UdskriveUdskrive, go.
1) beskrive, udmale; thet er sa kostælict, at iek thet ikcæ gantzæ vdscrifuæ kand. MR 9812; kan iek engæ lundæ fullæligæ ud scrifuæ thee stikcæ, som iek ther toldæ. MR 18312; icke kand heller hindis gruelighed wdskriffuis (1572). KhS VII. 250-51.
2) (fsv utskriva) skriftlig kundgøre, tilskrive; - (1507). DVb 127 (ovf. II. 737 a5); hoesliggende breffue, som wij till wore raad och lensmendt vdschreffuitt haffue (1584). NdM I. 138; aff almuens breff kand bemercket vorde, huad vilie den menige mand, som saadant vdskreff, haffde. Hvf III. 596; disse breffue ere alle vdskreffne til Toledo. Hvf VIII. 32.
3) afskrive; bogen er 10 eller 12 ganghe wdscriffuen. PE 2; Etym 1126 (u. transscribo); Steph II. 1389; – mange begieret den vd at skriffue. Rch 18.
4) (sv utskrifva, mnt utschriven) udslette (af en regnskabsbog); KS 18 (ovf. u. fejletal). Udskrive, go.
4); (1561). Rsv II. 312 (ovf. III. 893 b26).
5) opskrive, indkalde (til tjeneste); (1621). NdM II. 169 (ovf. II. 567 a3); den ager øde staar, naar bonde-karl udskrives. Raun 25.Udskrivelse, no. skrivelse, skriftlig kundgørelse; denne de Ditmerskers vdskriffuelse fortrød hertug G hefftig. Hvf IV. 164; met saadan vdskriffuelse rettet hand en føye ting vd. sst. 624; huilcket hand ocsaa gaff tilkende formedelst offentlig vdscriffuelse. Hvf V. 181; VII. 297 (ovf. IV. 150 a4).Udskrivelse, no. udskrivning (til tjeneste); søefolck sig til andre lande begifver for saadan udschrifvelse schyld (1624). Erslev, Aktstk t Rigsr Hist I. 422; 28 rix daller, her giffuis for bodtss mendz vdskriffuelsse (1638). DM4 IV. 185; se ovf. IV. 38 a24, 28.Udskrift, no. hunk. (∾ æn útskript) afskrift; legge en vdscrifft i skatkisten, at Simon och alle hans effterkommere skulde vide, huor de skulde finde hende. 1 Makk 1449. – ik.; L fick et vdskrifft aff disse tidende och vnderskreff det met sin egen haand. Cold rrr 4v; bade de om et vdskrifft aff det som handlet vaar. Cold ss 1; vij thilskicke eder herhoes itt vdskrifft (1625). KD V. 72; – meddele mig et udskrift deraf. Langebeks Breve 4. Også i Fsv dobbelt køn, jf Sdw.Udskriver, no.
1) afskriver; hafve udskrifverne ey været saa omhygelige. CAW fort b 1.
2) udskreven mand; lodt forsamble alle wdschriffuer wdj Westerherridt. Wad I. 239.Udskrivning, no. (sv utskrifning)
1) = udskrivelse; vdskriffning øder landet (1651). DM3 IV. 138; som resterer med deris soldater paa forgangen aars heele oc dette aars halfve udskriffning. Fdg 18/12 1676; skal være fri for udskrifning og soldaterhold. Fdg 25/12 1694 § 14.