UdretteUdrette, go.
1) (fsv uträtta) rette, tugte; jech skullæ hanum vdh rætte saa, ath han skullæ aldri mieræ belywe godhe qwinnær fleræ. RD II. 117; theres faltzmoll ieg saa sætthæ, som i thz mordh lade theres arth, ath the skullæ bliffue vthrætthe. Rkr h 6-h 6v (= och jek willæ them vth rættæ. Rkr* 73); folcket vaar løss, thi Aaron haffde giort dem løss, ved en løss tale, at hand vilde der met ret smuckt vdrette dem. 2 Msb 3225 (Luther: anrichten); slig gæcke skal mand alt saa vdrette. HWR 123.
2) få ende på, få besørget; i skulle icke vdrette Israels stæder, før end menniskens søn kommer. Matth 1023 (Luther: ausrichten).
3) (sv uträtta) udføre, i værksætte; tiene Gud met predicken oc Guds ord at høre, lære, betencke, beuare oc vdrette. Mariager a 3; Hvf V. 165 (ovf. I. 148 b5); Etym 378 (u. efficio); Steph II. 496. Endnu brugeligt i lign. bet.
4) (mnt utrichten) udrede, betale; II icke ville udlege och rette fore seg aff hanns bopennige och udrette same regiister och faldzmaall (1561). Rsv II. 310; hannum fyrst burde att udrette hoffuitgieldenn (1564). Rsv III. 20; haffuer de udrettitt oc udgiffuitt skyld oc landgille thill kronen (1580). Rsv III. 327; IV. 27; plictig at vdrette oc betale samme fierde part. Hvf IV. 396; VI. 95 (ovf. III. 589 b50). Jf rette 3).Udrette, go.
2) – udvirke; (1546). TT IV. 2. 181 (ovf. III. 451 a7); de hafue intet vdrettet hoss hannem. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 22, 23.Udrettelse, no. virkning, opfyldelse; da haffuer den trusel sin vdrettelse faait. Lyndsay 27v; den spaadom har faait sin vdrettelse her. sst. 81; at mørckhedsens opliuste forstand kand haffue sin gang oc vdrettelse vdi sandhedsens lius. Hvf V. 276.Udretning, no.
1) = udrettelse; kong S sende atter bud om en stor hob skibe men met lige fruct oc vdretning. Hvf I. 167; IV. 238; krafften oc vdrætningen er hoss dieffuelen. HemmG b 8; huad vdretning saadan røcte hafuer. JDM a 9v; liuset end siges got for sin udretninger goode. Hex 18; forhindris lægedommens virckelse oc vdretning. ålbL* a 5v; adskillige begierligheder oc onde lyster, hvilcke teer sig udi lemmerne, efftersom en hver hafver sin vdrætning. Rosenkrands, Undervisn 71; bønnens kraft oc mæctige udretning. Brochmand, Post II. 368 b, 608 b; stierneudtyderen betracter stiernernis kraft, influentz oc udretning (virckning). ComD § 778; denne freds handling bleff uden nogen udretning affslagen. RFII 317; ComO 313 (= effectus).
2) virksomhed, myndighed; som hannem paaminder om hans regimentis besuærlig vdrettning. Mariager, Fadervor fort a 3- 3v; see hen til hans (ɔ: djævelens) gierninger oc vdretning. sst. n 3; MP haffuer indgrebidt udi thenndtt høigiste øffrigheedtz udretningh (1592). Rsv IV. 331; alle deritz sammenkompst och vdtrettningh adt schee forvdenn drich (1623). RoskSm 56; tiden fortager alle lemmernis krafft oc forhindrer deris vdrætning. SkR eeee 2; authoritas et momentum alicujus rei, fynd, act, vdretning, krafft. Etym 961.
3) forklaring; der hand havde hørt vor udretning, gav hand selv personlig svar (1590). DM IV. 202; effter saadan begge parternis klare udretning hafver herrerne allvorligen taget sig alle sager for. RFII 325.Udrettere, no. (mnt utrichter) iværksætter? icke som vantroens vdrettere, men som en dommere. Hvasz l 8.