UhelgeUhelge, go. (isl úhelga) vanhellige. M. Efter VSO skal uhellige findes h. Tdm. Jf foru-, vanh. Uhellig, to. ikke hellig, verdslig, læg, søgn; lader dw din kniff komme derpaa, da gør dw det whelligt. 2 Msb 2025; nogen dage hellige eller whellige (1550). JS II. 129; du haffuer affskild dit folk fra den almindelige oc whellige hoff. TP g 2; Psd I. 135 a; som andet ligfolck oc whellige gøre. HWR 176; at hand vil borttage den whellige oc syndige aand. VT 5v; TV 193 (u. profanus); Etym 397; skulle eders helligdømme bliffue øde oc giorde whellige. Test* d 8; Hvf IV. 290; u-helligt oc icke vied nefnde de alt, som var uden for den indviede kircke. ComD § 642. Uhellighed, no. (sv ohelighet) vanhellighed; ieg har mig taget vare for uhelligheders fare. Psd I. 492 a. Vis mere +