UtroUtro, no. (isl útrú) troløshed; haffde hand wist aff hendis utro. DgF IV. 359 b; HWR 10v (ovf. I. 444 b7); Heg 46 (ovf. III. 544 a52); saa mangen bliffuer suegen met stor wtro aff den, mand best vndertiden monne tro. VdV II. nr 49 v 3; hin anden bevise utro. Psd I. 200 a; Hvf III. 355-56 (ovf. IV. 692 a12); – om saadant nu er skeed aff kongelig tro eller onde wtro. Hvf VII. 306 (= sv otroo. Had II. 469); – du thiendte min fader med møgen uthrou. DgF III. 425 a. Jf tro 2).Utrofast, to. troløs; jek ær all wreen oc wtrofast. Thottske Saml nr 553 (4°) 136v; den listigste oc wtrofastiste. HWR 130v (= nt vntruwesten. udg 1549 119v). Jf isl útrúfastr ɔ: vantro; trofast 1) ovf.Utro, to. (isl útrúr)
1) troløs, utro; then troo oc then vtroo kwnne illæ sammen boo. PL** I. nr 989; it wtrodt, falskt, ont oc listigt menniske. HWR 127v, 21v; Etym 434 (u. infidus); wtro mand vdi førstens skatkammer, depeculator. Dict. Jf tro, to. 1).
2) vantro; oos burdæ thet meget ydermeræ at giøræ en tee wtro Saracener. MR 4517; 5 Msb 3220 (ÆB; ovf. II. 32 b50; 1550: vantro); setthe hans deel met the vtrwe. Luk 1246 (1524; CP og flgd. overs.: vantro; Luther: unglaübigen). Jf tro, to. 2). Utroen, to. (fsv otroin) = utro 2); thin illæ ok wtronæ konningh. RD III. 11217 (= wantro. CP V. 7714).Utrohed, no. vantro; MR 21536 (ovf. I. 743 b u. forvide 1)).Utrolig, to.
1) (isl útrúligr) i nuv. bet.; CPV (u. incredibilis); Etym 258. Jf trolig 2). – the tingest, som vtrolige ware. Luk 526 (1524, CP, 1607, 1647); huor for worder thet dømpt vtrolig, at Gud reser the døde vp. ApG 268 (sst. og 1550).
2) = utro 2); DM V. 266 (ovf. IV. 486 b39). – Som bio. (fsv otrolika) troløst, falskt; skille megh vtrolig vidh hannom. HS 2621; (1525). Rsv I. 42; T 102; TSd 138 (ovf. III. 827 a22); wi haffue icke handlet wtrolige i din pact. Ps 4418 (1550, 1647); huo nu wtrolige handler. HWR 21v (= nt vntruwlich. udg 1549 19v); de ere lade oc arbeyde vtrolige. NPE b 4; arbeyde falskelige, tiene wtrolige. Tdm II. 94; (1566). KhS V. 609; (1585). Rsv IV. 75; at vore fiender icke skulde handle wtroligen imod oss. Hvf II. 317; Etym 435 (u. infideliter); (1646). DM V. 23; (1652). GhA III. till 131; hand forretter sit kalds sysler utroligen (forsømmeligen). ComD § 886; DL 4-4-4. Jf ovf. IV. 449 a13 ff.Utrolig, to. – Som bio.
2) overordenlig; blive de inden 20 dage utroligen store. DSt 1909 59.Utrolighed, no. troløshed, utroskab; HS 1718 (ovf. IV. 338 b26); – (de skyde icke for saadan nød oc wtroligheds skyld ecteskab. Tdm III. 105 = t vnruge vnd not. udg 1549 III. 93 a, altså trykfejl for wrol., gentagen i udg 1577 III. 105).Utrolighed, no. (fsv otrolekhet)
2) vantro; thenne sens gaar ey aff vtrolighetz rood. HS 153 (= l ex radice infidelitatis. udg 1724 278; sv overs 268: wantroes).Utroskab, no. i nuv. bet.; – hank. (∾ sv otroskaper); wthroskaff ær saa widhe spreth ... y blandh the quindfalk ær han mest. KhS I. 143. – ik.; befandis vdi hemeligt wtroskaff imod kongelige maiestat. VdS 227; kand bevisis nogen møndrichs karll at undslaa eller dølge nogen baader leye, hand strafes som for andet v-troskab (1622). KD II. 680, 571 Jf ovf. IV. 449 a40; – wtroffskab, affaldt oc wprøøer (1551). VSS VII. 96. Jf ovf. 707 b44.