- (I. 240 a6), ege-, ende-, fole-, for-, perrykt.Top, no. – stryge t. ɔ: vise ærbødighed, se ovf. V. 1002 a45; jf IV. 420 b19. – fra tå til t. (sv från tå till topp, jf Sdw: topper 2) ɔ: fra fod til hoved; Kpb 165 (ovf. V. 268 b32); lod hinde hudstryge fra taa til top. HelvC oo 3. Jf abild-, bjærge-, buske-, du(v)erik-, fugle-, fur-, hjælme-, hoved-, jesse-, knejse-, maste-, morbær-, olive-, rør-, skog(e)-, stjærne-, træ-, urte-, ydert.Topand, no. M (= cirrata anas).Topand, no.; DSt 1909 60.Topbygge, go. sætte op i en stak; Etym 1251 (ovf. III. 611 b43); Steph II. 1308.Topfornet, to. vissen (råden) i toppen. M. Jf forne. Tophallende, to. vissen i toppen; ingen frugtbærende træer udvjsis, saa længe fornede og tophallende træer ere for haanden. Fdg 13/9 1687 § 12. Jf DM I. 56 not.; halde 2) ovf.Tophimmel, no. en mindre himmel til en seng (fra hvilken omhænget skråner udad over sengen); 1 thop himmel, som brugis offuer en reigsse seng (1650). DS II. 195.Tophøj, to. havende høj top; aske oc deslige tophøye træer. Holst IX. 47. Topknuse, go. bryde toppen af; havet grumt topknusede sin bølge, der hafde væyr og storm top-kuler tæt ifølge. Wielandt XI. 482.Topkule, no. vindstød - (der tager i mastetoppen?), se frgd. o. Jf kule (II. 656 a5).Toplense, go. stille ræerne tværskibs og vandret. M. Lense = sejle med vinden lige agter ind, jf MbO, MO; fsv länza, mnt lensen; men ordet er mulig taget i forb. med toplente (sv topplänta) ɔ: tov fra rånokken opad til masten, jf MO?Toppelår, no. lårbenet af en fugl; de smaa been, som tages af taappe laaret paa hønsene. ErB* 8 (= l gallinarum tibiis); M. Jf tippel.Topmåle, go. (n topmæla) måle, så der bliver top på målekarret; TSd 139 (ovf. III. 829 a53); lade ethers fogiitt topmolle skieppen (1550). DM4 V. 180; Fdg 15/7 1651 § 3 (ovf. III. 528 a22). – halte (om en hest, spøgeudtryk); der toppemaale vil hvert andet fode-trin. SortS 74; hertil not.: en hest, som halter, sigis for skiempt at topmaale hver andet trin.Topragen, tm. raget på issen, kronraget; saa mange topragene mend om hannem, som læssde offuer hannem. CP II. 236.Topsegel, no. (sv toppsegel) topsejl; de andre segel, fock, mysaner, blinde oc topsegel. Erich, Chr IV's kroning v 1; Etym 1271 (u. supparus); – thoracium, topseyl. Steph I. 204 a. Jf MO 441. – stryge sit t. ɔ: bøje sig, falde til føje; hun (ɔ: Brunsvig) skal sig snart ydmyge og for saa stor en magt sin hofmods top-sejl stryge. AB II. 191; M.Topsegel, no.; til s. 420 b19 jf ovf. III. 636 a50 f. Topsegle, go. forgå helt - (om et skib). M. Jf nuv. kuldsejle; kol ovf. II. 576 a7 ff.Topsty[i]ve, go. tage toppen af (træer); decacumino, topstiffuer. Etym 132; Steph II. 364 (ovf. IV. 184 a40). Jf styve (IV. 184 a35).Toppe, go. (n toppa) stable op, højne; Etym 35 (ovf. II. 19 b1); dyngen blifver vel for mange dørre ligge, hun toppes dag for dag af palter, gamle skoe. SP c 5. Jf nuv. optoppe, også i æ Dsk, Etym 278 (u. cumulo); Steph II. 358.Topmål, no. mål med t.; Etym 278 (ovf. III. 347 b33); – Den stundesløse A 2 S 5 (ovf. u. frestelse). Topramme, no. r. til en tophimmel; enn rund thop himmell ... samme himmell sider paa en rund thop ramme (1650). DS II. 215.Topsukker, no. (sv toppsocker) i nuv. bet.; Etym 1370 (= saccharum turbinatum); topsucker och suckercandi (1624). KD V. 68. Toppevibe, no. vibe (vanellus cristatus); sin medbroder toppe-vibe. KragR a 8.Toppet, to. spids; ChrIV 457 (ovf. II. 843 b42); jf ovf. II. 306 b22. – havende top; toppeth stor thu i koor. Dyrerim 61.