VatnVa(t)n, no. (isl vatn) 1) vand (stof); vatn, vædær oc eeld. Luc 24, 54; MR 555, 848 (ovf. IV. 519 a8-9); nedær forst a haffs vatn. HKv 4726; Br 2421; ÆB 1 Msb 76 (ovf. u. flyde); wadnet gick icke høgre. RD III. 10730 (= wandet. CP V. 747); PL** I. nr 408 (ovf. II. 718 a3); i en haffn, som lidet vatn er (1545). NdM I. 271; – hwi blandhes wanthn thil wyn i messen. Luc 16; PE 497 (ovf. IV. 405 b13); offwerstenckelse i wandnet. Mb 31 (wandett. sst.). – siuth thæt innæn wan. AM 187 147; askæ blandet meth wandh. Luc 23; Mc 17 (ovf. III. 140 b19). – fk.; som ey hielper dieres skib i wanden eller aff wandenn (1478). NdM II. 259; springer den klare vand aff den haarde hald i ørcken. JDM b 6v; – ieg haffuer staait saa haard en waan. DgF II. 166 b (rimord: land, mulig = vånde, jf s 469 av 16). Fk. jydskhed, gennemgående ik. i Nord og T, jf GrimmG III. 381. – v. og brød som straf; settes uti heckte och giffues vadn oc brød. Rsv* IV. 81, 26 (ovf. II. 337 a41); V. 25 (ovf. II. 514 b17); (1623). RoskS 61 (ovf. IV. 156 a9), 67 (sst. a2); (1627). NdM II. 171 (ovf. IV. 66 b42). – overhældning med v. som straf, se ovf. IV. 50 a19. – bære v. på både axler ɔ: holde med flere (indbyrdes uenige); di bær vand paa baade axlerne, rider i tho sadeller oc tien tho herrer. KP ff 7v. Jf t auf beiden achseln wasser tragen. Wander, Sprichwl I. 209; wasser auf einer schulter tragen, se Sanders Wb III. 1023 a2; bære kåben på b. a. ovf. u. axel. – bære v. til ɔ: kunne lignes med; ald anden viissdom vand ey bær til Iesu kundskabs minde. KPs 190; M; hvis der skues kand af sligt, ej bærer dertil vand. Thura, Poet Sag 50. Jf nuv. bære v. mod, se vAph I. 768 b; MbO; t es trägt wol einer mit dem andern wasser an einer stange. Wander, Sprichwl IV. 1806156, 1826636. – give v. a) om mænd ɔ: lade vandet. M. Jf bet. 4). – b) om kvinder ɔ: græde. M. – give v. i sejl, se ovf. III. 695 a35; dog puuster du ej saa oc vand i seglet gifver. Hex 184. – være v. på mølle ɔ: være gavnligt (behageligt); dog blev det sorgens liin og vand paa hendes mølle. DP 24. Endnu brugeligt, jf OG 440. Jf BW III. 182; Wander, Sprichw-lex IV. 1824565, 588; 1826629. – kaste (slå) hale i v., se ovf. II. 130 b26. – ride i v., se ovf. III. 594 a43. – r. til v. ɔ: narre; hand ved med underfund en hver til vand at ride. SP c 2. Efter Wander, Sprichw-lex IV. 1827 652 en straf ved drikkelag, ved hvilken vedkommende måtte krybe på alle 4 med en rytter på ryggen hen til en skål vand og drikke af denne som et dyr. – (s.) Peder kaster sten i v. ɔ: fra 22 februar kan væntes tø; sanct Peder kaster den hede steen i vandet, da kulden lindrer i fasten. PSO II. 4 (sst.: i Norrig kaldes hand Pæ varmestein); Peder og Matthiis (jf FeilbO: Mathias 2)) dend gamle vane bruge at kaste steen i vand. Wieland IV. 3; st. Peder kaster steen i vand. Thura, Poet Sag 143. Jf ovf. IV. 119 a46, 147 a8; KhS II. 458 (ndf. u. vår (forår)); FeilbO: Pedersdag; Rietz: Pär-hitstain; Thiele III. nr 12. – enkelte mentes at kunne vise en tyvs (forgørers) ansigt i v.; udi en spand fuld vand at lade tyffven vise. TkH 184. Jf Bircherod, Dagb 109 not; Hedegaard Criminalret2 92. Jf tyvespejl (IV. 408 a39); – Mads 177 (ovf. III. 751 b18). Jf bet. 4). 2) vandsamling, vandløb, sø; æth storth wadhen, som hether Indus. Luc 44; hoss de babyloniscke wandt sade wij. Ps 1371 (FV, 1550; CP: floder); the wandt, som ere offuer himblene. Ps 1484 (FV og flgd. overs.); Præd 17 (1550, jf PSO I. 152; 1607: floder); imellem disse tuende vand lod kaste en grøfft. Hvf I. 30; med saadan gafv' oc laan velsigned sool opholder alle vand i verden. Hex 106; fiske udi alle dybe vand. BT II. 304. – til v. ɔ: til vands, se ovf. II. 735 b44 ff; sende keyseren sin søn til vand oc drog selff imod dennem til land. VdP 149v. 3) vædske, opløsning; alle vand dem kunde han vel, oc i samme vand kunde han see, alt huor den siuge haffde sit ve. HWR 223; WD II. 137 (ovf. III. 873 b6); docteren maatte bruge atskillige vand oc confortativer. RFII 355; Jm 120 (ovf. III. 873 b9). Jf ovf. I. till 41 b: brænde 5). 4) urin; (1512). KD II. 196 (ovf. IV. 629 b36); i it glass lader strax eders vand. HWR 223v; mingo, lader vand. Etym 746; Steph II. 889, 602 (u. facere urinam), jf ovf. III. 878 a28; IV. 752 b16. – se i v. (ɔ: urin) som trolddom, jf ovf. III. 736 b4 f. Jf bag- (I. till 22 b), bladløs-, dags-, fare- (ovf. II. 831 b33), fiske-, honning-, kobber-, kraft-, kvæde-, kælde-, kølne-, lektyge-, liv-, ljung-, læske-, mejrane-, morgen-, mund-, natskade-, nælde-, overhimle-, over-, pergementlim-, pe(te)rsilie-, provels-, regn-, rude-, sejle-, signe-, skede- (IV. 332 b36), slag-, spryld-, strømme-, surbrønds-, svale-, synde-, temperatur-, tidløse-, tjære-, trøste-, tvætte-, urte-, vejbred-, vind-, vinter-, øjen-, jomfruv.Vatn, no.; – til s. 752 a45 jf ovf. IV. 344 a1. – faste til v. og brød ɔ: kun nyde v. og b.; faste huer s. Laurentz afften til vand oc brød. Hvf II. 106. Jf Sdw: fasta slutn. – bære (drage) v. for ɔ: arbejde for; for andræ vatn word iek ath drawæ. Dyrerim 28. – b. v. på, se ovf. II. 110 a6. – forbyde ild og v. (l interdicere aqva et igni) ɔ: nægte (en) alt (som bandsat); forbøde dennem, som wi pleyer at sige, ild oc vand. Carion, Cronica v Linued 68v; hand skal bandsættis oc forbiudis ild oc vand. Hors h 7. Jf Wander, Sprwlex V. 1801 855. – få v. på sin mølle ɔ: få lykke; meente nu at hafve faaet vand paa sin mølle. Ciegler 303; jf ovf. IV. 752 b20. – for ild, vand ɔ: med fare for at brændes, druknes; vill for ingen dell trede fran Guds ord, huercken for ild, vand eller for nogen pines suarhed. Sick, Bidr t ChrII Hist 77. – til s. 752 b35; siger mand, at Peder kaster den heede steen i vandet. BrunsmK 80. – spyt; naar vandet løber en til tænderne. Etym 671 (u. lippio). – løbe i v. ɔ: vædes af spyt (som følge af begærlighed); SP a 2 (ovf. II. 872 a52); naar mand en kræsen-tand faaer til at løbe slet i vand. LTh 