VagtVagt, to. (mnt wacht) påpassende, opmærksom; - Lysch 691 (ovf. III. 438 a16); M.Vagt (vogt), no. (sv vakt) 1) bevogtning, vagt, omhu; - dem burde at holde vacten. 1 Krøn 927 (1550, 1647); 2 Kg 116 (sst.); – excubitor specularius, den, som holder vagt paa taarn. Steph I. 268 b; – ieg haffuer saa stor voct paa dem, ath de icke kwnde gøre nogen mandh skade. CP I. 200; V. 27029, 45111; Ps 1306 (FV, ovf. III. 130 a4); PE 279 (ovf. II. 21 a29); at wi tage vare om natten paa vocten oc om dagen paa arbeidet. Neh 422 (1550, 1607; 1647: vacten); der hollder saa sterch en woct om mig. DgF IV. 34 a; Psd I. 159 b; jo flere hyrder, jo verre vogt. PSO I. 303. – vagthold, vagtpost; ieg staar altid paa vacten om dagen. Jes 218; her staar ieg paa min vact. Hab 21 (1550, 1647); Hvf VI. 190 (ovf. II. 262 a11); excubo, staar, ligger, gaar paa vact. Etym 270; Steph II. 548; – VdS 227 (ovf. II. 256 b35). Hunk. i Sv og T, men jf flt. bet. 2). – de mend paa vocten bag mig. Neh 423 (1550, 1607; 1647: vacten). 2) vagtmandskab, vagt; brendofferens stræde, som vocten staar hoss huer anden. 1 Kr 2716 (1550, 1607; 1647: vacten); ther holder saa sterke wogte paa meg. DgF II. 347 b; – H vaar kommen igiennem S's tuende vact. VdS 149. 3) vagttid; der som hand kommer i den anden vact oc i den tredie vact. Luk 1238 (1607, 1647; frgd. overs.: veght). Jf for-, fæ-, lig-, maj-, mærkends- (III. 44 a41), natte-, skar-, skild-, standar-, udv.Vagt, no. 2) – vagthus (som fængsel); twende aff worris tiennere, som bleffue sat i wacten. Jm 91. Jf vagthus ndf. – Jf ad-, brand-, dag-, engle-, hoved-, jule-, port-, soldater-, stjærne-, strand-, under-, voldv.Vagtfri, to. (sv vaktfri) fri for vagttjeneste; (1612). NdM II. 175 (ovf. IV. 622 b36).Vagtfri, to.; att thennd ene skulle were mere wachtfrij end thennd andenn (1565). RdM2 I. 468.Vagtholdere, no. vagtmand; en vectere eller vactholdere bliffuer der faare sæt paa it taarn, at hand skal see til. Tdm I. 134.Vagthus, no. (sv vakthus) vagtbygning; (1584). DS V. 169 (ovf. III. 398 a30); M.Vagthus, no.; ded wachthus vdenfor broen paa Rossenborg. ChrIV* IV. 383; udi iern udi vagthuuset besiddendis bliffve. Fdg 28/7 1653 § 9; ComO 264 (ovf. III. 81 b20).Vagtklokke, no. (t wachtglocke) klokke, med hvilken der gives tegn til vagtmandskabet; naar wachtklochen ringer, da skulle stadsens waremend were tilstede. Rsv* V. 511; ingen suend skall sig till fordriste at vere ud af sin mesters huus, effter at vagt klochen hafuer ringet (1634). KD III. 122 (ɔ: efter natvagtens begyndelse). Efter M til tegn på, at portene i en fæstning lukkedes. Jf vardk.Vagteløn, no. betaling for æresvagt (ved bryllupper); forordne om spillemends oc vacteløn (om nogen er, som vact vil haffue). Fdg 1/5 1624 § 14 (= (1643). Rsv* IV. 459).Vogtesløs, to. savnende vogtning; dersom noget qvæg findes vogtes løss, da haver vangegiemmeren forlof det at indtage (1699). GhA VI. till 34-35.Vagtmester, no. (sv vaktmästare, t wachtmeister) befalingsmand på en vagt; paa huilche tider vagtmesteren skall lade hafue tillsiun paa wolden (1606). KD II. 541; wachtemesteren skall gaa om natten med scharwacten (1627). KD I. 639; præfectus vigilum, vactmester. Etym 380; Steph I. 265 b; hand (ɔ: djævelen) som er principal, høffding oc vactmester. HelvM II. 17.Vagtmester, no. Jf bavne-, strandv.Vagtpen(nin)ge, no. 1) (mnt wachtepennink) afgift i stedet for selv at gøre vagt; enn huer aff borgerskabet huer 14 dage vdgaff dobbelt wachtpendinge (1627). KD I. 643; – kunde wed wachtskriffueren daglig indkreffuis wachtpennge. sst. 640; M. Jf MbO; pen(nin)g(e) ovf. 2) foreløbig understøttelse fra en konge til den, der senere skal træde i hans tjeneste. M. Jf vartegæld.Vagtpen(nin)ge, no. – betaling for vagt; som der ofver vagt om natten kand holde ... men den, godset tilhører, vactpengene betale. Fdg 5/5 1683 (om vragere § 13). Jf VSO.Vagtskat, no. = vagtpenninge; waar bestillett een wisse wachttskatt paa borgeskabett (1620). KD IV. 770; vagtskatten, som til staden blef given (1688). KD VII. 231.Vagtskrivere, no. skriver (regnskabsfører) ved