UnådeUnåde, no. (isl únáƀ ɔ: uro, plage, sv onåd) i nuv. bet.; alm. i forb.: nåde og u., se ovf. III. 249 a36 ff. – vrængende udtryk om Krist 2; haffuer fornæffnde kongelig wnaade skicket sit krigsfolck. Hvf VII. 306, 305 (= sv onåde. Had II. 469, 468).Unåde, no.; (1586). NR II. 655 (ovf. IV. 531 a37); naar der talis om dom eller u-naade. Imm d 7v; Pilatus maa stor unaade vente paa. KPs 529. – tage til u. ɔ: være utilfreds med; beder, at wii slig thin reyse icke wille tage til vnaade (1547). DM II. 338. Jf ovf. III. 109 b2 f; IV. 714 b28 f; V. 1047 a14 f.Unådig, to.
1) (fsv onadhogher) i nuv. bet.; TSd 124 (ovf. III. 104 a24); vAph I. 752 b.
2) nådeløs, skyldig; - kende sig for intet andet end aldelis for wnaadige syndere. TP e 5v.Unådig, to.
1); en w-naadig gud. SkP 521.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag