TrygTryg, to. (isl tryggr)
1) tro, pålidelig; - vildæ være sin herræ trøgh. RD II. 204 (= thryg. RD I. 88); ver du mig oc altid sodant et fast slot oc trygd feste. TP b 6; at du vilt vere en vis oc trygd tilfluct. sst.; VdS 88 (ovf. II. 249 b34), 10; sætte kongen hannem trygge gissel. Hvf I. 118; bede for sig selff om en tro oc tryg æctefæle. PBd 25-26; PSO I. 475 (ovf. III. 633 a48). – urokkelig, ubevægelig; - tha han thz hørdhe, at wij sade ney och wore aldeles saa tryggæ. Rkr h 2.
2) rolig, frygtløs; ieg er tryg oc frycter mig icke. Jes 122; der som de ellers skulde vere trygge oc forherdis i synd. Tdm I. 59v, 61; som da sadde trygge vdi lyst oc leeg oc tenckte mindst paa saadan liffs fare. VdS 24; otiosus, tryg oc vel tilfredz. Etym 858, 1365 (u. tutus). Endnu brugeligt, især i bet 2). Jf mis-, ut.Tryg, to.
1); sommer biug er bedre oc trygger till miell (1601). NkS 351d (4°) 96. Trygd (trygge), no. (isl trygƀa[i]r, fsv trygþ;)
1) troskab, pålidelighed; loffuer ieg dig medt alle trygge. DS II. 271; loffuer ieg deg met alle trygge. TdmU fort 4; troer du, at ieg med trygge mig giffuer dig i vold, paa snee da skalt du bygge. TkA II. 7.
2) sikkerhed, rolighed; scal han foll makt hafuæ trygd oc foruaring at göra (1405). DoB 213 (skånsk, jf Lund: trygd); – mit haab til Gud staar met stor trygge. Psd I. 114 a; jeg veed, jeg kand her side met trygge. Heg 42; Gud er min hielp oc trøst, min tillid met stor trygge. Psd I. 232 a, 301 a. Trygge vist af en hsf: trygde.Trygge, go. (isl tryggja) sikre, gøre tryg - (i bet 2)); theris personer fiern oc nær styrkædæ ieg oc trygdhe. Rkr l 1v; at menniskers samvittighed motte dess fastere trygges oc styrkes. TH a 6; M. – Jf nuv betrygge, se VSO.Tryggeli(g)e(n), bio. (isl tryggliga)
1) trofast, velmenende; ieg vil eder raade tryggelig. HWR 30.
2) rolig, sikkert, frygtløst; wthæn nogen rædzæl tryggelighe ok rolighe. Dom 187 (ÆB og flgd. overs.); hans hustru icke kunde trøgelig oc sømeligh leffue sitth liiff metth hannom (1540). Rsv II. 119; VdS 366; Psd I. 224 a (ovf. III. 515 b13); Etym 1365 (u. tuto); de andre da kunde lefve dis tryggeligere. BT II. 127; da kand du føre tryggelig dit skib. GH 133; boe tryggeligen. PSO I. 133; – bliffue i alle maade trygelie sette. TdmU i 3.Tryggeli(g)e(n), bio.
1); hand som en ærlig helt en vaabenhvile vil holde tryggelig. AB II. 68.Tryghed, no. (fsv tryghet) = trygd 2); wij haffue fridsommelighed oc tilgand(!) met trighed vti troen til hannom. Ef 312 (1524, CP); da ieg vaar kommen i god tryghed. VdP 96; PSB 145 (ovf. u. frugte sig); NL 1598 (u. securitas). Endnu brugeligt.Tryghed, no. Jf ut.Trygningsdag, no. bekræftelsesdag (på et gavebrev)? lade myn trygnings dag holdes høytiidliigh (1410). DVb 21 (s 438 forkl.: dødsdag). Jf Fritzner2: trygging.Tryggelighed, no. (fsv tryglighet) trofasthed; vet thenne edher tryggeligheetz værdighedh bedher jek edher. T 553 107v; – the fæmtæ trappæn ær trylichet ... ok swa stor trygglichet faar siælen aff Gutz hiælp. Evg 18216-8.Tryghedsbrev, no. (fsv tryghetsbref) skriftlig tilsigelse af sikkerhed; thet triickesbreff, som var gangen emellom thæ Skramer och mijnn ssønn (1543). SmR I. 109.