UliderligUlide(r)lig, to. (fsv olidheliker) utålelig, uudholdelig, utilbørlig; then vlydelige oc vgudelige gerning (1483). GhA II. 54; det er dieffuelen oc onde menniske en offuermaade wlidelig bøn. TdmU o 1; stundem er den ene den anden wlidelig met omgengelse. HemmE 266; the skifftebreffue, at the varre ulidelige, eptherdi thet ene barn icke burde mere endt thet andit verre brustholden (1573). Rsv III. 212; Guds vræde er vlidelig. VdPs g 8; (1676). NdM II. 138; mange andre ulidelige begiæringer. RFII 125; – die suenske vdligger haffuer en vliiderlig skade tilføiet oc stor tyranni øffuet. ChrIV* I. 36; den eene hancke er liiderlig, den anden v-liiderlig. Jm 20 (jf ovf. II. 162 a22). – Som bio. uvillig; det hvor udi vi dog ulidelig samtykte. GJ b 2v. Jf lid(e)rlig (II. 787 a28).Ulidelig, to. 2) (mnt unlidelik) ikke udsat for lidelse; (Kristus) er kommen ned paa iorden ..... er lydelig worden, som tilforn vor vlidelig. Katekismus v H Smith b 4. – Som bio. i bet. 1); VdS 330 (ovf. II. 550 b45); (1634, ovf. IV. 378 a1).Ulidelighed, no. uorden, utilbørlighed; till saadan v-lidelighed att forrekomme. KD II. 754; dersom nogen forseelse eller ulidelighed befindes (1638). Afskr 71.Ulidig, to. = ulidelig; haffuer han dog giort min hustru wlydig nu faar mig. HWR 13 (flgd. o. ovf. III. 886 a24). – Som bio. (n olidig, to., jf Ross) = ulidelig; gaar och nogenn vliidiicht aff steffne laget tiill foracht (1559). GhA III. till 41.Ulidig, to. 2) utilfreds; Wad I. 206 (ovf. V. 748 b47). Vis mere +