TrilleTril(le), no. (svd trilla, t trille) rund skive (til at dreje sig el. trille med); Bredal 14 (ovf. II. 534 b31); – orbiculus, trilde eller bricke vdi tridtzen. Etym 849. – slå triller = slå sinker. M. Trilsten, no. sten i pillen til en vindeltrappe? til trappen op til taarnet fattes 30 trilsteen (1664). KhS III. 242.Trille, go. (sv trilla) i nuv. bet. (virk.); Etym 1075 (u. roto); Steph II. 1254. Jf omt.; drille.Trille, go.; PL** I. nr 89; (1588). KhS3 VI. 380 (ovf. IV. 952 a37, 997 b3). – lade flyde; nu flød i glæde, nu blev trilled ud i taare. Wiel XI. 475. – uvirk. flyde; KPs 446 (ovf. V. 118 a22); af hiertetz aare - spring i taare-perler trilder (1702). DSt 1909 35. Jf nedt., tåretrillende.Trillevogn, no. 1) dukkevogn. M. 2) stjærnen capella (i kusken). M.Trillebar, no. (svd trillebör) trillebør; tage fat en trille - bar med dend til maals at skyde. Wiel V. 103 (rimord: svar). Jf FeilbO: trillebør; hjulbår ovf.Trillesved, no. flydende s.; har hand ey uden ære - løn sin trille-sved anlagt (1702). DSt 1909 43. Vis mere +