TropTrop, no. (sv tro[u]pp, t trupp)
1) i nuv. bet.; PG 156 (= turma); NL 1963. – holde t. ɔ: følge med, holde ud; en sulten soldat holder aldrig trop. PSO II. 153; for Titi eget sværd maa tij dog holde trop. Naur s 1; ieg skull' i hullet holde trop. Wielandt II. 116; du faaer at holde trop. Helt 48. Endnu brugeligt. – Jf luse-, sejl- (III. 695 b39), skalke-, strippe-, true-, eftert.
2) (svd tråpp) prop, tap; - PG 156 (= obturamentum).Troppe, go. samle. - M. Jf svd tråpp, t sich truppen.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag