UfammeUfamme, to. umådelig, vældig; - dend ufamme klubbe. KSB b 2v; paa siden væltes dend ufamme seyletrold. Wielandt II. 94 = utamme. KC* g 2 (ovf. III. 696 b28) og DV VIII. 601. Ufammelig, to. (n ufampeleg, se Ross) = ufamme; immanis, wsigelig møgit stor, wfammelig. Etym 716. – vanskelig at behandle. - M. Hørt i Roskildeegnen. Jf fammelig 2).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag