UblugUblu[y](g), to. (fsv obly[iu]gher) 1) skamløs; - wbluge kiettere. PE 189; mwnne icke hær waræ twennæ løgner baadhe wblwghe och obenbare nog. Gensv h 4; – beuare mig fra it wblut hierte. Jes Sir 238; du arrige skalck oc wblue forrædere. VdS 36; Etym 997 (ovf. III. 421 b29); KS 152; ieg saa vel som du hin anden lyver paa, men du er mest ublu. GE 98; – perfricare frontem, at vere vbly. CPV; the wore icke saa møget sckamløsse och wblyge. PE 130; – Mark 722 (CP, ovf. I. 412 a3 f. n.); facinus impudicum, wbly styck. Etym 1005. Jf blu(g) 1). 2) frygtløs; naaer en er dristig, køn, wforfæret oc wblu. HWR 185 (= nt dryste. udg 1549 171). Jf blug 2).Ublufærdelige(n), bio. skamløst; hun wblufærdelige sad oc icke skiulte sig. Carion (1595). 85 (= ublufærdeligt. Hors* (1685) 385); som en uforskammet tiuff at ville ubluferdeligen berøfve Gud sin ære. Brochmand, Post. II. 65 b; den æris maade, som hand u-bluferdeligen ynskede sig. BT I. 38. Jf bluf. Ublu[y]færdig, to. = ublu(g); wbluferdig dristighett. HT6 I. 113; Etym 486 (u. frontosus); med den vbluferdige Cham aabenbare deris blyssel. Lysch fort 4; den wblyferdige quindis løgnactige beretning. Hvf VII. 285. Ublu[y]færdighed, no. skamløshed, påtrængenhed; staar hand dog op faar hans wblwferdigheds skyld. Luk 118 (1607, 1647 = vblyf. Brochmand, Post. I. 386 b); saadan ublufærdighed udi qvindfolck. Hors* 1685 385; – impudentia, vblyferdighed, vskamhafftighed. MP 213 (Steph I. 260 b; sst. dd 7v: ublyf.). Jf blyf. (I. 228 a).Ublu(e)lig, to. (fsv oblygheliker) = ublu(g); alle vaare wbluelige oc skammelige synder. CP IV. 18010; I. 137; beuare mig fra wbluelig syn. Jes Sir 237; VdS 31; skulle the jcke saa strax offueriile nogen med thend vbluelige kraff (1577). KD I. 466; impudens, wblu, wblulig. Etym 1004; beskemme menniskernis ubluelige umildhed. Brochmand, Post. II. 115 a, 421 b; – T 198 (ovf. III. 765 a38-39). – Som bio.; suermere wblugelige siige, att latinen haffuer forderffuett then gantsche christendom. PE 386, 2; – ieg vbluelige saa paa mandfolk. CP I. 11, 315; Mb 7v; wbluelige holde i met dem raad. HWR 164v; VdS 29; (1582). RdKl II. 345 (ovf. III. 764 b24); bander nogen sine forældre eller dennem ubluelig tiltaler. DL 6-5-2; – ublueligen seg understaar att tage aff hundrett VI, VIII (1557). Rsv* IV. 251; Etym 1220 (u. spurce); skal øyene være ... icke arrige, huilcket staar wblueligen. ErB a 4v - a 5; der hand staar for raadet oc aff falske vinder u-blueligen ofverilis. Brochmand, Post. I. 79 b, 370 a; – DL 6-13-8; – wij haffue vblijelige giorth. Mc 2; liuffue saa skiendelighen och wbløylighen. T 181. Jf bluelige og bemærkn I. 228 a slutn. Ublu(e)lig, to. – Som bio.; – T 208 (ovf. V. 83 a53).Ublu(e)lighed, no. (fsv oblyghelikhet) skamløshed; impudentia, vblulighed. CPV; hord, wbluelighed i omgengelse. CP II. 204; en stor wbluelighed aff keyseren, at hand nu vilde besuige den herre met falsk. VdS 518.Ubluelse, no. = ubluelighed; wblwelse, skendzell oc skam. åb 174 (CP). Jf bluelse 1).Ublygdelig, bio. (fsv oblygdhlika) = ublufærdelige; kaste sek nedher vblygdelig i alle høghe høwe. HS 396 (= l impudice. udg 1724 69).Ublydig, to. usømmelig, ublu; hører du nogen slem oc wblydige snack. Bredal (v Rørd) 18. Ublu(g)hed, no. (fsv oblyghhet) = ublu(e)lighed; ere orsage til møgen wblughed. FV b 1v; impudentia, wbluhed. Etym 1004. Jf blyhed 1) (I. 227 a).Ublusom, to. upassende; kys oc anden wblusom handtering ved en quindis person. SkP 492. Jf blysom 1) (I. 227 b).Ublusommelig, to. = ublu(g); de bliffue groffue, ublusommelige i ord oc gierninger. PlD b 1. – Som bio.; som ublusommelige udraabe slemme oc uhørlige tale oc snack. PlD b 1. Jf blusommelige ovf. II. 688 b3; III. 163 a52.Ublusommelig, to.; – PlSv d 2 (ovf. V. 688 b35).Ublysel, no. = ublu(e)lighed; om hun er skyldig i denne wblysel. Heg 72. Jf blysel 1) (I. 227 a). Vis mere +