UngUng, to. 1) (isl ungr) i nuv. bet.; then gamlæ scal man ære, then vnghe scal man lære. PL* I. nr 121, 433 (ovf. IV. 402 a49); CPV (u. iuvenis); Etym 608; i wngge warer wnderdanige the gamble. 1 Pet 55 (1524 og flgd. overs.); ieg haffuer wæridt wng oc er bleffuen gammill. Ps 3725 (FV og flgd. overs.); – wed hun seer engelen lige som en deijlig øng mands person. TVd 217; (1554). Suhm* III. 308 (ovf. II. 826 b47). Mulig 2 gr., jf Thors 59. – 2 gr. (isl yngri); then ynger hetth B. RD III. 14; – the ynghre dotter. ÆB 1 Msb 2925; Etym 886 (u. minor); PG 254; PSK 17; – 1 Tim 59 (1524, ovf. IV. 437 a26; CP og 1550: yngre); hand var ungere end de andre. ClS 500; hvo æder uden hunger, døer 20 aar unger (ɔ: yngre). PSO I. 266. – 3 gr. (isl yngstr); haffde two sønner, oc thend yngeste sagde. Luk 1512 (1524; CP og flgd. overs.: yngste); Etym 886 (u. minimus); – then vngeste broder i broderscappet, som ær vngest aff aer (1403). KD II. 37; dinn ungeste søster. DgF I. 97 b (= yngeste. sst. 104 a); then elste søster tog thenn ungist om hannd. DgF III. 394 a v 2 (= øngist v 6, 10); saa døde iunncker V, iomffruenns unngiste broder. DgF IV. 138 a (= ynste. sst. 139 b); unste. sst. 34 a; din ungiste sønn. DgF V. 1. 101 b (= ønste. sst. 107 a); vduald hannem som den vngeste raadtmandt (1583). NdM II. 278; dend ældste, dend ungste. TkA III. 128. Jf, jf Varming § 286; omlyd alm. i Nord og T, jf dog svd ongan, 2 gr. Rietz (u. ung). 2) spæd, nyfødt; (1526). DN VII. 664 (ovf. II. 506 b41); en vng søn. 1 Sam 420; vnge oc diendis børn. SmdLb II. 46v; gick hun i barselseng oc fick en vng søn. Hvf IX. o 3v; (1624). NdM II. 159; (1670). DS V. 350; hun haver fød en ung prinds. AB II. 207; gick Karine udi barselseng oc føde hannem en ung søn. RFII 200, 304; hans frue kom ved samme tiid i barsel-seng med en ung søn. Slange 1408.Ungbroder, no. yngste klosterbroder; - hwær præst 4 grot ok hwær wngbrodher 2 grot (1456). DM3 III. 298; gaff jeg en swort vngbroder i Gudz naffn en mr. Dr. Christines Hofholdn. 27; thee vngbrødre i sworttebrodre closther (1505). sst. 137; – presterne oc vngbroderne. sst. 134. Jf fsv ungbrodhir ɔ: yngste medlem af et lag.Ungfæ, no. (n ungfe) ungkvæg; 9 stykke vngfææ (1526). DM4 II. 7; quier, vngfee, kalffue (1578). Ryge, P. Oxe 408. Jf fæ 1).Unghave, no. ungkarl? villani dispersi, unghauer et bundones morantes in agris suis (1436). SRD VII. 456. Sidste del af ordet mulig mnt he[a]bber ɔ: ejer, det hele = unge (ɔ: ugifte) ejere. Mulig nt, sådanne ord forekomme i det l skrift, jf rokpenninghe s 457; se SchuL III. 502 b.Ungeknabe, no. yngling, ung mand; som fransøske ungeknaber (1648). JS I. 334-5. Jf knabe.Ungkræ, no. = ungfæ; suboles, de pecudibus, vngkree. Etym 46. Jf kræ.Ungmand, no. (isl ungmaƀr) ung mand; thend vngmand sagde hannom. Matt 1920, 22 (1524); nødes til om egteskab at bede oc sig derudi med en ungmand indlade (1648). KhS I. 518; M. Ungnød, no. (fsv ungnöte) = ungfæ; 2 thywre, item 13 vn[g]nøthe (1454). KD IV. 52; der maa bode vngnødet oc løwongen gaa med fett queg. TSd 148v; 27 myelkekør 4 smaa wngnød (1494). DM3 III. 283, 285; 1 stud eller ungnød. Fdg 9/4 1681; 15/12 1684 § 1. Jf nød (III. 265 a32).Ungnødhud, no. huden af et ungkvæg; 1 oxehuud, 1 koehuud, 1 ung nød- eller qvie - huud. Fdg 22/11 1671.Ungstud, no. ung stud. M.Ungsvin, no. (svd ungsväjn) ungt svin; 4 szøør, 2 worner oc 20 vngswindt (1536). GhA V. till 8.Ungdom, no. (fsv ungdomber) i nuv. bet. 1) ungdomsalder; PL** I. nr 941 (ovf. u. barke); CPV (u. iuventus og adolescentia); MP 162; Etym 609, Steph I. 74 a; alle thesse haffuer ieg holdet aff myn ungdom. Matt 1920 (1524 og flgd. overs.); tenck icke paa mijn wngdoms synder. Ps 257 (FV og flgd. overs.); Jm 4 (ovf. I. 10 b2). 