49. Jf OG: vand; Sanders Wb: wasser 4 f. 2); – flt.; Hex 109 (ovf. V. 248 a42); KSB a 3 (ovf. u. axle). – oven v. ɔ: flydende (ikke sunken); CP I. 210 (ovf. I. 97 a17). – til s. 753 a12; biuthe wii frith ath holde bathe till land och vatn. Schlyter IX. 463; – (1580). NdM I. 75 (ovf. III. 518 a42); Matt 2315 (1607); (1650). KD III. 348 (ovf. V. 763 a17, 470 b7). – b) til bunds; AB II. 337 (ovf. II. 289 a8). Jf alune-, balsam-, betonie- (V. 1033 b33), bjug-, blomster-, brude-, brønd-, bulme-, bynke-, bække-, bælte-, degne-, endivie-, fade-, fersk-, fiole-, flaske-, flyde-, folke-, fraskiljelses-, græde-, græskar-, græs-, gylden- (V. 391 a28), gørrel-, hav-, helsen-, hildebrandsblomme-, hjarte-, hjartestyrke-, hjorde-, hjorte-, hovedrende-, hoved-, hylde-, hælpe-, jordbær-, jule-, kamelblomme-, kamel-, kanel-, kapun-, kar-, kardobenedikt- (V. 602 a54), klukke-, kokas(s)e-, krusemynte-, lavendel-, led-, lergrav-, liljekonval-, malyrt-, med-, midt- (IV. 195 a4), moder-, mose-, olje-, perle-, poleje-, pomerans-, pøle-, rendestene-, rense-, rosen-, rosemarin-, salt-, side-, sjælekvæge-, slå-, sne-, spilde-, spindelbom(es)-, spring-, storme-, strand-, stænke-, stænte-, sukker-, sæbe- (IV. 597 a7), sørge- (V. 971 a42), tandstyrke-, tappe-, taskekrud-, te-, tåre-, under-, vester-, våde-, å-, æts-, ødken-, øjekilde-, øxev., flakke på v.Vandabe, no. (t wasseraffe) forstyrret menneske. M.Vandarve, no. veronica beccabunga; anagallis aqvatica, vand-arfve. Kyll 8-9; Buchw 84; – FD 176 A som overs. af l a. a. Jf JT 260. Vandbanke, no. (isl vazbakki) vandbred; 2 Msb 23 (T ovf. I. 572 b u. flæde). Jf havb. Vandbi, no. 1) (sv vattenbi) hanbi; MP 256 (u. fucus); Etym 488; Steph I. 127 b; de andre ere vandbier, disse arbeide intet. Holst IX. 6. Endnu brugeligt. Om opr. jf Nemn I. 376: drönare. 2) vandkalv (dytiscus); animalculum piscibus quibusdam infestum, vandbj eller vandkall. Etym 91 (u. asilus).Vandbid, no. bidsel (trense) til at ride til vands med; NTH I. 569 (ovf. III. 811 b43 = Dr Christines Hofholdn. 307). Jf bid 1).Vandbedsel, no. = vandbid; læder vdi vandebetzele (1508). Dr Christines Hofholdn. 307; ij tømer, ett vandebedzsell (1538). Kall Rasmussen, Musse Herred 146.Vandeblandet, to. vandblandet; SortS 83 (ovf. III. 47 b51).Vandblene, no. vandfyldt blegn; papula, vandbleene, vaffle. Etym 872, 1016 (ovf. IV. 718 a3); – vandblegne. NL 1153, 1405. Jf blene.Vandblod, no. sårvædske - (materie). M.Vandblå, to. (sv vattenblå) i nuv. bet.; vandblaa, himmelblaa klædeboen. Etym 291 (u. cymatilis); NL 1892 (u. thalassicus); 2004 (u. venetus). Jf MbO; vaterblå ovf. – Som no. om et farvestof; Fdg 19/11 1687 (ovf. IV. 645 a50); M. Efter Karmarsch u. Heeren3 X. 292 er t wasserblau = berlinerblau.Vandblå, to.; solen vandblaa betyder regn. Flemløs § 63.Vandbol, no. (n vatsbol, svd vassbol) vandsted (til brug); vilde S lade E dam ophæve og gøre fiskedam deraf, da skulde de ikke fiske deri, men måtte dog have frit vandbol der til deres kvæg (1562). DS II. 47; att der kandt were wandbøell wed gaarden bode [for] folkens oc for fæ skyld (1601). Ny kgl Saml nr 351d (4°) bl 29; i r.: vandbaael. Jf Thorkelsson III. 1241: vatnsbol.Vandbolder, no. småkræ, som ikke trives. M (fynsk). Jf bolle (klump) endnu brugt om små fyldige børn?Vandbred, no. havbred, søbred; Hex 122 (ovf. III. 445 a41); nogle boe oc bygge paa de høye bierges spidser, nogle ved vandbrederne. BT II. 282; M. Vandbrud, no. oversvømmelse. M. Jf mnt waterbroke, ht wasserbruch.Vandbrummel, no. bulder af vand; vand brummel oc susen. Etym 790; M. Jf brummel 1).Vandbygt, to. bygget til at være på vandet; KC* g 2 (ovf. III. 783 b13).Vandbyld(e), no. (sv vattenböld) vandfyldt byld (på det øverste øjelåg) M; vAph I. 768 c. Jf bulde.Vandbyld(e), no. Jf navlev.Vandbægere, no. vandbæger; det vandbegere, som vaar hoss hans hoffuit. 1 Sam 2616 (1550, 1607). Jf bægere.Vandbæk, no. bæk; lad dine kilder oc vandbecke vdflyde paa gaderne. Ordspr 516; kongens hierte er i herrens haand som vand becke. sst. 211 (1550, 1647); Etym 1068 (u. rivus); der flød vandbecke vd. ArøbPs m 12v. Vandbæk, no. Jf øgev.Vandbækken, no. i nuv. bet.; dend vandbecken. SR II. 272. Fk jydskhed, ik. h. M. Jf bækken. Vandbøl(g)e, no. i nuv. bet.; haffuit oc vandbølgerne skulle bruse. Luk 2125 (1550, 1647); – de store vandbøler bruse. Thms 358. – Jf bylje.Vandbølge, no. (fsv vatnbylghia); – Naur m 3v (ovf. III. 630 b21).Vanddjur, no. (sv vattendjur) dyr, som lever i vandet; vand-diuren svemmer. ComD § 143. Jf djur.Vanddrag, no. (sv vattendrag) vandløb; ved det vanddrag klart udspringer rooser skønne. Hex 261.Vanddrager(e), no. 1) (isl vatndragari) vandbærer; CPV (u. lixa); – giorde J dem til vedhuggere oc vanddragere. Josva 927 (1550, 1647; Luther: wasserträger); M; vAph I. 768 c. Jf dragere. 2) vandsøger; CPV (u. aquilex; Etym 643: vandkunstner, vandsøger). 3) noget regnbringende; imbrifer, vandrauere. CPV.Vatndrift, no. adgang (ret) til at drive kvæg til vands; frææ vatndrift meth theris fææ (1458). DM VI. 84 (frgd. o. ovf. IV. 433 a33). Jf drift 1) (I. 386 a). Vandsdrik, no. (isl vazdrykkr) drik vand. M.Vanddrikkes, go. gennemtrænges af vand. M. – tm. (n vatsdrukken); den ømme krop er svøbt i en vanddrukken klud. Wielandt X. 421. Jf MbD, sjødrukken ovf. Vanddryp, no. neddryppende vand. M.Vandsdråbe, no. (isl vazdropi) vanddråbe; Tdm II. 60v (ovf. III. 232 a15); som en vands draabe aff haffuit ere tusinde aar mod euighed. Jes Sir 1811 (1607, 1648; 1550: vandtaar); icke kunde bekomme en vandsdraabe. Brochmand, Post II. 108 b, 119 a, 120 b; I. 683 a; – HWR 136v (ovf. IV. 119 a16). Jf dråbe.Vanddykker, no. dykker. M. Jf sv vattendykare ɔ: et slags fyrværkerisag.Vatnfad, no. (isl vazfata) vandkar; tet vatn fad, som vor herræ tode sinæ discipules føder inden. MR 4723; – aqviminarius, vandfad at bære vied vand udi. Steph I. 23 b; labrum, et stort viit vand - fad eller hanke-balle. sst. 208 b. Ikke alm. i æ Dsk i nuv. bet., jf handfad, mullug.Vadu[nd]fald, no. 1) lavvande; nær stort wadufal ær, tha see man thet æn i dagh. NdM V. 172 (= l in defluxu aqvæ. SRD I. 155). Jf Rdq II. 105. 2) lille vandløb; fluentum, beck, lidet vandfald. Etym 456; NL 448. Jf isl vatnfall. 3) tagdryp; (1620). KD I. 626 (ovf. III. 834 b42). Jf ovf. IV. 292 b26 f. 4) (sv vattenfall) i nuv. bet.; MP 296 (u. catarrhacta); Etym 182, 233 (= impetus undarum proclivis).Vadufald, no. 2); Bernts II. 22 (ovf. III. 838 a18); 4); JJR 70 (ovf. V. 653 a45). 5) (isl vatnfall) stærk regn; de (ɔ: skyerne) haffue overflødig vand vdi dennem oc ville giffue hastig vandfald. Flemløs § 118. 6) hældning (til afløb for v.); Fdg 19/12 1664 § 2 (ovf. V. 138 b38); broerne ingensteds over sit rette vandfald meere forhøye (1682). LA 18.Vandfang, no. vandsamling; confluvium, vandfang. Etym 457; M. Jf MbO; fang 3) ovf.Vandfarken, no. stor skibstønde til vand. M. Efter MO 105 er 1 farkens 272 potter. Sidste del af ordet vistnok holl varken ɔ: so, jf vandso.Vandfast, to. omgiven af vand; vand-faste Samsøe. Wielandt III. 157. Vel egenlig: sikret ved vand.Vandfiol, no. vandrøllike - (hottonia palustris); vand-røllike eller vand-fioler. Kyll 99; M.Vandeflakkeslot, no. slot, der flyder på vandet - (ɔ: skib); de største kongens skibe, de vande-flakke-slot. Wielandt III. 168. Jf sejleslot (III. 696 b8); flakke.Vatnflod, no. hunk. 1) vandløb, flod; then stenæ flod løbeer ... som thet voræ een annen vaten flod saa lengæ, til hun taber sek uti tet sand haff. MR 17016-19; – iaghede et aff hans lamme i en vanne flo och dronedhe ther (1532). DVb 186; finder mand graad som en vandflode. Kemp* 117. Jf flod 1). 2) (sv vattenflod) oversvømmelse; Ps 326 (FV flgd. sp7); tog vandflod nogle gorde bort. JS V. 75; ieg vil lade komme en vandflod offuer iorden. 1 Msb 617 (1607, 1647); Etym 634 (u. alluvio), 635 (u. diluvium); vandflod, naar havet løber over. Steph I. 63 b. Jf flod 2).Vandflue, no. = hundeflue. M. T wasserfliege bruges om 2 fra hundsfliege forskællige arter.Vandfors, no. vand- strøm; thu borttager thenom som een wandtfaars. Ps 905 (FV; 1550: som en strøm). Jf fors.Vandfrygt, no. (fsv vattenfruktan) vandskræk. M.Vandfuld(e), no. = vatnfald 2); komme the thic ey nær i megen wanfulle. Br 1146-7 (= Ps 326; FV: wandflodt; CP og flgd. overs.: vandløb). Jf isl vatnfall; Kok I. 294: fåll?Vandfåre, no. (sv vattenfåra) vandfure; colliciæ, aggerrene och vandforer. Etym 617 (Steph I. 59 a: vandfurre); (1674), se ovf. II. 377 b37. Jf får(e).Vandfure, go. danne (pløje) vandfurer; lirare agrum, at harre, vandfurre; Steph I. 56 b. Jf MbO; fåre, go. ovf.Vandfælde, no. (n vatsfoll) rottefælde (hvor rotterne fra en vippe falde i vand). M.Vandgal, to. lidende af vandskræk. M.Vandgalenskab, no. vandskræk. M.Vandgang, no. 1) (isl vatn(a)- gangr) oversvømmelse; Rones strøm all egnen slet oversvømmet har ... den forliis paa fæ samt bygninger i vandgangen der. AB II. 351. 2) (t wassergang) vandledning; ieg so som Dorix flod oc sosom vantgong vtgick ieg a Paradiss. HS 4633 (= l aquæ ductus. udg. 1724 82); SmdL 254 (u. aquagium); hand lod oc berede den vandgang, som gaar aff nedre borgegaard vdi søen. Hvf II. 72; aqvæductus, vandgang, vand-konst, som vand ledes med. Steph I. 59 a; ComD § 583 (ovf. II. 763 a1); der var en vandgang, hvor igiennem en haaben folck kunde føris til en af byens porte. Holb, Introduction (1711) I. 277. 3) (n vatsgong, se Ross) uringang; vandgangene at giøre slage. FD reg m 3v (jf 102 F: uddrifuer den pisset); vandgang, som pisset gaar igiennem fra nyrene. ComO 119; M; vAph I. 769 a (= t harngang). 4) (sv vattengång) i nuv. bet. (det sted på et skib, hvortil det ligger i vand); hans vandgang at forderffve med tvende skarpe skudd. GI 98; M.Vandgang, no. 1) – de enge, som ligge wde med haffuitt oc anden wandgang (1601). NkS 351d (4°) 126v. 3); en løg stungen ind vdi mandens lønlige vandgang giør at pisse. SmdLb I. 138. 5); (1565). DM3 II. 85; NdM II. 22 (ovf. II. 861 a41, 375 b49). Vandgavl, no. gavl på en vandmølle ud mod vandet? thou thølter deler fattes til vandgaflerne (1668). JS3 III. 167. Vandgevær, no. værge med (kogende) vand; Diderichsøn b 3 (ovf. IV. 122 a31), jf ovf. III. 736 a38-40. Jf P Månsson, Strids-Konst 5; Otte, Archäol Wb: fallschirme.Vandglas, no. uringlas. M.Vandglas, no.; det skal ladis vdi it vand glas oc der paa dømmis lige som om andet menniskens vand. SmdLb III. 33v, V. fort a 4; hvad mand lader om morgenen, kand mand tage i et vandglass. ålbL* 89. Vandgrav, no. i nuv. bet.; hulde de hoss vand graffuerne hoss den fiskeparck. 2 Kg 1817; der skulle vere vie vandgraffuer, at ingen skib skal fare der offuer met aarer. Jes 3321; paa begge sider vaare store vandgraffuer. Hvf VI. 168; et slot, som med omløbendes vand - graver og volde er saa forvaret. VdSv 185 - 6. Jf grav.Vandgreb, no. vandstand; (1585). Rsv IV. 80 (ovf. II. 166 a12).Vandhagl, no. et slags hagl; lade skyde med vandhagl 12 urhøns (1642). AL. Efter M: mindste h.Vandgren, no. vildt skud; MP 257 (u. stolones); Etym 1244; Steph I. 168 b; de skadelige vand - greene snitter hand af. ComD § 382. Endnu brugeligt.Vandhanefod, no. ranunculus aqvatilis; ranunculus flammeus, vandhanefoed med kervede blade. Kyll 138 (fl. g. sst.). Lign. navne i fl. sprog. Nemn II. 1127-8. Jf hanefod 1).Vandhaspe, no. kvindelig kønsdel. M. Vist vandfrembringer, haspe op ɔ: snakke løs høres endnu, jf Rietz: haspa; Ross: hespa; BW II. 603; haspeln.Vandhest, no. 1) vandbeholder? 1 løffkar oc 2 stager oc 1 vandhest tiill messeredskaff (1534). DM4 II. 12. 