VarVa[å]r, to. (isl varr) 1) opmærksom, påpassende; have to vare øjne, to friske hænder og to raske ben (1609). DM4 IV. 131. 2) opmærksom på, iagttagende; mand vorder meget var. PL** I. nr 1128 not 11; mange de bliffue oc mig ey var. Heg 211; – vor hans søn thæt før voræ, at han saa laa. Luc 40; hand bliffuer det vaar. Rch 184; bleffve de vaar en hob aff det svenske krjgsfolck. RFII 175. J form, jf Thors 24. – Endnu brugeligt i forb: blive v. 3) vanskelig; hvortil om mand dend unge lar sin egen hu og ville, da blifver hand med tiden var at vende fra dend grille. SortS 37. Jf varlighed. – Jf uforv.Var, to. 1); de ere vare, saaat mand faar dem meget sjelden at see. DSt 1909 63. 2); RD I. 156 (ovf. II. 74 a23 = var thess var vetær. RD II. 255).Vardyr, no. 1) et dyr, som hvert menneske mentes at have ligt i sind, og som advarede mennesket mod ondt. M. 2) spøgelsedyr, der varsler død. M. Jf n vardyvle, efter Ross også varadyyr; kirkevar ovf.Varsige, go. (mnt warseggen) forudsige, varsle; saadant varsagde oc forhengens splittelse. PT 33.Varstand, no. spøgelse, der varsler død; MP 6 (ovf. II. 457 b21); Steph I. 9. Jf JS III. 313; MbD.Vartage, go. vogte sig; (1573). Trap IV. 273 (ovf. III. 452 b42).Vartagen, to. (svd vartaen) omhyggelig, forsigtig; vartagen, see forsiktig. PSO I. 465, 123; M.Vartagende, to. = vartagen; de gamle vare heel vartagende udi at fordanske endelsen. PSB 60.Vartap, no. tap i en træhane. M. Jf MbD.Va[å]rtegn, no. (fsv vartekn, mnt warteken) 1) kendemærke, mærkesten; haffue de vdualdt sig døde oc wuildige vartegn. Lysch præfat 8; dennem, som seyle, til it var-tegen om natten. WE dedik b 2; kunde være vartegn, hvor paa de kunde kiende hin anden, naar de kom i vending med de Svenske. RFII 193 (frgd. o. ovf. II. 64 b51); som et vartegn, at du icke ubesindig skal støde an paa de samme synde-klipper. Hørning, Mor. Bib. I. 11; – (1760). årb 1876 8 not 2; PO 350. 2) varsel; vartegn, som pleje at gives, førend saadanne store slagtninger skeer. VdSv 99; dette er mig et underligt vartegn. sst. 150 (flgd. o. ovf. III. 747 a42); portentum, vaartegn. Etym 1302; BielkI 145 (ovf. IV. 250 a28); Curtius ved Wingard 7 (ovf. IV. 600 a11).Varøjet, to. (n varøygd = var; vaar øyet, cautus. Dict); om soldaten stood var-øyed paa sin vagt. KC* e 3v; M.Va[å]rd, no. (isl vörƀr) 1) vagt; Rsv* V. 25 (ovf. II. 548 b52 = forsømer sin word. sst. 39); the nat offuer hannum at holde vord. RD II. 205 (= wardh. RD I. 89). – have i v. ɔ: have i sin magt (i besiddelse); en stor øø, som kallis Rodin, oc hennæ hafue cristnæ mend j verde, som hedæ hospitalarij. MR 1217; mangæ kyrker, som cristnæ te bygdæ, ter te tet j verdæ hadæ. sst. 1815. Jf isl í verƀi. Jf strand-, udv. (V)årdhavre, no. havre som afgift (i stedet for vagttjeneste); 9 skpr. vordhaffre. NdM VI. 304; thenn wordhaffuer, gode mendtz tienner giifue. sst. 305; – 18 skpr. haffre met ord haffre. NdM VI. 305; orehavre (1574). Erslev, Len og lensmænd 184. Jf årb 1885 278f.