TrindTrind (tring), to. (fsv trinder, mnt tre[i]nt) rund; - MR 404 (ovf. III. 749 b41); middelpeleren war fire hiørnæth ok jkke trind. 1 Kg 731 (ÆB og flgd. overs.); huad er thrinder en it hiuell? DgF I. 240 b; stucken med triinde perler. ChrIV* I. 92; trinde svarvede træ-krudtflasker (1608). Blom 54; (1611). NdM III. 186; SkM fort b 2; (1650). DS II. 122; TkN 75 (ovf. III. 274 a21); den trinde iordens kuule. BT III. 364; himlens firmament, hvis trinde bue. AB I. 221; II. 3; Jm 35; – rotundus, tryng. CPV; CP I. 181 (ovf. II. 99 a3). – t. mønt (modsat klippinge, ovf. II. 533 b11 ff); (1524). DM II. 126 (ovf. II. 533 b17); 10 mark pend. i trindt mønnt (1568). Rsv III. 78. Jf rund m. ovf. III. 627 a6 ff. – i udtryk om at være frugtsommelig; nunden strax igien med et barn bleff befengt oc bleff smuck trind op vnder beltet. Hasenmüller m 1; hans fæstemøe, han havde tillagt at gaae med to trinde sider (1622). NVS I. 267; hun tenckte pa dy trynde syder, datteren giick med (1641). ChrIV* V. 61; PSO II. 137 (ovf. III. 775 a38). – Som bio.; the moldæ hannum om trint om. NdM V. 172; tw skalt gøre theth (ɔ: alteret) gwldkronæ wedh trintomkringh. 2 Msb 303 (ÆB; 1550: trint om det); optende den skøne pallatz trint omkring. Bunt* I. 411. Jf brikke-, flad-, halv-, klodde-, lyske- (u. ljuske), skæppet.Trind, to.; – t. fødder, se ovf. V. 260 b33. – som bio.; Erich n 4 (ovf. II. 503 b24). Jf bold-, sirkel- (IV. 491 a23), æblet.Trindbladet, to. havende runde blade; trindbladet elletræ. FD 16 A (= l rotundifolia). Trindbu[y]t(te), no. flynderart (rhombus vulgaris); rombus aculeatus, huerre, trindbutte. Kolding, Daniæ descr. 79; – rhombus, trindbut. MP 248; Steph I. 125 a; rhombus lævis, trindbyt. Etym 1063; NL 1487. Jf Krøyer II. 407; stenbut ovf. Trindbøjet, tm. bøjet helt sammen - (i en kreds); da haffver hand (ɔ: bjørnen) hoffvedet imellem sine been, at hand noget nær lige som trindbøyet ned kommer. WD II. 251.Trindlagt, tm. (sv trindlagd) fyldig; met it bret oc tyck liff oc bryst, trindlagt i ansictet. Hvf VI. 306; M.Trindlavet, to. = trindlagt. M. Trindtomgang, no. omkreds; tw skalt kledhe theth (ɔ: alteret) meth pwrestæ guld medh thes trintomgongh. 2 Msb 303 (ÆB; Vulg: per circuitum).Trindrodet, to. havende knoldeformet rod; den liden trindrodet jord-røg. FD 118 G; Kyll 47; trindrodet fruct (løgrodet, som hafver som en løg i steden, som roden pleyer ad være). ComD § 131.Trindrygget, to. havende rund (fyldig) ryg; SortS 73 (ovf. III. 750 a42).Trindsvarvet, to. gjort rund ved drejning; (1608). Blom 54 (ovf. IV. 253 b43). Jf svar(v)e. Trindagtig, to. rundagtig; bladene ere brede, trindactige. FD 393 C. – Som bio.; bladene ere trindactig brede. FD 62 C.Trinde, go. (svd trinna) gøre rund, fyldig; lf. blive rund; yver meere trindes. Raun 73 (= l magis ubera tendunt. III. v. 396); PSO II. 89 (ovf. III. 808 a30). – en blod-rød vaart-rubin (for hvert bryst) den samme trindes. SP a 6; saa hun ret som en fæste-møe kand trundes, trindes, trives. Wielandt VI. 206.Trindhed, no. (sv trindhet) rundhed; vaar een trindheth half annæn alen høw. 1 Kg 735 (ÆB; Vulg: rotunditas).Trindbrystet, to. havende fyldigt bryst; Naur (ovf. V. 1001 a3). Vis mere +