UhandeligUha[å, æ]ndelig, to. (n uhands[t]leg) vanskelig at have at gøre med, ustyrlig; - inhabilis, whaandelig, ulavlig, for stor. Etym 550, 1260 (u. immansvetus), 1349 (u. intractabilis); – immanis, wsigelig møgit stor, whendelig. Etym 715-16, 1349 (u. retractans); u-hændelig spliid. Hex 20; – uhandelig. M; NL tttt 1v (med henvisn). I denne form endnu brugeligt. Jf hande(r)lig 2).Uhandelig, to.; de (ɔ: fårene) ere uhandelige formedelst deris vildhed. Deb 122.Uhændig, to. (n uhendig) = uhandelig; stoer plump och whendig. Etym 131; deris admiral Mageløs var saa meget uhyrig oc uhændig. RFII 110. Jf hændig 3) (II. 156 b4). Som bio.; een ofvermaade gruelig oc u-handelig store steen. RFII 303. Uhandlet, to. uforhandlet, uafgjort; - causa indicta, en whandlet och wforhørt sag. Etym 305; M. Jf handle 5). Uhandsom, to. = uhandelig. M. Jf handsom. Vis mere +