TravTrav, no. i nuv. bet.; hest, som støder i sin traff. Etym 1028; Hex 236 (ovf. III. 508 a1); – ik. PG 240; HøjsG § 77 f; vAph I. 722 a. Sv traf ik. og hank, t trab hank. Jf bagt.; højtravdans (II. 353 a21).Trave, go. (fsv trava) i nuv. bet.; i maa tripp' oc traffue. Kpb 68; Etym 531 (ovf. IV. 154 b20); traver høyt. sst. 1335 (u. tolutim); Steph II. 650; hand springe kand og trafve. SortS 80; da sagter hand sig og adstadeligen trafver. sst. 82. – ile; - saa vor siæl vil med hast fra jorden trave. Psd I. 390 a. Jf højtravende.Trave, go.; huilcke saa lenge gick och trabede. Præd 34. Jf t traben. Jf småtravende.Travere, no. (sv trafvare); trepidarius eqvus, traffuere. Etym 1351; M. Vis mere +