TrykTryk, no. 1) stød, slag; giffue en en tryck med en steen. Etym 109 (u. exbalisto). Ik hos M; HøjsgG § 77 e. 2) trykt skrift; lode de aff Lybke en offentlig tryck vdgaa, huorfor de det indfald lode giøre. Hvf IX. h 4v. Fk hos M; HøjsgG § 77 e. Sv tryck ik. (i begge bet.); mnt druck (bet. 1)) hank ∾ ht druck (i begge bet.). Jf efter-, neder- (ovf. III. 537 a8), under-, bet.Tryk, no. 2) – aftryk, billede; DV IV. 279 (ovf. V. 623 b31). 3) trykning; Hex b 1v (ovf. u. forfærdige 2)); Naur indl d 3v (ovf. V. 119 a26); trøcken i de tider var ey opkommen. CAW forb a 1v - b 1. – (ud)i (på) t. ɔ: ved trykning (som trykt); Rch 18 (ovf. I. 354 b9); ArøbT dedik b 1 (ovf. IV. 401 a34); TkA I. a 3v (ovf. II. 216 b47); – (sv på trycket); Hvf VIII. 41 (ovf. III. 817 a22); ChrIV* I. 51 (ovf. V. 801 a19); RFII 72 (ovf. III. 426 a7); se ovf. IV. 557 b44 f. Jf af-, perse-, småt. Trykblæk, no. bogtrykkersværte; atramentum librarium, scriffuer bleck, tryck bleck. Etym 651; M.Trykhals, to. stivsindet, genstridig; obstinatus, stiffsindet, trykhaard, trykhals. Etym 1240, 1307 (u. pertinax). Hos M som no. – Jf halsstarg.Trykhalset, to. snærpende; saadan smag, som er nogit beeskactig oc tryckhalset. FD 109 D. Jf MbD: trykhals; trykkepære ndf. Trykhård, to. 1) = trykhals; fands hand saa tryckhaar, att hand icke endda will betalle, da bøde dubbelt (1624). Webers Saml I. 104; Etym 1367 (u. contumax), 1240, 1307 (ovf. u. trykhals); NL 1075, 1952. 2) som no. mager ost. M. Trykkepære, no. pære med snærpende smag. M. Endnu brugeligt.Tryk(ke)vildelse, no. trykfejl; er det ikkun enten en trykke- eller skrivevildelse. BrunsmK 335 (jf rettelser); de merkeligste trykkevildelser ere saaledis at rette. sst. bb 8v; udgived, ved tryk-vildelser ikke lidet forverred. Thura, Poet. Sager fort b 2; – Brorsons psalmebog, som denne gang er renset for de forrige trykkevildelser. Hansen, H. A. Brorson 188 (= Københ. Postrytter 12/10 1742). Jf vildelse.Try[u]kke, go. (fsv þ;rykkia) 1) i nuv. bet; folkit trengir oc truckir tig. Luk 845 (1524; CP: trøcker, 1550: trycker); winde wy med wore intzegeler truckendis neden for thette breff (1534). SRD VIII. 230; tiil windisburdt haffue wij trucht wore signetter her neden paa (1574). RdAH till. 20; – en sten, som er Moysi beledæ vdy trukt. MR 3326; – premo, trycker. Etym 987, 1477 (u. urgeo); Steph II. 1118, 1444; trykker, trykte. PG 275. »U« findes i Fsv i dat. og tm., jf Sdw, men er snarest påvirkning af mnt drucken. 2) presse, drive; hwedemiel mengd med een hins fierding trycht olli. 2 Msb 2940 (T; 1550: støt); – 1 trykt messingbækken (1640). Wulff 182; storre thrøgte messing hand becken jt, thrygt messing fyrbecken jtt (1650). DS II. 224. 3) trykt papir ɔ: stempelpapir; alle de skriffter, som ey paa tryct papiir ere skreffven, skal i ald rettergang kraftesløs være. Fdg 1/10 1660; huis paa tryckt papiir skal søgis. Fdg 18/1 1661 (som overskr.: forordning om det stempled papiir); efterdi præsten ikke haver klæder ej heller trykt papir (1661). KhS VII. 335; dend trycte obligation paa præstegaardens kiøb (1664). KhS3 III. 86. 4) t. af ɔ: aftvinge; convicio magis quam precibus hoc ipsi extudit, trycte hannem aff. Etym 1369 (NL 1955: aftrykker). Jf aftrænge 3). 5) t. på ɔ: påtvinge; obtrudo, nøder en nogit paa, trycker en paa. Etym 1361; Steph II. 962. Jf påtrænge 3). 