TyrTyr (tøger), no. (æn tjóƀr, æsv tjuþ;er, mnt tud(d)er) tøjr; (1427). DD 51 (ovf. II. 202 a26); (1590). Rsv IV. 164 (sst. l29); tyr, mand tiurer med. Etym 1163; om tyerbeede ... om nogen haffuer heste och setter alligeuell øgh i thyer med føll (1624). Webers Saml I. 93-95; (1635). HT V. 549; schulde de som vilde tyer heste, berre deres tyr paa gade stefne. Fodby vedtægt § 13; (1697). DS II. 239 (ovf. III. 887 a29); tage tyret og hilden af hæstene (1699). GhA VI. till. 36; Nysted 20 (ovf. IV. 234 a14); maa ingen sætte noget fæmon i tyre paa leede-agrene. Økonom Journal 1757 756; – skall huer mand lade sine thøger komme till steffne, nar allermanden hanum tid forleger (1598). HT I. 451 (jf ovf. I. 236 a l7 fra n.); – se ovf. II. 202 a34; M; tiør, tøjr. vAph I. 713 b. Jf Jess: tøjr; Skeat, Conc Dict: tether. – Jf heste-, hår-, rendet.Tyr, no. –; NkS 351d (4°) 37 (ovf. V. 408 b27), 72v; – tøger, tøgrehæl. ComO* hh 8; – II. 202 a34 = Bjerge og Søgaard, Vider I. 121.Tyrbed(e), no. (n tjoderbeite) græsjord, på hvilken der tøjres; - (1624). Webers Saml I. 93, (ovf. 506 b37); tyrebied, mansio pabulatoria. Dict; Bernts I. 8 (ovf. II. 774 b41, frgd. o. u. aftyre); tøjerbed. M. Jf bed ovf. I. 115 b. Tøjrhelde, no. hilde om kvægs fod. M. Jf helde 1).Tøjrhæl, no. (æsv tjuþ;erhæl) tøjrepæl. M; – baanked han fast tyrhælen, smed køllen dærøwwenapo. Blicher, E bindstouw beg. Jf MbD; Thorsen* 186; hæl ovf. II. 339 a23.Tøjrhæl, no., se ovf. l. 49.Tyreko (tøgerko), no. tøjret ko; jngen skal haffue tyre kiør i marcken vden thi, som ickj kan følge hiorden (1531). DVb 178; – maa ingenn mand haffue thøgerkiør y wongenn, som korn er saaidt (1598). HT I. 451. Tøjrlegende, no. = leg (ovf. II. 770 a7). M.Tøgersæt, no. (svd törsätt) tøjreplads, tøjrslag; om thøgersetth (overskr.), ingenn mand maa haffue heste wdi thøger y biugmarkenn (1598). HT I. 450.Ty[øj]rvold, no. = tøgersæt; den ager, som er vdlagd till tyreuold eller gresning (1601). MbD (u. tøirvold); hvo som tyrer eller driver andres korn eller eng eller tyrevold ... eller vogter dem (ɔ: svin el. får) paa andens tyrevold (1760). JS II. 274; – slipper nogen hest eller øg løs af sin rette tøjrvold (1631). JS VI. 249. Jf vold.Tyrvold, no.; hestene, naar dj føris hiem aff tyreuold (1601). NkS 351d (4°) 41v. Tyre (tjure, tøgre), go. (æn tjóƀra, æsv tiuþ;ra, mnt tud(d)ern) tøjre; en hest kand mand ved grimen tyre. Bredal, Børnesp 20; tyre noget nød paa græss. Dict; dersom nogen tyrer i andres korn, da betale skaden (1635). HT V. 550; somme tyre deris heste saa løeslige. Fodby vedtægt § 13 (se også ovf. 506 b41, overskr.: om heste at tøyre); (1683). ovf. u. bår(d)e; (1697). DS II. 238 (ovf. I. 115 b u. bede); (1699). GhA VI. till. 35; – hannem sla y haarde iern oc thiure hannem hoss min quern. Rch 218; Etym 1163 (ovf. 506 b36); – maa der jngen tyffuere nogen føell øegh wed kornnet (1635). GhA VI. till. 25. – hvo som tøgrer sit fæ i anden mands ager. DL 6-14-16. – hand er tøgred der som hesten. PSO II. 252. Jf aft. Tyre, go. – til s. 507 a52 = tivthrær. JL III. 53; tøyrer. JL* sst.; – tøyre dem saa lenge der. Wiel II. 108. – t. op ɔ: lade afæde ved tøjring; Bendz 110 (ovf. III. 325 b14). Jf op 2).Tøjring, no. (sv tjudring) i nuv. bet.; (1681). HT IV. 530 (ovf. II. 194 b17). Vis mere +