UvidUvid, no. 1) (isl úvit) bevidstløshed, besvimelse; tha fieldh hwn neder j v wedh och laa. RD I. 29, 89 (ovf. I. 507 a1); han field i vwedh och laa. RD I. 298. 2) (fsv ovit) uforstandighed; wiidt oc wwiidt. ErF 24v; mit vid mon idel uvid være. PSB 172; uvid gjør dumdristighed. PSO I. 59. Jf vid, vanv. 3) åndssvaghed; som nogen stor svaghed paakommer enten af alderdom eller med uvid. DL 3-17-13. Jf vid.Uvid, se uved.Uvid, no. 3); RD I. 69 (ovf. u. fordrive 2) = fsv owit. Iv lejonr v 2067).Uvidende, to. 1) (isl úvitandi) ikke vidende; huilken som sloor siælin wuitændhe. Josva 203 (ÆB, 1607, 1647, jf ovf. IV. 616 b15); barnnen haffuer icke magt at troloffue seg fadern vwidhenne. LthÆ c 2; Etym 529 (u. ignarus), 1119 (u. insciens); er forgiftens kraft ikke blevet den dødelig, som det har indtaget udi spise uvidende (1668). KD V. 774. 2) (fsv ovitande) ubekendt; thet er hannom uvidendes. Rsv* IV. 40. – Som bio. uden (ens) vidende; ey haffue nogher hemmelige handteringe, hansz herborgs husbundh uwiddindis. Rsv* V. 284; T 5 (ovf. IV. 616 a50); handt hagde alligeuell sinn ecthe hustru leffuendes, hende thenn tiidt uvidendes (1537). Rsv II. 63; VdS 412; indtog E met bedragerj, borgerne wuidendis. Hvf I. pp 3; tag dig intet fore, hannem uvidende. ComD § 919. Jf uafv. – Som no. – med u. ɔ: uden nogens vidende; foer hun med uvidende her vtaff righet, at hun æy vilde worde tiltalet (1479). DM II. 44. Uvidenskab, no. uvidenhed; at de for deres uvidenskab denne gang maa frilades (1646, AL); paa det at ingen sig med nogen w-videnskab her om skal undskylde (1653). KD V. 257; at ingen med nogen v-vijdenskab sig skulle have aarsag at undskylde. Fdg 24/11 1655; naar den (ɔ: begribelsen) er forhindret, er uvidenskab. ComD § 357. Jf videns.Uvidskab, no. (mnt unwitschap) = uvidenskab; Hvf VII. 198 (ovf. u. forglem(me)); nogen ignorantz eller uvitskab (1615). Rsv* IV. 313; Etym 1119 (u. inscientia). Jf vidskab.Uvitter, to. (isl úvitr) uforstandig; vuithær estu. HKv 6627. Jf vitter.Uviderlig [uvitterlig], to. 1) (fsv oviterliker) ukendt, ubekendt; te skullæ end fonghæ een megit bæthræ troo, huilkin som tøm nw er wyderlic. MR 14611 (jf not 40: wuitterligt); oss er icke wuiderligt, huad hand haffuer i sinde. 2 Kor 211; huor for hand oc maatte sette liffuit til, paa huad sted, er mig wvitterlig. HelvE pppp 2; ieg tvifler icke, nogen skulle være u-vitterligt den hulde venskab, som har været holden mellem D oc R. RFII 399. 2) ubevidst, uforsætlig; som hand offret for folckens vuitterlige synder. Heb 97 (1607, 1647); kommer nogen uvitterlig i disse forbudne leed i egteskab sammen. DL 3-16-97. Endnu brugeligt. – Som bio. uden at vide det; Josva 203 (ovf. IV. 616 b15). – uden mistanke, uden at ane noget; wuiderlige kom ieg samme gong. HWR 14v; mange diur han der hemmelige omkom, naar de wuiderlige ginge der om. sst. 31v (= nt van unschicht – in simpelheit. Schröders udg v 121, 515).Uviderlig, to. – Som bio.; PE 434 (ovf. u. begive 4)). – ukendt for; (1578). Rsv III. 308 (ovf. III. 143 a11).Uvittig, to. 1) uforstandig; naar unge og uvittige erlange alvorligt embede. PSO I. 538; ere de saa store, at de kunde vide sig derfra at entholde ... mens ere de uvittige (1699). GhA VI. till 37; M. 2) åndssvag; barn ma æy væræ vinnæ, æy uwittigh, æy galn. NdM VI. 184. Jf vittig, vanv.Uvittighed, no. uforstandighed, ukyndighed; effter ty at tee aff therræ wittichedh æræ forblindædæ. MR 14822 (jf not 12: vonuittighed, KhS I. 426); CPV (u. ignoratio); M. Jf vittighed, vanv.Uvidenhed, no. (sv ovetenhet) i nuv. bet.; (1643). Rsv* IV. 417 (ovf. IV. 606 a19 = Fdg 7/4 1619); PSO I. 259 (ovf. III. 733 a12); LA 283 (ovf. V. 718 b12). Vis mere +