TrævTræv, no. (isl trefr, tröf, flt.) frynse, bræmme. M.Trævle (treble), no. (isl trefill) 1) = træv; hans kledes trefflæ ællær theth yterste deel aff kledheth. ÆB 1 Msb 3912; TV 39 (u. fimbria); treble. CPV; SmdL 98 (ovf. II. 592 a12); som Israels folk baare treffler i theris klæder. T 104; de skulle gøre dem treffler paa fligene aff deris klæder. 4 Msb 1538 (1550, 1647); tog paa hans kleders trebler. Matt 920 (CP); 1436 (CP); hendis wrenhed henger ved hendis træbler. Jerem Begr 19. 2) i nuv. bet.; Etym 1116 (ovf. IV. 162 a15); – roden hafuer nogle trefler. FD 321 B. Jf guldt. Trævle, no. 1); (1526). DM4 II. 5 (ovf. IV. 315 a13). 2); lad ympen fattes trevle. Raun 42.Trævlestærk, to. havende stærke trævler; udi adelbloed grund-fæstis ædel dyed med trefle-sterke-roed. SortS 61.Trævlet, to. forsynet med frynse el. bræmme; trefflede eller vdfussede kraffue eller med knipling. Etym 432 (u. fimbriatus). Jf ovf. I. till 50 b: drevlet.Trævlet, to. – havende trævler; KC* a 3 (ovf. V. 790 a29). Vis mere +