(V)årdhavre, no.; ordhaffre effter gambel sedwanne (1512). PalMüller, JBeldenak2 127. Vår(d)hæl(d), no. (isl varƀhald, æsv varþ;hælde) vagthold, vagtmandskab; tres assumantur de qvolibet worthæl (1276). Anch II. 532; cum XII hominibus de suo worthel. sst. 533 (= GhA V. 16); cum iuramento de worthæl (1282). GhA II. 6 (= worthæld. sst. 8); juramento virorum discretorum cujusmodi juramentum worthæld vulgariter nuncupatur (1285). SuhmD X. 1025 (= Hvf II. 364); – effter vortels eed. Hvf III. 26. Jf årb 1876 83ff (urette forkl. Hvf II. 364; årb 1875 333). (V)årdhældenævnd, no. nævnd (ovf. III. 204 b41) dannet af et vårdhæld; nisi quis conuictus fuerit per denominacionem dictam orthelde næfnd (1376). GhA II. 23 (= worhelds eed. Hvf IV. 10); tha scal ordeldhe næffnd om scriffues. SL (1505) s 4.Ordhøns, no. høns som afgift - (i stedet for vagttjeneste); 1582 høns met ordhønssene. NdM VI. 305.Va[å]rdklokke, no. (isl varƀklukka) klokke, med hvilken der gives tegn til mandskabet, stormklokke; till des at forbemeldte wardkloche eller timekloche høris. Rsv* V. 511; then thiid wortklocken ringhes, tha skule alle wechtere wære i therres stæth (1443). KD I. 178; den spir, som stormklocken eller vaarklocken henger udi. Strelov 297. Jf vagtk.Vård(es)løs, to. (æsv varþ;(a)lös, sv vårdslös) ikke vogtet, værende uden tilsyn; bin faræ worthæløs i Danmark. Br 673; HKv 447; szame gordt standher szaa gott szom wordisløss (1530). DS2 II. 183; de andre maatte foruente sig noget andet, om de forlode landet vordløsst. VdS 338, 424; (1607). JS II. 341; slipper dennem (ɔ: kvæg) vaardesløssze (1699). GhA VI. till 38, 40 (ovf. II. 202 b22). Jf vogtes-, va[å]r(e)- løs.Vårdesløs, to. – savnende omsorg; wil icke slippe henne (ɔ: Jesus moder) wordesløss, men antworder hende ett forsuor (ɔ: Johannes). TH 46.Vardmand, no. (isl varƀmaƀr) mand, der er på vagt; vardmend skulle icke allesammen til lige gaa aff varden. Hirds n 1. Jf varem.Ordpenninge, no. (æsv varƀ penningar) pengeafgift (i stedet for vagttjeneste); rette landgillæ met ord pendinge. NdM VI. 305. Jf pen(nin)g(e).Va[å]r(d)e, no. (isl varƀa[i]) 1) stendynge el. stillads til mærke (el. udsigt); de saage en haffn, som hagde en waarde. ApG 2739 (CP); færdiggjøre warderne, som »aff gammell thid haffuer werritt holden« (1611). HübB 577; – trophæum, seirvindings tegn oc vare. Etym 1359; Lysch 30 (ovf. IV. 157 a41); Samir kaldis en vare. Bunt* I. 158. Hos M: var. 2) bavne; der paa sine boel, som mand da oc endnu kalder varer oc baalen. Lysch 30; warer (bouner) skal være paa en høy sted. ComD § 627. Hos M: varde. Jf spids-, strand-, søv. (ndf. u. ved[j]de, no.).Vardehold, no. vagt ved en varde. M. Jf HübB 577 nederst; hold 4) ovf.Vardehus, no. vagthus ved en varde. M. – Jf: de bønder ... skulle varder oc vardehusse bygge. ChrIV L. udfb. k 4.Var(d)eild, no. ild fra en bavne; vare ild, ignis speculatorius. Dict; vardeild. M.Vardekøb, no. køb ved varderne - (ɔ: ude i søen); kong H haffuer afflagt oc forbødet alt fiordekiøb oc vardekiøb. Hvf IV. 35 (= werie kiøb. SuhmD XIV. 537). Vardemand, no. (mnt