2) (t wasserpferd) flodhest. M. 3) skib; hand for sit fødeland saa fix sin vandhest brugte. AB II. 282.Vandhest, no. 1) vistnok i form af en hest el. rytter, jf afbildn. Worsaae, Nord Oldsag nr. 536; KhS VI. 129.Vatnhimmel, no. (t wasserhimmel) himmelhvælving af vand; en hemmel, hether watn hemmel, then [ær] skapet sosom iis. Luc 44. Jf himmel.Vatnhold, no. rådighed over vand - (ved en mølle); SRD IV. 353 (ovf. IV. 630 a40). Jf hold 12).Vandhule, no. vandhul, pyt; M; lacuna, en vandhule, vandstade, vand-puds. NL 701.Vandhus, no. 1) hus ved et vandværk; wandhusszet offuer posten gandsche nederbrudt (1645). Or* II. 208; tuende fiskeparcke med thoe wandhuse og een wandkonst (1682). KD I. 789. 2) retirade over rindende vand. M.Vandhus, no. 3) v. som bolig; frygtsom, at hans vand-huus brænde skal. DV VIII. 612 (jf ovf. IV. 451 a18).Vandhvir(v)el, no. malstrøm; vertex, vandhuirrel oc suelg. Etym 1417 (NL 2031: vandhvirvel). Jf hvervel 1).Vandhyld, no. = skovhyld (III. 805 b38), se d. o.; M. Tilsv. navne i fl. spr., jf JT 261; Nemn II. 1562 - 3.Vandhylke, no. vandbeholder; cisterna, vandkiste, vandhylcke. Etym 223; NL 153; vAph I. 769 b. Jf hylke.Vandhyte, no. rødhalset fugl, pluvialis. M. Efter Thors* 187: pomeransfugl (p. minor). Jf hytte.Vandhøne, no. (sv vattenhöna) blisand (fulica atra). M. Jf Nemn I. 1679.Vandjunge, no. vandspand; situla, vandspand, vandiunge. Etym 1181; ComD § 583 (ovf. I. 294 b17); M. Jf junge (II. 455 b10). Vandkalv, no. (n vatskall) 1) = vandbi 2); Etym 72 (= vitulus aquaticus), 91 (ovf. IV. 753 b3), 917 (= pediculus marinus, jf errata). Endnu brugeligt, jf MbO. 2) hajart (scymnus microcephalus). M (= havkalv). Jf Krøyer III. 914.Vandkalv, no. 1) – den ved at sluge en v. voldte, vattersot lignende, sygdom; om en hest haver faat en vand-kal i mafven. Hestelægeb 1703 c 1. Jf isl vatnkalfr; mnt waterkalf; Sanders, Wb I. 833 a: wasserkalb 2); FeilbO: grundorm. Mulig i opr. bet., så sygdommen sættes som følge. 3) art fiskergarn; nedgarn, vandkalve og andre garn (1540). JS VII. 284. Jf kalv 2).Vandkam, no. 1) dæmning (for vand); vandkam, obex. Dict. Jf: brød den store ny kam ud, og alt vandet, som var i graven, for ud (1668). KD V. 780. Efter sammenhængen passer ikke den opr. bet.: øverste del af et dige (jf GrimmW: kamm 5 b), Schütze II. 219: kammbrök). 2) beholder til fisk. M; vAph I. 769 b (= wasserkasten); BadO (= cisterna). Jf kam (II. 473 a45).Vandkande, no. 1) (sv vatnkanna) i nuv. bet.; Etym 257 (u. cratera), 545 (u. gutturnium); Steph I. 209 a. 2) fiskerstøvle. M.Vatnkar, no. (isl vatnker, fsv vatnkar) vandkar; spannæn æller watnkareth. ÆB 1 Msb 2416, 20 (ovf. III. 578 a29); – fulder vandkarene met vand. Joh 27 (CP og flgd. overs.).Vatnkarse, no. vandkarse (nasturtium officinale); watnkarsæ. AM 187 608; – nasturtium aquaticum, vandkarss. Etym 72; Steph I. 152 a; FD 300 A; Kyll 108; Buchw 342. Jf vaterk.(Vandkat, findes i Dict og M som insektnavn, men vist efter Etym 917, hvor det er trykfejl for vandkal(v), se d. o.).Vandkikker, no. en i anlæg af vandværk kyndig mand, tilsynsmand ved et sådant; - (1611). KhS3 I. 347 (ovf. III. 503 b49); hand er kommen til wandkikeren at boure och rensse render. ChrIV* I. 252 not 2; skal brønd-mestere oc vandkickere tilstede være oc de vandledninger aabne (1643). KD V. 258; NL 38 (u. aquilex), 755 (u. librator). Har nylig været i brug. Jf brok.Vandkilde, se vatnkælde.Vandkist(e), no. (sv vattenkista) vandbeholder; Etym 180 (ovf. III. 503 b42), 223 (ovf. sp a6); NL 114, 153.Vandklinker, no. = vaterk. M. Vandkopper, no. (sv vattenkoppor) skoldkopper. M; vAph I. 769 b. Jf t wasserpocken.Vandkruk, no. (sv vattenkruka, t wasserkrug) vandkrukke; it menniske skal komme emod ether, bærendis en wandkruck. Luk 2210 (1524; 1607: vandkrucke); forlod quindnen sijn wand kruck. Joh 428 (1524); Etym 723 (u. matellis); – hydria, vandkrucke. sst. 575; urceus, vandkruge. sst. 1477.Vandkruk, no. Jf stenv. Vandkum, no. vandbeholder; enn wanndkum, som pumpis wand vdj till quegidt (1621). DS I. 28. Jf kum.Vandkunst, no. (sv vattenkonst) vandværk, springvand, vandledning; den vandkunstner, der skal indlede og anrette den vandkunst og post (1582). DS V. 149; same wandkondst att ferdig giøre (1584). NdM I. 104; Etym 333 (ovf. II. 68 b29); (1643). DS VI. 189 (ovf. III. 473 a20); ComD § 583 (ovf. II. 763 a1); de Svenske hafde forderfvet vand - konsten oc frataget hannem det ferske vand. RFII 154. – flt.; murede vandkonste store oc smaa (i Rom). VdP 6v; mand finder oc endnu til Rom herlig opbygde vandkonste. Bunt II. 110; – de fire bedste gruber ere indfaldne, samt nogle vinder og den ene af vandkunsterne (1655). DS III. 201. Jf vaterk.Vandkunstner, no. en i anlæg af vandkunster kyndig mand; (1582). DS V. 149 (se frgd. o.); vAph I. 769 b.Vandkunstner, no.; handle mett mester H, wor wandkonstner om samme wand ind wdj byen att ledsage (1578). KD IV. 632; Etym 643 (ovf. IV. 754 a29).Vandkvæl, no. (t wasserquelle) kildevæld; fons, vandquæll. Etym 465. Jf kvæl(d).Vandkål, no., se ovf. II. 176 a15; M. Jf strandk. Va(t)nkælde, no. (fsv vatnkälla) vandkilde; ey æn vare vatn kieller vtrunnen. HS 4636; – mo kommæ til thenne leffwendhe wandkieldhæ. T 11; 1 Msb 2618 (T ovf. II. 377 b28); – lede thennom til thend leffuende wans kelle. åb 718 (1524; Luther: den l. wasserbrunnen; 1550: vandkilder). Jf kæld(e).Vatnkælde, no.; – strømme af de levende vands-kilder. HenrW II. 81.Vandkær, to. yndende vand; KSK a 7 (ovf. II. 798 b39). Jf kær 2).Vandkærling, no. bevægelsen i vandet, ved at der slås smut. M.Vandlad, no. bjælkeværk, som møllehjul gå i; lagde nye bielker i vandladet, som hiulene vdi gahr (1603). Repholtz 165. Jf svarv[r]el.Vandled, no. vandledning; aquæ ductus, vandled. SmdL 256; M. Jf mnt waterleide.Vandleding, no. ledelse af vand; vandleding, corrivatio. Dict; M. – (Etym 1068: vandladning vist kun trykfejl).Vandlige, to. aldeles lige. M. Jf t wassereben.Vandlilj[l]e, no. 1) irisart; Dict (= xyris, iris sylvestris). Nemn II. 248 findes begge l navne u. iris fœtidissima, men kendes denne som dsk? 2) = bjørneløg. M. Jf lilje.Vandlilje, no.; gule vand-lilier. FD 111 A.Vandlo[ø]b, no. 1) = vatnflod 1); et thræ, ther planthet ær hooss meghet wantlopp. GkS 24 (= Ps 13; Vulg: decursus aquarum); then rynde oc vandlob, som løber fra PS gyde (1497). KhS4 VI. 40; – ther giør floder till wdørck, oc wandløb till taarre. Ps 10733 (FV; 1607 og 1647: vandløbe); (1645). Or* II. 208 (ovf. u. egefjæller). 2) afløb, løb; at hawe sit wandlub aff sin gardh (1472). KD I. 206; eluvies, skylvand eller vandlob. Etym 635, 456 (= fluxio aquarum). 3) = vatnflod 2); vocte oc fri oss fra skadeligt vandløb, storm, liunit. TdmU t 5; Etym 1462 (u. inundatio); ved vandlob bortfører, hvad som boer paa iorden. BT II. 292; – lige som mand skal dæme for wandløff. Jes Sir 2527 (Tdm); – giorde vandløb stuor skade paa Skaffuen. JS V. 75; en stuor v. sst. (2 g.), jf ovf. II. 824 a17-19. – Jf lob.Vandlob, no. 2); – rister, som i rendesteenene vandløbet til forhindring ere satte. Fdg 13/12 1664 § 1.Vandlod, no. vaterpas (med lod); perpendiculum, vandlod, vandpass, vandmaade. Etym 910.Vandloppe, no. (sv vattenloppa) insektart; Etym 1333 (u. tippyla); NL 1901; M (= pulex marinus). Jf Nemn II. 594: monoculus c).Vandlus, no. insektart; Etym 1333 (u. tippyla); tipula, en liden ederkop eller vandluus. Steph I. 127 a; vandlusen, de kryber. ComD § 223 (= l tipula, t wasserspinne); M (= vandkat). Både dette og frgd. navn ere brugte i flæng om flere arter, jf Nemn: acarus aquaticus, aranea aquatica, monoculus d).Vandlåge, no.? gaff iegh migh strax ind vdi GS's stegers och kom vd aff hans vandloge (1586). DM3 III. 151. Mulig en låge til at slå el. lade vand flyde ud af.Vandlægger, no. stor vandtønde til skibsbrug. M. Jf VSO: lægger, MO: læggers, her angivet til 650 potter.Vandløb, se vandlob.Vandløg, no. teucrium scordium. M (= fiskemund). Jf t wasserlauch. Nemn II. 1451, her og JT 24 fl. navne med løg.Vandløs, to. (isl vatnlauss) blottet for vand; Ps 632 (FV, ovf. IV. 405 b9); then wandtnløse pwtt. PE 443; vandløse skyer. Jud 12 (1607, 1647); vandløse kilder. 2 Pet 217 (sst., jf Hex 234 i r.). Endnu brugeligt.Vandmand, no. dykker; ComD § 474 (ovf. I. 399 a10). Vandmand, no. 2) (t wassermann) stjærnebilledet; komme disse tre planeter tilsammen vdi vandmands tegn. Carion, Cron v Linued 175v; Hex 177 (ovf. I. 775 b14); Raun 69 (ovf. V. 447 a20).Vandmaru, no. lycopus europæus; Kyll 95 (= marrubium aqvaticum). Jf JT 139; Nemn II. 479; maru ovf. Vandmester, no. tilsynsmand ved et vandværk; Etym 72 (u. aquarius), 657 (u. librator); instruction for vandmesterne udi Kiøbenhafn (1680). KD VI. 758; skal wandmesterne med deris svenne sig til det stæd, hvor ildsvaade findis, begive. Fdg 23/7 1689 § 26 (= KD VII. 278); som vandmesteren nyder sin aarlig løn for fontainens vand-værker at beobagte (1690). KD VII. 322.Vatnmolle, se vatnmølle.Vandmus, no. mosart (fontinalis antipyretica); muscus uvida, vand-muss. Kylling 105-6; t wassermoss. sst.; e watermoss. Nemn I. 1638. Jf JT 88; mos (III. 130 b54); isl vatnmosi i mere alm. bet.Vandmus, no. (t wassermaus) vandrotte. M (= mosegris); vAph I. 769 c; Nemn III. 2099. Vandmyg, no. insektart (tipula); tippyla, vandmøg. Etym 1333; NL 1901. Til skrivemåden jf ovf. III. 158 b24, 26; Etym 275 (u. culex). Jf bemærkn. ovf. l3.Vandmåde, no. = vandlod; perpendiculum, vandmade. MP 132; libella, vandmaal, vandmaade. Etym 656, 910 (ovf. IV. 757 a46). Jf måde 1).Vandmål, no. 1) = vandmåde; Etym 656 (ovf. IV. 757 b54); Steph I. 230 (ovf. III. 820 a52). 2) lod (til at måle vands dybde). M.Vandmåler, no. = temand. M (spotteord). Jf senepm. (III. 704 a9).Vandmærke, no. 1) = vandlod; – med et v. ɔ: med den yderste nøjagtighed; HWR 264 (ovf. IV. 291 a25 = nt mit einem richtesnore. udg 1549 245). 2) plantenavn a) apium graveolens; paludapium, vand-mercke. FD 307 A; sion sive apium palustre, vand-petersilie, vandmerke. Kyll 151; Buchw 50 (u. apium eleoselinum). Jf JT 23; Nemn I. 380. – b) ranunculus sceleratus; ranunculus, apium risus, vand - merke. FD 120 C; Kyll 136; M (= grinemærke). Jf JT 195; Nemn II. 1132; mærke ovf. III. 173 b12.Vandmærke, no. 1) – mål, tilpasning; huert creatur er giort vdi sin maade, vect oc vandmercke. Test h 6.Vatnmølle, no. vandmølle; een watn molle (1407). DoB 342. Jf molnæ ovf. III. 177 b20; – vandmølle. MP 130; Dict; Steph I. 198 b.Vatnmøllestat, no. plads med en vandmølle; allt mit goots meth et vatnmølle stat (1419). FA I. 194. Jf møllestad.Vandneglike, no. melandrium vespertinum; lychnis sylvestris, vand-neglike. Kyll 90. Jf JT 146.Vandnød, no. (sv vattennöt) trapa natans; Dict (= tribulus aquaticus); ComD § 121 (= t wassernusz); M. Jf JT 244; Nemn II. 1469 (fl. lign. navne).Vandsnød, no. (sv vattunöd) 1) oversvømmelse. M. 2) havsnød. M.Vatnorm, no. (isl vatnormr) vandslange; AM 187 5121-22 (ovf. III. 558 b34); M. Jf orm.Vandpande, no. vandkedel; j steyersset: en wandpanne aff kober (1530). KD I. 376. Jf pande 1).Vandpas, no. (sv vattenpass) = vandlod, se d. o.; Etym 656 (u. libra); NL 754; M. Jf vaterpas 1). Vandpasset, to. meget nøjagtig. M. Jf passe 1).Vandpastinak, no. 1) cicuta virosa; vand - pastinak med smale blade. Kyll 152. Jf JT 60. 