TrommeTromme, no.
1) hunk (∾ sv trumma, mnt trumme) i nuv. bet.; mand stedse trommen rører, hvoraf hand vaanen faaer, saa tiit hand hende hører. Hex 234; – tympanum, trumme. MP 206; Etym 1375 (CPV: bomme, se ovf.); Steph I. 240 b.
2) trommehinde. - M.
3) = sølje 2); Steph I. 182 b (ovf. IV. 441 b34); NL 758; M; vAph I. 725 b (= t theiler, aufzug, jf sst II. 67 b). Grundbet. synes: rør, jf isl og fsv trumba; MbD: trompe 2). Trods lighed i lyd og bet. synes bet 2) forsk. fra trom ɔ: trådende (jf MbD; Jensen, Vendelbomål § 380; VSO: trummer), jf t trumm; Skeat, Conc Dict: thrum. Jf kedel-, sot.Tromme, no.; trummen hun gick. LyschC b 7. – t. slår om ɔ: sagen forandres; slaaer trommen om, og manden døer. Reenb II. 109. Jf glar-, tungebuldre-, øret.Trommefo(d)er, no. trommehylster; loculamentum tympani, tromme huss oc foer. Etym 677. Jf fo(d)- er 3).Trommehus, no., se frgd. o.Trommeljud, no. lyd af en tromme; her høris trommeliud. GI 98; lad dit ordis tromme-liud opvecke mig til frygt og fryd. Naur, åndel Tidsfordr 65. Jf ljud.Trommemysling, no. muskel i øret. M. Jf mysling 3) (III. 156 a6). Trom(me)slagere [-slår], no. (sv trumslagare) trommeslager; tympanistes, tromme slagere. TV 105 (MP 95: tromslager; Steph I. 266 b: trums.); Naur, åndel. Tidsfordr. 65; – (1536). DM V. 15 (ovf. III. 81 b23); deris tromslaaer eller pibere (1611). NdM III. 165; Etym 1376 (u. tympanista); trommeslaarne oc pibere blæser alarm. ComD § 710; ComO 441.Trommeslagere, no. Jf kedelt.Trommesot, no. (t trommelsucht) trommesyge. M. Jf VSO; sot ovf.Tromme, se opt.Trommeslag, no. (sv trumslag) i nuv. bet.; Hex 234 (ovf. IV. 445 a7); KC a 3v (ovf. V. 152 a3); ChrVA § 189 (ovf. IV. 453 b4).Tromme, go. (sv trumma) buldre; KC* a 1 (ovf. I. 301 a1).Trommere, se kedelt.