warde(s)mann) vagtmand ved en varde. M.Varetårn, no. 1) (mnt wartorn) udkigstårn; specula ... saa som en vare torn. Etym 1200 (jf Dict); M; vAph 771 c. 2) fyrtårn; NL 1246 (u. pharus).Varde, go. (isl varƀa) vogte, passe på; haffuer nogen it embede, sso warde hand paa samme embede. Rom 127 (1524; CP: vare; 1550: tage vare paa). Her mulig kun skrivemåde, jf: ware paa læren. sst. Va[å]re, no. 1) (isl vari) omhu, omsorg; M. – have at tage v. med ɔ: være optagen af; vi hafve altjd med ny begierligheder at tage vare. BT I. 47 (= l novis cupiditatibus occupati). – have v. på ɔ: vise opmærksomhed; udi huad lycksalighed och contentement hun haffde leffvet ald den stund, hand haffde vare hende paa. Urfé I. 32 (= fr l'auoit servie. udg 1633 I. 27v). – tage v. på (sv taga vara på) ɔ: a) give agt på, rette sig efter, sørge for; tage ware paa hannom, nar han thennom tiillsiger. Rsv* IV. 73; en kieldersuendt, som schall thage war paa os ... giifue acht och thage ware paa, naar wii giifue nogit thegn. NdM I. 310; Rom 127 (1550 ovf. l23). – b) vogte, passe på; tagher nw worre paa thenne pighe, at hwn kommer icke aff thette righe. ÆdS 116; der tagis icke vare paa af dørvoctere. BT II. 214. – c) passe op, lure på; the toge ware paa hannom ... paa thet the kunde tage hannom aff hans taale. Luk 2020 (1524, CP; 1550: varede paa). – tage til v. (fsv taka til vara) a) = tage v. på a); thog thæn daw til waræ (1409). NdM VI. 12; thessæ ærige stedhe tæghe graa brødhree til waræ. MR 22117, 735; Psd I. X b; Rkr n 2 (ovf. IV. 298 b21); bliffue hoes dem (ɔ: de syge) oc tage dem til ware (1544). NdM I. 266; den tredie bøn i tage saa vel til vare. VdV II. nr 25 v 32. – b) = tage vare på 2); hand thog saa liditt sytt liff till waard. DgF I. 26 b (rimord: klaar = vare. VdT 227 rimo.: klare); hand vil oss alle daare, huem kand sig tage til vare? Psd I. 44 a. – værne; met de to vinger toge de deris fødder til vare. Psd I. 131 a. – tage v. med gst. a) = tage v. på a); slas de den stund, de skulle tage arbeydet vare. PSm e 4; ieg tager min iomfruess kleder vare. DgF IV. 272 b; PlV 2129; tag nu Salomonis hylding vare! Rch 30. – b) = tage v. på b); jek tok mit hiertæ woræ tet bæstæ, som iek kundæ. MR 17821; ÆdS 68 (ovf. II. 122 a40); RFII 403 (ovf. IV. 470 b12); hafde de strax øyen allevegne omkring, at de kunde tage sig vare. HiørP g 4v. – lure på; HWR 24-24v (ovf. IV. 333 b14). 2) bevogtning; hinders datter er y saa stercke vare, hun maa aldriig till kiercken gaa. DgF II. 16 b; huem da setter y Haldtt tiill vare. sst. III. 556 a. Mulig for varde af vard. 3) sikkerhed; qui vædde et waræ exhibet in morte hominis, puniatur (1251). GhA V. 11, 14; hwo sum sættær wæth æth waræ for annæns manz døthær. sst. 12; den sende hand romerske keyser i wold til gissel oc venlig ware. LyschC a 9. 4) advarsel, underretning; hand (ɔ: edderkoppen) kand dog vær' en var' udi den ectestand, han lærer dig. TkH 86. 5) spøgelse i en sygs skikkelse, der varsler død. M. Jf MbD: var; kirkev. ovf. 6) vanskelighed? the schulle holde thennom af løsactighet, saa at cancelleriet fanger ingen vare for theris schyldt. NdM I. 316. Jf var 3). Jf for-, u-, van-, vånv.Varegærd, no. – i v. ɔ: til rede; du haffuer altid Guds ord til rede oc waregier, der du kant beskytte oc bewerne deg med for din fiende. Huberinus 84, 79 (ovf. II. 169 b32). – særlig om nævninger, der skulle være til rede ved de rettes forfald; raandsnøfninger (overskr.): fuldgiør NS, JP, vargield SP, PM (1671). Germanistische Abhandl 1893 272; var(d)gier(d), vaa[o]rdgierd, volgierd, vaargiest. sst. 276. Her forkl af isl gera vörƀ, jf dog Fritzner2 vari 2), n vare med smsætn, se Ross, varenævning (-rude) ndf. – Jf MbD: gærd 1) ovf. Va[å]rløs, to. 1) skødesløs, ryggesløs; hoo som worløøss leffwer, han æreløøss døør. PL** I. nr 876. Jf Ark X. 108. 2) = vård(es)løs; huor som nogen aff skoletienere gaar aff skolen, saa at skolen derfor staar warløsz (1593). Progr Kolding 1882 8; 5 Msb 318 (1647, ovf. III. 874 b5); hvor ordet er varløs, der er det venne - løs. HenrW II. 39. Hos M: vareløs.Varløshed, no. skødesløshed, uagtsomhed; saadan wactsomhed oc varløshed. Hvf III. 277; varetegt holder tyven ude, men varløshed giør tyve. HenrW II. 43. Varenævning, no. nævning, der træder til ved den rette nævnings forfald (suppleant); varenefninger (1682). Germanistische Abhandl 277. Jf varegærd.Varerude, no. rude, der haves i behold (reserverude); 20 løse vareruder (1652). JS3 II. 366, jf s 400. Jf varegærd. Varetæ[a]gt, no. 1) (n varetekt) omhu, omsorg, tilsyn; leuiterne, som hadde waartechten paa herrens tabernakel. 4 Msb 3130 (T); de hellige engle, hwess raad, tiænste oc waaretecht wor wdi naadens tijd icke acht oc anseet hoss de vgudelige. TVd 128v; derfaare hielper dig ingen varetact eller tilsyn. HWR 196; dersom ved brygger-svennenis onde varetegt nogen ilds fare skulle foraarsagis. Fdg 23/7 1689 § 4. 2) tilsyn, agt, vagt; findes ocsaa, at de andre steder udføre i rigett, da schulle worre lensmend haffve waretægt derpaa at tage (1530). Rsv* IV. 143; haffue goedt waretagt paa slotthet, oc [at] thett icke forraskes etther fraa (1534). NdM V. 144; – som hiolde wagt oc hadde waaretegt paa deres hiord. TVd 39 (= Luk 28); haffue vaaretegt, om de danske noget vilde begynde. Hvf IV. 193. 3) forvæntning; varetect til at forvente noget aff en anden, expectatio. Dict; uor herre giffue, att vota bliffuer saniora, end waartechten werrit haffuer. ChrIV* II. 64. 4) vagt, vagtmandskab; ginge igennem den første oc anden varetect. ApG 1210 (1550; 1607: vact). 5) varde, vagttårn; siu vectere, som side offuen paa varetecten. Jes Sir 3718 (1550; 1607: en vare).Va[å]re, go. 1) (isl vara) påminde, advare; the torde ey anerlundh vare ether. RD II. 245 (= waræ e. weder. RD I. 143); (1598). HT I. 441 (ovf. IV. 146 b38); varede mig, sagde mig lidet der aff. Etym 774 (u. submoneo); vilde gierne vaare dennem for ulycken. JDM d 2v; som de kiente min fader, warede ham, att der waar kommen fienden i landett. Monrad, Selvbiogr 10. – stævne; (1452). Rsv* V. 303 (ovf. u. brofjæl). 2) kundgøre, udråbe; skwllæ lensmen ladæ ware en fasten steffne (1444). Nyrop, Skråer I. 708; nær schaffere wille ware steffnæ. sst. II. 59. 3) passe, røgte; røgte och ware thend hest, han rider (1562). Rsv* V. 43; saa att huer sogne prest warer sitt sogenn (1566). KhS V. 602, 612 (ovf. III. 438 a9); haffue tilsiun med, att the ware wort arbeidt (1582). DS V. 151; (1586). HofmF VII. 583; de bruge deres bestilling mere til al overlast end til deres bestilling at vare (1612). NdM II. 175; thersom hand findis forsømelig oc icke uarer forne rentte (1591). RdU IV. 375 (her = udrede). – passe på, iagttage; tog hand sin tiid oc warte slosf[ogedens] øygne. Jm 175. 4) vogte, værne; i vocter eder vell, y varer saa vell eders gang. DgF II. 15 b; varer eder, at i vanbruge icke det. PlH g 3v; forneffnde fester skulde paa alle sider vare oc beuaage landet. Lysch 30; vare de self samme sig vel for at bruge de forrige ord. BT I. 48; HiørP p 7 (ovf. III. 865 a7); Rch 83 (ovf. II. 82 b49); – varede deres fiskevand med loven (1501). FA I. 130. 5) afværge; vare och vende hans naadis schade. Rsv* IV. 22. 6) gemme. M. Jf MbO: vare 2). 7) v. ad = bet. 1); woræthæ Adam synæ døtter ath. Luc 47; the varede ether ath, ati skulde ey i huset in. RD II. 245; vare hannem ad sin skade. SkP 591; Steph II. 1320 (u. submoneo); dend, som varer en ad sin skade. GHD I. 410. 8) v. (o)på ɔ: a) give agt, passe på, rette sig efter; - (1538). DM I. 248 (ovf. IV. 111 b6); ett embitt haffuer ieg lertt, thett haffuer ieg ideliig wariitt wpaa. Kv v 2745; Hex 266 (ovf. IV. 402 a39); tiente och varede deris nympher paa. Urfé III. 26. – b) iagttage, lure på; Luk 2020 (1550, 1607, ovf. IV. 744 b51); forraske de norske, som dagligen varede paa hannem. VdS 286; at vare paa os havde han i sind (1611). DM I. 303; kong. majs. skibsflode er udi østersøen at vare paa Svensken (1612). NdM II. 45; en Gvd, som hafuer varit paa alle mine gierninger oc rætferdeligen ført mig til dommen. JDV g 3. – c) = bet. 4); vare paa portene. Rsv* IV. 78; der ligger for de huide biørne, de warer den lilliæ paa. DgF II. 259 a; VdS fort 9, 150; som kunde vare paa grentzen imod hedninge. Hvf I. 103; hand skulde med nogle faa ryttere vare paa grændsen. RFII 106. – d) vænte, forvænte; Rom 819 (1524, ovf. I. 200 b u. bi(d)else; CP: vocter); warer paa wor herres Ihesu Christi misskundhed. Jud 21 (1524, CP, 1550); varede paa, at hand skulde bære vindruer. Jes 52 (1607 alle 3 st.: foruente); KLp 132 (ovf. u. fåfængelig 1)). Jf isl einn varar; vagte 4) ovf. 9) v. til ɔ: a) vogte, sørge for? derfor maat du vare til dig. PlV 283. Mulig i bet. b). – b) tilvarsle, påminde; skulle kirckeuerier vare til huer søndag, om nogen haffuer der noget at handle. PlV 13115; M. 10) v. ved ɔ: advare for; warde hannum witth. RD III. 1252; I. 143 (ovf. sp a13). Jf isl vara viƀ. – Jf ad-, be-, for-, på-, tilv., selv-, uforvarende, uforvaret.Varefoged, no. foged, der tilsagde til hoveri. M. Jf MbD.Varemand, no. mand, der skal gøre vagt; skulle stadsens wechtere och