2) sium latifolium; vandpastinak med brede blade. Kyll 151. Jf JT 227. Vandpeber, no. polygonum hydropiper; hydropiper eller vandpebber. FD 316 A; Kyll 120. Jf JT 177; Nemn II. 1031.Vandpetersille, no. = vandmærke 2 a), se d. o. Vandpolej, no. mentha aqvatica; vand-poley, wasser-poley. Kyll 131. Jf Nemn II. 559.Vandportulak, no. peplis portula; Kyll 7 (= alsine palustris). Jf JT 163; Nemn II. 903.Vandpost, no. hunk. i nuv. bet.; aff wandposten haffuer ieg denne fordiell, att hun opholder altid fersk wand (1601) Ny kgl Saml nr 351d (4°) bl 29. Jf t pfoste. Vandpost, no.; (1584). NdM VI. 157 (ovf. u. du(g)elig 2)); (1646). Progr Herlufsh 1880 41 (ovf. I. 138 b1).Vandpråse, no. tyndt lys; SkM fort b 7 (ovf. III. 711 a16). Jf prås(e). Vandpuds, no. (svd vannpyss) vandpyt; lacuna, sump, vandstaa, vandpudz. Etym 620; NL 701 (ovf. IV. 755 b46), 706 (u. lama); ComD § 497 (ovf. III. 609 a24). Jf puts.Vandpuring, no. afføring ved opløsninger. M.Vandravn, no. ålekrage (pelecanus carbo). M (= phalacrocorax). Jf Nemn II. 894. Mulig overs. af t wasserrabe, se anf. st.Vandrede, no. den del af mølleværket, der hører til vandhjulet? møllen for Frederiksborg slot skal være meget bygfældig paa kindingen, wandredet (1592). (AL). Jf rede 7) (III. 562 b1).Vandrensning, no. = vandpuring. M.Vandringet, to. omgiven af vand; de vand-ringet lande. DV VIII. 615. Jf ringe 1) (III. 602 a17).Vandrubike, no. = vandmaru. M. Jf rubike.Vandrundig, to. overdækket af vand (om jordkuglen); at den vandrundig kuule ej skyller iorden bort. Hex 90. Jf rundig.Vandrus, no. larm af vand; en stor skaris røst, som det hagde væred ith stort vand rwss. åb 196 (CP; 1550: en røst aff store vand). Jf rus (III. 630 a10).Vandrødt, to. blødgjort ved nedlæggelse i vand (om hør); GH 188 (ovf. III. 609 a38).Vandrør, no. siv. M. Vandrør, no. 2) (sv vattenrör) i nuv. bet.; 2 Kg 2020 (ovf. II. 762 b44); siphunculus, it lidet vandrøer. Etym 1179.Vandrøtte, no. = vandmus; mus aquaticus, vand røtte. SmdL 305; er der dog mange vandrøtter. WD II. 82; Bernts I. 310; M. Jf røtte.Vandsig, no. (n vatssik, se Ross) fugtigt sted; eng eller haffue med vanding vdi, vandsiig. Etym 1066; M. Jf sig(e) (III. 716 b50).Vand- siven, to. gennemtrængt af vand. M. Jf sige 2) (III. 717 a31); isl tm. siginn.Vandskade, no. 1) = strandskade. M (= pica marina). Jf Nemn II. 100; søskade ovf. III. 748 a23. 2) skallesluger (mergus merganser). M (= fiskeand). Jf Nemn II. 560.Vandskade, no. (sv vattenskada) s. ved oversvømmelse. M.Vandskovt, no. = vaterskovt. M.Vandskvatte, no. en fugl, der bebuder regn. M. Jf strands. Om vejrvarsler af fugle jf FeilbO I. 649 a2 f.Vandsky, no. slimsamling i vand el. urin. M.Vandsky, no. regnfuld sky. M.Vandskår, no. vandskæl; divergium aquarum, vandskaar, vandskæll. Etym 1412; M.Vandslag, no. indtrængt fugtighed. M.Vandslås, go. blive fugtig. M. Jf slå 33 d) (III. 879 a53). Vandsneppe, no. (t wasserschnepfe) dobbelt bekkasin (gallinago media). M; vAph I. 770 a; Nemn III. 2099. Jf Kjærb 542: stensneppe, dobbelt s.Vandso, no. = vandfarken. M.Vandsort, to. grå, sortegrå; gaasen vandsort. ComD § 334 (= t wasserschwartz, fr noir comme eau ou gris noir).Va(t)nsot, no. (isl vatn(s)sótt) vattersot; ær thæt got for watn sot. HH 48, 109, 144 (ovf. III. 596 a2); thæn sot, thær watn sot hetær. AM 187 5121; – HS 5326 (ovf. IV. 406 b20 = l in hydropica ariditate. udg 1724 95). Jf sot.Vandsottig, to. = vattersot(t)ig; Cassuben, Psb 717 (ovf. IV. 752 a8).Vandspil, no. 1) det at slå smut. M. Jf spel (IV. 57 b1). 2) spil drevet ved vandkraft. M. Jf spil. Egenlig 2 forsk o.Vandspinde, no. (sv vattenspindel, t wasserspinne) aranea aquatica. M (= vandmyg, jf bemærkn ovf. 757 b3). Jf spindel 2).Vandspjøt, no.? høtiiffuer, vandspiøtter, degner, rapijr. DS III. 223. Er det vandspjud ɔ: lyster (ovf. II. 822 b51). Jf mnt spet (spiete. SchuL IV. 320 b42)?Vandspring, no. (nt watersprink) kildevæld; Ps 10735 (FV, ovf. IV. 405 b12, jf ovf. IV. 76 a3); da gick hand vd til vandspringen oc kaste saltet der vdi. 2 Kg 221 (1607, 1647); Etym 465 (u. fons), 1114 (u. scatebra); en vandspring, som rinder stedtze i frøst oc tyrcke (1638). DS2 IV. 57; dett er troligt, att den vandspring vaar kaldet Tiisvelde. KhS4 III. 627. Mnt sprink hank. Jf spring 2). Vandsprude, no. (sv vattenspruta) vandsprøjte; Etym 1179 (ovf. IV. 79 a17); NL 1678. Vandspyer, no. gøgler, der drikker rent vand, men opspyer velllugtende vand. M.Vandspøjte, no. = vandsprude; ildhager, lange stier, vandspøiter (1643). KD V. 250, 256. Jf spøjte.Vandspøjte, no.; Steph I. 60 b (= sipho), 220 b; NL 1678. 2) hejre; DSt 1909 63 (ovf. V. 919 a10).Vandstade, no. (isl vatnsstæƀi) = vandhule, se d. o.; Etym 620, 623 (ovf. IV. 210 b42); M. J form, jf stå. Thors 22 d.Vandsten, no. (mnt watersten) 1) stenkar; hydria, vandsten eller krus. SmdL 524. 2) køkkenvask af sten; vandsteen vdi køcken, huor karvand flyder vd, urnarium. Dict; M.Vandstjærne, no. hyaderne; kant du binde vandstiernens lyst. Job 3831 (1607, 1647; 1550: siustiernernis, jf NL 614: hyades, syv - stjernen); vandstiernen eller Orion. Ferring, Skriverkunst 30; M. Vel en oversættelse af det gr navn, jf t regengestirn.Vandstop, no. forstoppelse af urinen. M.Vandstryger, no. genfærd (af druknede); somme, naar de drucknede, at de skulde løbe igen ved hafsbrædden, dem kalder mand vandstrygere. Lauritz 93v; M. Jf strygere 2) og smsætn. Vandstrømmet, to. gennemstrømmet af vand; slottet blef indhegnet med vand-strømmet graf. Randrop, Randers March 5.Vandstue, no. (t wasserstube) samlingsstedet for vandet i en mølle. M. Vandstå, se vandstade.Vandstæm, no. dæmning for vand. M. Jf fsv stämma, stæmme, go. ovf.Vandstæmning, no. opdæmning (tilbageholdelse) af vand; obstaculum aquæ, vandstemning. Etym 1237. Jf sv stämning.Vandstøvning, no. opdæmning af vand (og derved forårsaget skade); mand vel kunde bøde och betale vandstøfning paa sex ellebuske og tre tornebuske med 1 daler og 1 rosenobbel. SR I. 259. Jf støvning.Vandsug, no. et luftsyn lig et ris. M. Vistnok: solen trækker vand, jf MbO: soldrag. Vandsuget, to. gennemtrængt af vand. M. Jf vanddrukken ovf. Vandsuppe, no. (sv vattensoppa) suppe af vand med urter el. frugter; ringe spise, vandsuppe, vrter. SkP 310; vandsuppe med vel smør vdi. ålbL* 148; en vandsuppe at koge (overskr.), – i texten: lad reent vand met grøn persilie. Holst V. 151.Vandsyg, to. søsyg. M.Vandsyge, no. søsyge. M. Vandsøger, no. se vanddrager 2), jf MbO.Vandten, no.; – afspinde sin v. ɔ: blive færdig med sin sørejse; - (du haver) din vand - teen denne gang saa lykkelig afspundet. KhS4 III. 797. Vel dannet af forf (Kingo?), jf ovf. III. 612 a47.Vandtidende, no. tidende kommen til søs, skipperefterretning. M.Vandtoelse, no. tvætning med vand; vaare det paa vandtoelse at giøre. Tdm I. 115v. Jf toelse (IV. 500 a31).Vandtru(g), no. (n vatstro) i nuv. bet.; lagde saa keppene i vandtrue. 1 Msb 3038 (1607, 1647); daadiur til et vandtru gaa. Buc (1680). d 1v b; stor vand - true, som qvæg vandes af. Steph I. 59 b; vandtrug. sst. dd 5v a; – vdj kiøckenit j wandtrou (1645). Or* II. 243. Jf tru(g) (IV. 457 a18).Vandtrukken, to. = vandsuget. M. Jf nuv. trække vand.Vandtræder, no. (t wassertreter) dykker. M.Vandtude, no. vandtud; vandtude, tude vdi brynd til at giffue vand. Etym 872. Jf tud(e).Vandtår, no. vanddråbe, tåre; Jes Sir 1811 (ovf. IV. 754 a48); vandtaare aff øyene. Dict; den anden deel skall mætte sig selv med vandtaare (1659). KhS5 II. 145. Jf tår.Vandtør, to. tør - (skønt nær ved vand); hand (ɔ: bæveren) da i andet loft sin vand-tør stue nyder. Hex 241, i r.: ofven tør, neden vaad.Vandvog[v]e, no. (t wasserwoge) = vandbøl(g)e; alle dine vand voger oc bølger gaa offuer mig. Ps 428 (1550; 1607: vand vower, jf PBd 19, 301; Faber, Ligpr o H Swane (1732) 53); naar alle vande - vover vil veldte skibet om. Naur b 4; lad ingen vande-vover mig ramme. Naur, Christend. Gienvei 134. Jf voge. Vandvoxende, to. voxende i vand; ald herre - gunst er en vand - voxende svamp. KS 167.Vandægt, no. kørsel af vand - (som pligtarbejde); der schall giffues korn vd for plougegter och wandegter (1593). HübB 514, 572 (ovf. III. 493 a8-10). Jf ægt.Vandø(g)le, no. (sv vattenödla) vandsalamander; natrix, vand øle. TV 170 (mulig i videre bet.); M. Jf ødle. Vatnsøgning, no. højvande, oversvømmelse; for stoor flod oc watnsøgning skyld, som offte paa kommer meth storm (1480). Kinch I. 383.Vatne [vande], go. (isl vatna) 1) give vand (at drikke); en man, som skulle watne syn hæst. RD III. 3611 (= wande. CP V. 2617); fææth watnedhes aff hannom. ÆB 1 Msb 292; han watnedhe theres foor. 2 Msb 217 (ÆB; 1550: vandede); – aquor, vander heste eller fæ. Etym 73; Steph II. 120; Raun 71 (ovf. III. 10 b13). 2) væde; meth myn taare skal iæch vatne myn sængi kledær. Br 11312 (= Ps 67; CP: vede); – thu haffuer besøgt iorden oc wantnett henne. Ps 6510 (FV; 1550: vander); – vander øyne. KV 1 (ovf. III. 494 b23); ComO 133 - 34 (ovf. IV. 79 a39).Vande, no. (svd vattne) 1) = vatn 2); der kan rinde wand wdaff hans saa, og hans sæd bliffuer til eet stort wande. 4 Msb 247 (T; 1550: vand). 2) vandmængde, højvande; det vannde thog min demning heden. Ranch 217. Jf nuv. død-, høj-, il-, smult v., se MbO; lav-, tidv., se VSO.Vandig, to. vandrig, fuld af vand; aquatus, vandig. Etym 73; NL 37 (u. aqvosus); v Aph I. 769 b (= t wässerig).Vandig, to.; DP 38 (V. 806 a19). Vanding, no. (n vatning, se Ross) vandsted, vandingssted; renderne til wandingene. 1 Msb 3038 (T; 1550: vandrenderne); TSd 149 (ovf. III. 404 a32); aquarium, vanding for fæ oc quæg. Etym 72, 520 (ovf. IV. 502 b35); broligge for deris egen gaarde, vanding at holde ved macht. Fdg 18/11 1623 § 1 (= Rsv* IV. 423); kier, døfvel, vanding fyldis ickun af regn. Hex 106.Van(d)isk, to. vandagtig, vandholdig; aqueus, vannisk. CPV; om det (ɔ: mælk) er for vandisk. ålbL* 313, 251 (ovf. I. till 41 a2); saa bliffve erterne møre oc icke vandiske. Holst V. 140; vandske. sst.Vandvorn, to. = vandisk. M.Vandangelik, no. angelica sylvestris; angelica aqvatica, vandangelik. Kyll 9. Jf JT 19; Nemn I. 305. Vandbad, no. (sv vattenbad) i nuv. bet.; haffuer renset hende formiddelst thet wand bad vti ourdit. Ef 526 (1524, 1550, 1647, jf KPs 344: ordets vandbad); Etym 633 (u. lavacrum).Vandbespret, to. overstænket med v.; se besprette sidste prøvest.Vandblære, no. (sv vattenbläddra) vandfyldt b.; Etym 1426 (u. vesica); NL 2044. Vandboble, no. (sv vattenbubbla) i nuv. bet.; MP 297 (= bulla); Etym 118.Vandborger, no. (t wasserbürger) vandbeboer; leed de vand-borgre frem af deres stæder fuctig. Hex 178.Vandbro, no. bro over v.; (1569). Kinch II. 685 (ovf. V. 758 b39).Vandbræde, no. skråt stillet bræt på vægge (for at afværge regn); vandbræder, løbere. Fdg 27/2 1723 § 5. Jf FeilbO: vandbræt. Vandbrønd, no. (t wasserbrunnen) i nuv. bet.; NkS 351d (4°) 40 (ovf. V. 1095 a44); lod igien opkaste de vandbrønde, som de haffde graffuit. 1 Msb 2618 (1607, 1647).Vandebøtte, no. v-bøtte; Naur aa 3 (ovf. II. 874 a36).Vanddrossel, no. vandstær (hydrobata cinclus); drossel er to slags: vanddrossel og viindrossel. DSt 1909 61. Da fuglen holder sig ved vand, findes mange navne, der vise til dette, jf Kjærb 230; Nemn: sturnus aqvaticus.Vanddråbe, no. – ik.; som det mindste vandzdroppe. Bertelsøn, Formaning e 6. Jf drøb.Vandfarve, no. 1) vandblå f.; skyer met wandfarffue. Flemløs 127, jf ndf. l10. 2) (sv vattenfärg, t wasserfarbe) farve, udrørt i v.; Etym 635 (ovf. V. 1096 a16); Hørn Bib I. 146 (ovf. V. 1049 b12); malede med wandfaruer. Monr 15.Vandfarve(t), to. lignende v. i farve; vandfarffuede skyer. Flemløs § 74, 83 (= WD II. 105, 66); – thalassinus, vandfarffue. Etym 1327. Jf ovf. V. 235 b34 f.Vandeflok, no. v. dyreverden; om luftens fugle-hær, om haveds vandeflok. Wiel X. 440.Vandfugl, no. (sv vattenfågel) svømme- el. vadefugl; Berg m 4v (ovf. V. 175 b50); ComD § 151 (ovf. I. 555 b15); Deb 124 (ovf. V. 644 b46).Vandfuld, to. (fsv vatnfulder) fuld af v.; naar der gaar en wanfuld sky for solen. Flemløs § 71; FD 16 B (ovf. V. 894 b37).Vandfyrste, no. hersker mellem v.; hviil vitberømte belt, vandfyrste. Wiel III. 157.Vandgrød, no. (sv vattengröt) i nuv. bet.; PSO II. 193 (ovf. III. 130 b25); I. 153; v Aph I. 769 a.Vandgrøft, no. i nuv. bet.; (1694). KD III. 802 (ovf. V. 422 b29).Vandgud, no. gud for v.; najades, vand guder. Hex 59 ir.; KC* g 4v (ovf. IV. 436 a45).Vandgudinde, no. gudinde for v.; i vandgudinder venniste. Buc* d 7 b (= puellæ naides. X. 9); en vandgudinde mig for øjne saais at staae. OR I. 150 (= l najas. sst. 159). Vandhinde, no. (sv vattenhinna) tynd, halvklar h.; Hestelægeb a 4v (ovf. V. 991 a23).Vandhjul, no. hjul med beholdere (til at øse v. op); MP 130 (u. tympanum); Etym 66 (u. antlia); (1601). NkS 351d (4°) 34 (ovf. V. 1089 a12).Vandhund, no.? neden til haffue de (ɔ: sirener) værit som en slange eller vandhund. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 174 (= t wasserhunde. udg 1651 152). Mulig = t seehund (jf GrimmW: s. 3 b), rokkeart. Vandhøvding, no. vandet som den vældige magt; vand-høfding riig oc mæctig. Hex 86.Vandkarre, no. k. med vandtønde; vandkarrerne stædse med vand forsiunet. Fdg 23/7 1689 16.Vandkommissjon, no. udvalg ang. v-væsen; vandkommissionen venter efter hans majestæts resolution angaaende det ene af de syv vandværker (1705). KD V. 796, 721.Vandkompagni, no. selskab til v-forsyning; alle vand compagnierne, som af søerne fellis nytte hafuer (1680). KD VI. 740; en fra B's vand compagnies interessenter indkomne supplication anl. dets vand-rendes forandring (1705). KD VII. 752.Vandkragetå, no. ranunculus aqvatilis; ranunculus aqvaticus, vand-kragetæer med nafleurtz-blade. Kyll 137. Jf JT 194.Vandkugle, no. k. fyldt med vand? udkastede kongen af en mørser en vandkugle (1602). NVS hist - fil kl (1905) III. 42; 3 vandkugler (1629). sst 111.Vandkvist, no. (sv vattenqvist) = vandgren; de smaa vandqviste, som voxer paa bullen. Holst IV. 123.Vandledning, no. (sv vattenledning) i nuv. bet.; vandleedninger, render. Fdg 26/4 1684.Vandledsage, go. føre over v.; at vand - ledsage hid saa dyrebar et smykke. Wiel IV. 14. Jf leds. 2) (II. 762 b43). Vandmangel, no. mangel på v.; at ingen træer døer ud oc for vandmangel falde. Hex 261.Vandmængt, to. blandet med v.; med himle-firmament det vandmængd land betakte. Hex 140. Jf mænge.Vandperle, no. dråbe; ned-drybe riigelig vandperlerne. Hex 111.Vandpil, no. salix viminalis; Kyll 144 (= salix aqvatica, t wasser-weide). Jf Nemn III. 2099; II. 1203.Vandpøl, no. i nuv. bet.; Steph I. 64 b.Vandrende, no. (fsv vatnränna) i nuv. bet.; 1 Msb 3038 (ovf. IV. 760 b43); Etym 72 (= aquarius sulcus); (1680). KD V. 792; – (1601). NkS 351d (4°) 127 (ovf. V. 526 b6).Vandrig, to. (sv vattenrik) i nuv. bet.; deris siæl skal vere lige som en vandrig vrte gaard. Jer 3112 (1550, 1647); Hex æred g 3 (ovf. III. 209 b47), 111, 261; DV VIII. 612 (ovf. V. 516 b38).Vandsamlingskar, no. kar, til at opsamle v.; (1702). DSt 1909 38 not. (ovf. V. 552 b53).Vandskib, no. 1) s. med vandbeholder; fiske lefvendis som føris med vandskibe fra Østersøen. TR 27/5 1686 39. Jf vaters. 2) s., der fører vand. M.Vandskoldet, to. s. med hedt v. M.Vandskyl, no. oversvømmelse. M. Jf skyl 2).Vandskål, no. (æn vazskál) skål med v.; Wiel X. 427 (ovf. V. 788 b4).Vandeskæl, no. grænse (mellemting) mellem land og v.; Hex 88 (ovf. IV. 799 a39).Vandslange, no. snog (coluber natrix); ComD § 213 (ovf. III. 278 b7 = wasserschlange); – v Aph I. 770 a. Jf Nemn III. 2099; fl lign navne sst. II. 1120.Vandslim, no. bundfald i urin. M.Vandsluse, no. sluse; Steph I. 59 a (u. emissarium); – v Aph I. 770 a (= t wasserschleuse).Vandesluseflod, no. vældig oversvømmelse; vande-sluse-flood, hvor for mand ellers gruer. Naur p 4v. Jf flod 2) (I. 563 a). Vandsmag, no. smag af v.; all den vand-smag, som det haffuer hos sig aff ond fuctighed. WD II. 35. – flov smag. M.Vandsnog, no. = vandslange; MP 244 (u. hydrus); Etym 575; Steph I. 126 a; ComD § 213 (ovf. u. blindorm). Efter Nemn II. 1120 hydrus = colub. nat.Vandspand, no. i nuv. bet.; wandspand (1601). NkS 351d (4°) 37v; Etym 575 (u. hydria), 761 (u. modiolus).Vandspejl, no. v-flade, hvori man kan spejle sig; HenrW IV. 133 (ovf. V. 133 b18).Vandspov, no. (sv vattenspof) regnspove; DSt 1909 63 (ovf. V. 841 b7).Vandspøgelse, no. vand- ånd. M.Vandsted, no. = vandstade; en vandsted, som siunis at vere opkast met menniskens hender (1623). DS2 VI. 165; NL 1259 (u. piscina), 1491 (u. irriguus). Jf stad 2).Vandstrøm, no. (fsv vattenströmber) i nuv. bet.; bode tiill skoff oc wandstrøme. Wad I. 145; SthL a 2v (ovf. V. 421 b9); PBd 306 (ovf. II. 172 b42). Vandestænk, no. stænk med (vie)- vand; de øser ud de vande-stenck. SortS 5.Vandsump, no. vandrig s.; Etym 620 (ovf. I. 39 a25).Vandsusen, no. sus af v.; Dict (= murmur). Vandsvælg, no. (svd vattensväll) havdyb; hvor de fandt en øe, vandsvelged runden om. Wiel III. 161; har giort det fast imod de store vandesvelg. sst. XII. 529.Vandså, no. (sv vattenså) vandtønde (åben foroven). M.Vandtavle, no. fortegnelse over afkog (uddrag); Nør Nissom, En liden vandtafle ... om adskillige urters vand, se Bibl Dan I. 821.Vandtog, no. tog til vands; DV VIII. 614 (ovf. V. 646 b15).Vandtrang, no. vandmangel; deris fiske stincke for vandtrang. Jes 502 (1550; 1607: vands t.); vandtrang oc offverflodige wande ere engene skadelige (1601). NkS 351d (4°) 127.Vandtønde, no. (t wassertonne) i nuv. bet.; wandthønder thil forne vogn (1648). Progr Herlufsh 1880 57; – baade de (ɔ: rør), som gaar fra hielmen oc de igiennem vandtønden. Holst V. 132.Vandvejbred, no. atisma plantago; Kyll 123 (ovf. II. 61 b43); Buchw 380 (= plantago palustris); jf SmdLb VI. 29: veybrede, som vaaxer i vandet. Jf Nemn I. 173.Vandevogn, no. skib; kongen ind paa land i vandevognen kiøre. DV IX. 664.Vandevold, no. høj bølge; DV IX. 642 (ovf. V. 959 a31).Vandværk, no. (fsv vatnvärk) i nuv. bet.; dy heste och folck, som tiil waanduerckiid brugis. ChrIV* III. 322; I. 318 (ovf. IV. 620 a6); de mestere, som hører til forskreffne vandverck. Fdg 10/1 1668 § 3; (1705). KD V. 796 (ovf. s. 1155 a33).Vandåre, no. 1) uringang; tage to lus oc indsætte dem vdi den lønlige vandaare. SmdLb I. 138. Jf vandgang 3). 2) (sv vattenåder) i nuv. bet.; Etym 1400 (u. vena); NL 2000. – vandløb; Dict (ovf. IV. 133 a16).Vandagtig, to. 1) (sv vattenaktig) lignende v.; Etym 574 (u. humidus); Underv om Skørb a 5 (ovf. V. 967 b9). 2) levende på v.; den løgn om den vand-agtig svane. OR I. 81 (= l fluminei cygni. VIII. 67).Vandelse, no. vanding; Etym 1066 (u. irrigatio); dend vanden, ded er dend vandelse. PG 285. Vis mere +