2) unge mennesker; til dennom skal wngdommen settis til, at hun ey falder fra Christo igien, den hun eensinde er bleffuet til weygd (1539). RdKl I. 90 (= hand. KkON 61); – PlH d 4 (ovf. IV. 520 b33). Hank. i Sv og N, men jf dom ovf.Ungdom, no. 2); ungdommen (h. e. de unge) raser. Rhet 17. Jf landsby-, Simberu.U[y]nge, no. (isl ungi) i nuv. bet.; MP 250 (u. pullus); Etym 1006, 184 (u. catulus); Steph I. 117 a. – catulus, ynge aff noget dyur. CPV. – flt. ; CP I. 86 (ovf. III. 65 a41); huo bereder raffnen mad, naar hans vnge robe til Gud. Job 393 (1550; 1607: vnger); Jes 117; en biørn, der vngene ere tagne fra. Hos 138 (1550, 1607; 1647: ungerne); der laa reffuitzen met hendis tho vnge. HWR 122v; den lindorm lacket at bierget til sine smaa vnge. VdV I. nr 13 v 9; vnger. sst. v 10; ArctS e 3v (ovf. II. 891 b50); SkP 887 (ovf. IV. 215 a41); – vnger. sst. 888; PG 174. Jf hore-, løv-, sladder-, ståder-, svale-, troldkoneunge. Unge, go. (n unga) føde, frembringe; gør, huat thin hugh hauer ungget. HKv 6713. – tm. unget ɔ: drægtig. M.Ungelighed, no. ungdom, foryngelse; aff the stene taghe the orme theris vnghelighed; hwo som then steen bær paa siin fingher, han synnes altiid ungher (1510). DM III. 174. Jf isl ungligr.Unghed, no. ungdom. M.Ynges, go. (n yngjast) forynges, blive ung igen; mig tyckis igen, det altsammen yngis, aff alder oc sorrig ey mere betyngis. Heg 134. Jf forunge.Yngelse, no. forplantning, fødsel; Etym 870 (u. propagatio; NL 1150: ynglen); M.Yngelsom, to. frugtbar; Etym 461 (u. foecundus); yngelsom ligesom duen. PBd 280; det onde, som varer altjd oc er yngelsomt. BT II. 46.Yngelsomhed, no. 1) = yngelse; for aulingens (yngelsomhedens) skyld bygger de (ɔ: fuglene) reder. ComD § 146 (= l procreationis causa). 2) frugtbarhed; NL 456 (u. fœcunditas); vAph I. 790 c. Jf MbO.Yngle, go. (sv yngla) avle, føde, frembringe; Etym 259 (u. procreo), 870 (u. propago); Steph II. 1123, 1141; det eene gode yngles oc avles af det andet. HenrW II. 114. Endnu brugeligt om enkelte dyr.Yngle, go.; – skyde, udbrede sig; saa kand de (ɔ: rødderne) diss bedre yngle i iorden. Holst IV. 94.Yngling, no. (isl ynglingr, yngling) unge; iuuencus, yngling, iuuenculus, lyden yngling. CPV (1510, 1514); foetus, foster, yngling. Etym 463, 1006 (u. pullus); NL 459, 1394. Jf MbD; hesty. ovf., horsy. ndf. – I nuv. bet. skal ordet efter MbO forekomme i CPV (1510), hvad mulig er en fejltagelse, jf l1 (hverken u. adolescentio, ephebus, iuuenis el. tyro). Derimod fremhæves anf. st. med rette dets brug som ny, i BadO, men i Werner, Clavis (u. de ovf. nævnte l ord) kun som sv, heller ikke i vAph.Yngling, no.; PSO II. ordl (ovf. III. 574 b40); – syntes hon som fægherst vnggeling. HS 1224. Jf viny.Yngres, go. = ynges. M. Jf fory. Yngsel, no. (svd ynglse) afkom, yngel. M.Yngske, no. (fsv yngska, jf Rdq VI. 528) ungdom; PL** I. nr 988 (ovf. u. folske, = yngsken. PL* (se sst. not 2)), PSO I. 499); vill ieg heller fattige y min ynsken verre, ind ieg vill then lønlig sorrig paa min allerdom bere. DgF II. 606 b (= ønsken. sst. a v 9). Jf TPh VI. 102; PL** II. 367; yske ndf.Yngskejomfru, no. ung pige; then vænnæ ynskæ jomfrv, som Dauid fek qwegheligh værmdæ aff. Thottske Saml nr 553 (4°) 96v.Ynskmand, no. ung mand; ynsk mæn døø. NdM V. 236. Jf yskemand.Yngsketid, no. ungdomstid; der ieg ware i min ynske-thide. DgF II. 417 a.Yngsle, go. yngle. M.Yngsling, no. = yngling. M. Vis mere +