UbehovenUbehoven, to. (holl onbehouwen) utilhugget, rå; - ubehofne flegeler. Besl 1v; KP c 7 (ovf. III. 784 b21); en wbehoffuen knub, tølper. Etym 1228 (u. stipes); de forglemme derris egne fule sckidne och vbehoffne næsser (1641). Hüb II. 90; en ubehoven, som har endnu de grove spaaner. PSO I. 166; – de hafue dette vanskabte oc w-behofuede billede udi Guds sted æred. WD II. 18. Jf flgd. o.Ubehuggen, to. = ubehoven, rudis; whøfflet, wbehoffn, (jf errata) wbehuggen. Etym 1050; det træ, dend vbehugne stok faa hid. PSB 175. Jf behugge.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag