UgynstUgy[u]nst, no. ugunst; Guds vnaade oc vgynst. TVd 95; DM V. 342 (ovf. III. 489 b34); – wgunst oc wrede offuer huer menniskesiel. Rom 28 (1524 og flgd. overs.); huilket iemmerligt fald, at ieg saa offte gaar fra min fader oc falder wdj hanss vgunst. Huberinus 121. Jf gynst.Ugunstelige, bio. ugunstigt; vor herre swarede hende vgwnstelige. CP I. 284. Jf gunstelige (II. 105 b11 ff).Ugynstug (ugonstig), to. ugunstig; ware the hannum meghet ugynstughe. Br 23434; – Disp 73 (ovf. III. 633 a42). Jf gynstig.Ugi[u]nstighed, no. ugunst; - aff hans wredes wginstighed. åb 1619 (1524; CP: wgunstighed).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag