VansindigVansindig, to. (fsv vansinnugher) afsindig; - dette maatte io være it vansindigt folck. VdS 323; du daarlige oc vansindige menniske. VdPs c 6. Jf us.Vansindighed, no. (sv vansinnighet) afsind, ubetænksomhed; - VdPs d 7 (ovf. IV. 612 b18); som af vansindighed hængte sig selv (1641). DS V. 308. Jf us.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag