UnødtUnød(t), to. onödder) utvungen; - haffue tijl hwsfrw hans dotther vnød. Rkr c 6; T 107; er wnødder oc haffuer sin ægen fri vilge. 1 Kor 737 (CP; 1524: v(d)twingder; 1550: wtuingd); PlV 1920; som giorde det gerne oc wnødde. HWR 40; (1569). Rsv III. 102; VdS 495; velluilligen, wnødt oc wtuungen. Hvf VIII. 332; u-nødde oc u-tvungne følge de lycken. BT II. 13; ComD § 856 (ovf. III. 733 b19). – ofte i retslige affattelser; haffue wij wnødt oc wtrengt loffuet (1524). NdM I. 215; (1536). DM III. 86; (1537). KhS VII. 493.Unød(t), to. – ikke havende nogen grund (nødvendighed); suere och bande v-nød (1601). NkS 351d (4°) 54v. Jf: med unøden skarphed. HT8 II. 106. Unødig, to. 1) (sv onödig) unødvendig, ugrundet; - du skalt faa dig nogen wnødig aarsag at bliffue her borte. PlV 218; skyder nogen offuer huss eller nogen slig wnødig gierning giør. ChrIVL mhb kap 12; hand icke hafde formodet, hand med saadan u-nødig undskyldning skulde blifve besværet. RFII 279. Endnu brugeligt. Jf nødug 2). 2) u. ord = unyttige o.; (1567). Progr Odense 1837 11 (ovf. I. 129 a2). Vel egenlig kun skrivemåde for unyttig, jf DyrlS 27 nederst.Unødvendig, to. i nuv. bet.; er derfor u-nødvendigt at beskriffve. Holst IX. 24; (1670). NdM II. 134 (ovf. I. 659 a5); sammenskrive meget u-nødvendigt tøj. HørnB (u. å.) I. 15, 146. Unødvendighed, no. overflødighed; har vaant sig til en og anden u-nødvendighed. HørnB (u. å.) II. 54-5. Vis mere +