UdhuggeUdhugge, go. (fsv uthugga)
1) i nuv. bet.; en graiff, huilken war vthøgne vti en steen. Mark 1546 (1524; CP og flgd. overs.: vdhuggen, jf isl högg(v)inn); Etym 138 (u. excido), 1045 (u. interrado); Steph II. 544. – med kruset kraffue oc vdhugen sko. TK 19. Jf GrimmW: schuh 1 c γ; spigab 2) ovf. IV. 82 b18.
2) indhugge; de lagde der om mange viser oc vdhugge dem met danske bogstaffue vdi klipper. VdS fort 29 (= l insculpenda Sax 7).
3) hugge, omhugge; lodt ter (ɔ: i en skov) vdhugge noogne suære bygnings træer. HübB 127. Jf hugge.Udhugge, go.
1); – en pelican, som vdhug blod aff sit bryst. Hvasz nn 2v; – KhS5 I. 488 (ovf. V. 707 a9).
3) – forhugge; hvilcken udhuggen district siden skal nyde fred oc hafve tjd at voxe. Fdg 13/9 1687 § 17; 17/8 1695 (ovf. V. 854 b10). Udhuggelse, no. udhugning; 1 Kg 735 (ÆB, ovf. IV. 560 a21).Udhuggere, no. gravør; 2 Msb 2836 (ovf. IV. 124 a41; Vulg: cælatoris).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag