ValkVa[å]lk, no.
1) (isl valk) møje; the siæ therris oord for udhen walk. Br 30216 (rimord: faalk ɔ: falk); – kommæ al wærdhen vti kwmmer och wolk. HM 149.
2) vridblegn. M (volk), rettere: hård hud, knude; ligesom n og sv valk.
3) lille pude, klump; om thet watn (ɔ: urin) haffuer meth i segh en wolk. MbG; – gwlt syndall tiil myn f. nades wolck (1507). Dr. Christines Hofholdn. 212; HWR 195v (ovf. II. 781 a16); de bær paa deris huide hattebaand walcke aff bomuld. Bunt* I. 416; saa løste de aff mit hoffuet min walck. Jm 38. Endnu brugeligt.
4) savbuk. M (volk).
5)? item en rød trækande, item en walk, item 3 teenkander (1534). DM4 II. 14. Jf nakkev.Valk, no. Jf hovedv.Valkebånd, no. bånd til en valk - (bet. 3)). M.Valkeknude, se valkn.Valkekone (-pige), no. kvinde, der laver valke (bet. 3)). M. Valkeløs, to. fri for tiltale. M.Va[å]lke, go.
1) (sv valka) i nuv. bet. gnide, presse; HWR 61 (ovf. IV. 255 a9); depso, volcker klæde eller vaadmell. Etym 300, 217 (ovf. u. filte); valker. NL 258; der valcke klæde. BT III. 30.
2) (isl valka) plage. M.Valke, go. Jf omv.Valkemøller, no. ejer af en mølle til valkning; paa valkemøllerens ager. 2 Kg 1817 (1550, 1647; Luther des walkmüllers). Valkestampe, no. stampemølle - (til valkning). M.Va[å]lkere, no. (sv valkare) klædevalker; naca, vaalckere. Etym 796; Etym 492 (ovf. III. 429 a9); – valker. NL 497; M; valkerne eller stampe møllerne (1701). KD VII. 624.Valkeblok, no. træ til udspiling af strømper (strømpebræt); som hoser paa en valcke-block. SortSk 29.Valkjord, no. (sv valkjord) lerart, der bruges ved at valke klæde; valkeren skal bruge god valk jord (1705). KD VII. 750. Jf Meyer, Varelex.: valkej. Valkestage, no. s. til valkning; en valckestage, som hattemager bruger. HelvC t 1.