6) t. ud ɔ: udtale, nævne; naffn trycker han oc wd paa begge personer. TVd 215v; nomino, trycke vd, huem mand vil, næffne en til nogen gierning. Etym 818. Jf udt. 7) t. sig (mnt sich drucken) vægre sig; huilcken der staar oc trycker sig oc vil icke op. PlV 6620; hwor well jeg da trychte mig nogett att reise der ofwer. Monrad, Selvbiogr. 102. Endnu brugeligt. Jf be-, for-, frem-, ned(er)-, om-, på-, ud-, under-, indt., igennem-, stentrykt.Trykke, go. 1) – lægge eftertryk (tone); Pros 405 (ovf. III. 361 a53). – t. på øjet, se øge ndf. 2); WD II. 129 (ovf. V. 17 a13). – t. i ɔ: indprente, fylde med; icke kand de heller strax trycke alle de dyder i børn. Hors a 3; dend løyen, hand haffuer trøgt i cantzeleren. ChrIV* IV. 259. – t. sammen ɔ: samle s.; Guds giernings sidste segl, hvorpaa som i et drag hand trygte sammen af ald sødhed og behag. Wiel X. 426. – lf. samles; KK b 1v (ovf. IV. 422 a10); mulig strides; jf trænges 4 a) (IV. 433 a32). 3) – t. med bogstaver; VdS fort 18 (ovf. I. 695 a9); (1590). RdU IV. 370 (ovf. III. 357 b4); (1630). KhS VIII. 447 (ovf. I. 653 b4); (1643). Rsv* IV. 369 (ovf. III. 346 a9); RFII fort a 2 (ovf. II. 795 b27). Jf prente. – t. med mønster; (1650). DS II. 123 (ovf. III. 294 a28); Fdg 22/11 1671 (ovf. III. 15 b52). 7) – trænge sig; af hvilcken liunild sig med heftig bulder trykker. KC* g 3 (frgd. o. ovf. III. 651 a50). Jf af-, fingre-, i-, sammen-, tilsamment., hjarte-, u-, veltrykt.Trykkeperse, no. (sv tryckpress, t druckpresse) bogtrykkerpresse; om sligt lidet var anskrefvet og forvart ved trykke-persen blefvet. Randrop tilegn 4. Jf perse 2).Trykkepæl, no. tryk, smærte; som med Maria minder om korssens haarde trykke-pæl. KPs 230 (jf Joh 23; 2 Kor 127).Trykkesten, no. sten, der trykker (hindrer væxten); KC* e 2v (ovf. III. 699 b27-28).Trykketavl, no. reb i en bogtrykkerpresse (til at føre rammen med satsen ind i pressen). M. Jf tagl 1). Trykkeligen, bio. 1) (t drucklich) indtrængende, udtrykkelig; kgl. maits reces trøckeligen nok formelder. SR I. 104. 2) på tryk; lader anden gang vdgaa tryckeligen aarsag til denne krig. Hvf VIII. aaa 4. Jf sst. 41 (ovf. III. 817 a22).Trykkeligen, bio. Jf udt.Trykkelse, no. tryk. M. Jf be-, ned(er)t. Trykkelse, no. Jf udt.Trykken, to. ærbar, tilbageholden. M. Jf MbD (u. tryk); Jensen, Vendelbomål § 241. Trykken, se maget.Trykkentør, no. surseende, gnavent menneske. M. Jf holst druks, ht druckser.Trykkere, no. (nt drukker) håndgreb; trykkeren paa døren fra gangen borte (1675). Hags; en trøcker paa indgangs døren og 1 klinche (1679). Dske Herreborge 52; med klinche og tilhørige trøcher (1690). sst. 18; trykker paa en klinke, paa en laas. vAph I. 727 c. – aftrækker (på en bøsse); en kiæp, som hand haffwer støt trøckeren løss med. Jm 18. Jf boge-, for-, ned-, svåmpet.Trykkere, no. 2) (sv tryckare) bogtrykker; faar dog tryckren lijt at slycke tyrsten ned. Skd 102; ComO 274 (ovf. V. 58 b35). Jf efter- (III. 769 a10), øgent.Trykkerperse, no. = trykkeperse; saa har da trykker-persen bragt et ringe skrift i simpel dragt. Thura, Poet. Sag. 359, fort b 2 (ovf. III. 346 a41).Trykkeri, no. redskaber til trykning; trøckerj oc bogstafver. Fdg (toldrulle) 27/5 1686.Trykkeri, no. – (sv tryckeri) i nuv. bet.; VdV tilskr a 3 (ovf. I. 653 b u. forlægge 3)); tryckerj, hvor paa hand mange folck holte at trycke. WE 527. Trykhals, no. et slags æble; en suur tryckhals ocsaa den haarde vinterpære. TkH 219. Jf JT 191: tryhals. – efter Rostgd, Ob: trukhals ɔ: snærpende pære.Trykning, se neder- (IV. 666 a49), undert. Vis mere +