TrenTren (trin), no. (fsv thren, trin)
1) skridt, trin; da er der icke vden it trin mellem mig oc døden. 1 Sam 203 (1550, 1647); – træn oc gang. Etym 531 (u. gradus); hand seer vel sit forgangne leffnet bag sig, oc er lige som it stacket treen. SS 106; – Heg 93 (ovf. IV. 355 a19); at de icke maa komme en trin vider. Rch 86; – bleff hun for huer træn, hun gick, anfected med tusindhaande tancker. d'Urfé I. 29. Ik i Fsv og Svd. – holt min gong paa dine fodsti, at mine tren icke glide. Ps 175. – som mål; der de ginge frem met herrens arck sex tren. 2 Sam 613 (1550, 1647); naar mand der fra siu tren gaar. HWR 107v; MP 305 (u. gradus; Steph I. 238 b: et trin halvtredie fødder lang); et skrid (tren, eller fem fødders lengd). ComD § 762; – RsL a 8v (ovf. II. 487 b47); ridder-salen, som er 86 trin lang. HiørP m 3.
2) trappetrin; gradus, trappe eller træn. Etym 531 (Steph I. 198 a: trin); bar den begge frem til alteret, oc der de komme til trænedt. RFII 266.
3) trin på en stol; - 1 lage paa bogestollen, 3 trener (1526). DM4 II. 7. Jf af-, an- (I. till 19), efter-, for-, krage-, lang-, mis-, om-, spansk-, trappe-, nedert.Tren, no.
1) – nær på t. ɔ: nær ved; dronningen er svag og nær paa triin at døe. DV IX. 641. Jf arve-, bue- (V. 450 a31), dy(g)de-, fode-, glip-, hakke-, mod-, vendet. Trinstakket, to. kortskridtet; trjn stacket, gaar iomfru gang. Etym 470. Jf stakket.Trenvis, bio. trinvis; gradatim, trænviiss. Etym 531.Trenvis, bio.; – mand trin-og trappe-viis med muuren flux gik op. Wiel XII. 536.Tre[i]ne, go. (fsv trina) gå, stige; du er en aff dem, der, nu det gielder, maa trene frem. LyschT c 1v; descendo, trener neder. Etym 1113, 192 (u. incedo; Steph II. 414, 702: triner); legger nogit til at træne paa, naar mand vil klyffue. Dict z 5 a. – dat.; han treen af eet skib oc i eet annæt. NdM V. 179; huer tren frem i sit pauluns dør. 2 Msb 338 (1550, 1647); DgF II. 97 b (ovf. III. 726 b6), 451 a; VdV III. nr 9 v. 24 (ovf. IV. 196 a7); VdS 302; tha threnn the itt lidet fran hannum (1591). Rsv IV. 296; KP gg 1v (ovf. IV. 129 b30); hun treen eet tren tilside (1647). NdM IV. 299; KS 142 (ovf. IV. 217 a47); – de treente deri (ɔ: i bådene). LyschG r 3; Lamech treendte vdi sine foreldris fodspor. Lysch 3; treente lit frem med ære oc tuct. LyschC a 31; – trinde hand selff need i ringen. RFII 206; mag. O trinede og frem. Beretn 9. – træde (ned); Lysch 103 (ovf. IV. 431 a18). – t. af ɔ: gå bort; hand knælit der vid oc trente lit aff. LyschC a. 34. – t. til ɔ: gå hen til; - – t. til hest ɔ: stige til h.; trine til hesten, driffue hannem vdi fuld lob. Glimager fort b 1. Jf ovf. IV. 129 b8 ff. – t. til sengen ɔ: lægge sig (i barselseng); SortS 15 (ovf. III. 230 a53). – komme til; saa snart de blef til karle oc mands alder triinde til. GH 38. Jf fra[e]m-, fra(n)-, ind-, ned-, op-, over-, udt.