UvilgeUvilge, no. (fsv ovili) fjendskab, fortrædigelse; syn nabo wden all forfangh och owylge (1477). DM II. 21; icke med fri vilge opbryde denne forligelse eller føre sig uden nogen skiellig aarsage udi nogen uville med HM (1596). SR I. 80; – therfor thage gunst eller gafue, wilge eller uwilge. Rsv* IV. 76. Mulig en fejl, jf sst. 80: vild eller venskab, gunst eller gaffue. – med vilje el. u. ɔ: med det gode el. onde; hobis meg till, att dii faar same skiib enten met wilie eller vwillie. Wad I. 176. – tage til u. ɔ: blive utilfreds med; skwlle vij ey tage tiill mistycke oc vuille, om nogher taler om sin tarffue (1523). GhA II. 73; tog hand det til wuilge lige som at vere skeet imod Malmøes recess. Hvf VIII. 235; kong G tog det nogit til wuillie, at hand icke viste aff den fred. Hvf IX. z 4; III. 274 (ovf. III. 109 b20). Jf til vilge. Uvilge (sig), go. blive vred. M. Jf foru.Uviljeg (uvillig), to. 1) (isl úviljugr) uvillig; vwilliegh oxæ gør kroghet faar. PL** I. nr 1101 (= uvillig. PSO I. 488, fl. g. sst.). 2) ukær, ilde lidt; her T bleff sogneprest, som wor wwillig for sognemendene (1545). KhS VIII. 245. Måske for uvildig, jf dog til vilje (u. d. o.).Uviljeg, to. 1); Præd 78 (ovf. II. 33 a3); Art i 3; Disp 9v (ovf. III. 184 a44, 269 b34). – Som bio. i bet. 1); VdS 324 (ovf. III. 703 a54).Uviljende, to. (isl úviljandi) = uviljeg; HS 9912 (ovf. II. 32 a33).Uvillighed, no. (sv ovillighet) i nuv. bet.; Scroch a 2v (ovf. V. 302 a6); PlSk e 2 (ovf. u. afdragt 2)). Vis mere +