TrumleTrumle (trømle), go. 1) (svd trumla) falde, trimle; the trwmlæde offuer annen som en ærth. Rkr f 3 (= thomlædhæ. Rkr* v 1037). – t. om ɔ: komme i barselseng; trumler om, enititur, parturit. Dict. Jf trimle. 2) vælte, rulle; volvo, velter, trumler. Etym 1472, 1474; Steph II. 1442; – kaste hand sin kiortel, gaff sig til sit vijnfad, trømlede oc veltede det bort oc igen. SkP 790; trømle saa tønden hjd oc djd. Holst VII. 46 (omtromlet. sst.); rulle at trømle noget paa, phalanga. ComO 200. 3) i nuv. bet. behandle med en tromle; occo, harffuer, tromler. Etym 835; Steph II. 965. Jf samment.Trommel, no. (svd trommla) tromle; occa, trommel. Etym 835. J form, jf Jensen, Vendelbomål § 270; – trumle. Etym 290 (u. cylindrus); Steph I. 282 b. Jf slettet.Trommelrende, no. (lukket) trærende; trommel-render, som giøres af bræder, som og af heelt tømmer udhules. Fdg 27/2 1723 § 9. Jf ovf. IV. 453 a2.Trumlesot, no. = trommesot; trumlesoet, tympanites. FD regist. m 3; bungesot, see trumlesot. sst. i 4. Jf sot.Trummeltyk, to. meget tyk; den anden trummeltyck, som gaar ved høyre side. Skd 58. Vis mere +