waremend were tilstede. Rsv* V. 511. Jf vardm.Var(e)to(v), udråbso. giv agt; vareto eller passe paa. KD V. 720. – Som egennavn; HD boende udi Warthoe (1606). FrS 4; HiørP c 8; HiørK b 4; – Warthow hospital (1642). DM V. 211.Varelse, se be-, for-, påv. Varere, no. 1) vægter, udkigsmand; en mands siæl plejer stundem at forkynde mere end siu varere, som sidde høyt i vejr paa en vare. Jes Sir 3719 (1607, 1647, gr σκοποί). Jf ovf. 2) (mnt warer) vogter; voctere, varere, beskiermere. ComO 80. Jf forv.Varing, se be-, for-, påv.Varing, se opv.Va[å]rlig, to. (isl varligr) varsom, forsigtig; jeg var derudi saa varlig, at jeg dem udi et skab henlagt havde (1676). Vaupell, Griffenf. II. 132; M. Jf MbO. – Som bio.; num sua warlæ, at alt thæt thyrckæs wæl. AM 187 6316; – man scal warlighe bære fwlt kar. PL** I. nr 775; prospecte, waarlige. CPV; Rch 53 (ovf. II. 885 a40); Naur d 1 (ovf. IV. 251 a10). Endnu brugeligt som bio. Jf uv.Varlighed, no. 1) varsomhed. M. Jf forv. 2) forhold, der kræve varsomhed; deraff kiender effterkommerne tjdernis vanskeligheder oc derfor varligheder. GI fort b 1. Jf var 3).Varlighed, no. 1); fristelsen tiener os til større varlighed. HenrW II. 84; aff fiendens varlighed, som ingen forraad fattis. GI 81.Varne, go. (æsv varna) advare (underrette) om; varnet ondt skader mindst. PSO I. 123.Varne, go.; se ovf. IV. 747 a30; sp. a3.Varne, go.; jeg varnide ether nadis k mt, hurledis (1532, Fr Jessen).Varning, no. (sv varning) underretning; denne min skriffuelse och warning (1564). DM III. 241.Varsel, no. fk. 1) stævning; giffue alle lodseygerne warssel til theris huuse (1558). Rsv* IV. 267; SR II. 523 (ovf. IV. 92 a14); forkynde denne varsel for hendis moder. Matzen 326 not 3. – flt. ; paa en gang haffve ladit giffve 3 varssell for en sag (1587). Rsv IV. 110. Endnu brugeligt i retssproget. 2) (sv varsel, hank.) fk. i nuv. bet.; de tegn er en varsel. JDM l 10v; – han havde ikke fornøden min varsel (ɔ: advarsel). Er Mont A 2, S 5; vAph I. 772 a; – ik. HøjsgG § 87. Jf be-, forv.Varselsmand, no. stævningsmand; overfaldis varsels- eller stævnings-mænd. DL 6-9-20; M.Varselsseddel, no. skriftlig stævning. M. Jf kald-, stævnes.Varsom, no. forvaring, fængsel; lod slaae i iern og bleff henført til Hueen, ther var i et warsom i 6 uger (1591). DM II. 275.Varsom, no. Jf ovf. IV. 604 a30; II. 358 a28 f.Var(e)som, to. (sv varsam) varsom; - hand acter dig it pudtz, vær derfor varesom. GI 99; – varsom. M; NL 118 (u. cautus), 1949 (u. tutus); vAph I. 766 b. Jf uv.Varsom, to.; gid! jeg har et varsomt øye. KS 89. Varte, no. = vare 3). M. Vist dannet efter lovenes varþ;æ, go., se Lund.Varvare, go. vogte; Apg 124 (1524, ovf. V. 250 a28, jf ovf. II. 626 b25). Jf vard, isl varƀveita.Varevild, to. ubevogtet. M. Jf husv.Var(e)tov, egenn.; hvis gane stinker saa ret som vartous privet. Helt 179.Varsk, to. (æsv varsker) opmærksom; Raun 105 (ovf. V. 416 b54 = l observans IV. 513).Varsomhed, no. (sv varsamhet) i nuv. bet.; saa du troer med varsomhed. HørnB (u. å.) II. 20. Vis mere +