stadens vagt; skall wagt skriffueren were plichtige att schriffue for thennom och ware theris regenskaffue paa byens wegne (1581). KD II. 411; deraff kunde tilleggis wachtmesteren och wachtskriffueren offuer deris aarlige lønn (1627). KD I. 639; vactskriffueren, som til dend store vact er antagen (1644). KD V. 271. Jf æsv vardskrivare.Vagtsted, no. fk. sted, hvor der holdes vagt; sagde der at være vagtstæden, som alle skulle vjse deris pass. RFII 177. Jf ovf. IV. 88 b23 ff.Vagtstjærne, no. aftenstjærne; Dict (= stationales stellæ (ɔ: stjærner, der en tidlang synes at stå på samme sted), jf Etym 1232: s. s. quæ q[uasi] quasdam excubias facere videntur); M.Va[o]gte (vutte), go. 1) (isl vakta) vogte (sig); wakte, ath mawælske wmild thankæ skal ey wndærgrawe thik. ÆB 5 Msb 159; Dom 1818; – HS 3621 (ovf. III. 280 b1); wockthe tegh, at hæsthen slaar eij tegh. PL** I. nr 261, 539 (ovf. IV. 323 b35); wocte i ether. Luk 173 (1524; CP: vocter); – the war smo drenge aa wotte fee (1544). Tvd 4129; bære oc wutte dennom (ɔ: lammene). TSd 131. Jf Thors 23; Jensen, Vendelbomål § 105, 710. – med fho.; vocter eder for menniskene. Matt 1017 (CP og flgd. overs.); SkR eee 3 (ovf. III. 512 b31); – wachte eder fran the falske propheter. Matt 715 (1524; CP: vocter e. for); hand vacted sin kircke fra tyranners vold. LyschG d 1; – vocter mig fra synd. 2 Sam 2224 (1550; 1607: for); vogt dig fra verdens vellyst-skaal. SortSk 85. 2) (sv vakta) holde vagt; de vilde selff vacte saa sterck, at fienden skulle icke komme i land. HiørP h 7v; M. 3) (æsv vakta) give agt (på), passe; en huer skal flittelige acte oc vacte sin tid. Lysch (præfatio) 2; – vactede huer sin reed oc skick. LyschC b 35; woktær, ath j skulæ ælske herræn. ÆB Josva 2311 (Vulg: præcavete); som optuctede oc flitteligen vactede paa hannem. VdS 4, 57 (ovf. IV. 56 b45-46); borgeren maa vacte paa sijn tijd. TkN 52; disse danske skibe vagtede paa landet. RFII 96. 4) (fsv vakta, mnt wachten) vænte (på -); hwa sum wil løsn gør(æ) um wintær, han skal sunnæn wæthær wactæ thær til. HH 72; des længer jeg vacter oc bier, des værr' hun bliffr. DrH b 2; tiden den er aldrig saa lang, wi maa jo enden wacte. SkR cccc 3v; – wii vacte effter din miskundhed. Ps 4810 (CP); ieg vacter nw effter din salighed. Ps 119166 (CP; FV begge st.: wenthe; 1550: bie). Jf vare 7 d). – v. af – v. op. M. Jf be-, for-, opv. Vogtesang, no. morgentjeneste (i katolske kirker); CP I. 226 (ovf. IV. 336 b12), 271; II. 259. Som bemærket CP I. 388, er ordet vist påvirket af l vigiliæ og ottesang, se ovf.Vagtelig, to. omhyggelig; HS 1404 (ovf. II. 21 a26 = l solicita custodia. udg 1724 253). Jf uv.Va[o]gtere, no. (fsv vaktare) vogter; guldet skulde henge obenbarlige vden vactere. VdS 106; – HKv 6417-18 (ovf. II. 18 b16); wochtern standendis for døren. ApG 523 (1524 og flgd. overs.; CP: vecterne); een wogtere, een geemmere oc en tucktemestere. PE 458; du menniskens voctere. Job 720 (1550, 1647); Etym 283 (u. custos); der skal hafve en voctere til at tage vare paa sig. BT II. 149. Jf dør-, fæ-, kor-, skar-, tårn-, vangev.Vogtere, no. Jf asen-, banner-, bi-, djur-, eng-, hus-, ko-, kreds-, kunte-, læn-, markv.Vogtning, no. væntning. - M. Jf opv. Vogtning, se forv.Vagtsommelig, to. vagtsom. - M.Vagthorn, no. horn, til tegn for en v. (ved afløsning); Etym 128 (= buccina vigilum); Weber, Clauis IV. 407. Efter M: vægterh. til at tilkalde hjælp.Vagthund, no. (sv vakthund) vagtsom hund; Dict (= canis pervigil).Vagtild, no. ild fra en bavne; Dict (= ignis speculatorius). Jf vardei.Vagtesløs, to. 2); ovtesløs ɔ: ubetænksom. M. Jf vagte 3) ndf. Vagtstue, no. (sv vaktstuga) i nuv. bet.; Etym 102 (u. aula). 3) – oute sig om ɔ: se sig om. M. Jf vutte; FeilbO: vogte.Vogtelig, to. Jf adv.Vogterinde, no. (sv vaktarinna) vogterske; mand haffuer set mig til vingaardens vocterinde. Højs 16 (1550, 1647); o Vesta Tyber-Rom pallatzer vogterinde. Raun 25 (= l quae palatia servas. I.499).Vogterske, se dørv.Vogtig, se adv.Vagtsom, to. (t wachtsam) i nuv. bet.; Naur aa 3 (ovf. III. 530 a29). Vis mere +