VeVe, no. (mnt we) smærte, lidelse; ik.; soo kommer thet wee, oss aldri forgaar (1510). NdM II. 325; thet andet we er gaet. åb 1114 (1524 og flgd. overs.); PE 21; der ligger dog et væ hos eenlighed. Faber, Ligpr o H Swane (1732) 55. – fk.; hand faar den evige ve. Psd I. 183 b; dend væ, der kommer ofver dranckere. Hors* (1685) 505; – CP II. 123; ovf. IV. 80 a36-44. – i flere forb som gst. (jf l36); Hex 273 (ovf. u. fordvale); – hand fornam ingen smerte eller væ udi nogen sine lemmer. RFII 356; – twenne hennes søstre giorde han wee. ÆdS 93; saadan løgn oc forgifftig baguaskelse giøre offuermaade we. Tdm I. 142; Psd I. 58 b; hvo skulde det icke giøre væ, at den plads nu skulde dediceris den arrigste skalck. BT II. 287; – i denne lue ieg lider væ og plage. Naur bb 1v; – flt.; it we er fram gaet, ther kommer end tw we effter thet. åb 912 (1524 og flgd. overs.). – være ve (isl vera væ (vei)) med hensynsbet. ɔ: føle smærte, være elendig; HKv 2526 (ovf. I. 236 a14); er ieg wgudelig, saa er mig da ve. Job 1015 (1550; 1607: da vee mig). – ve vorde (isl verƀa vei) ɔ: en ulykke ske (udtryk for had el. foragt); wee wordhe teg, so sort tw æst. PL** I. nr 1079, 1188; vee da vorde hende Berngerd. VdV II. nr 26 v 1. – råbe ve (sv ropa ve) ɔ: ønske ondt over, se ovf. II. 442 a6, 10, 12. – Som udråb, se ovf. II. 442 a24; IV. 721 b35 f. Jf Outzen 396; a-, o-, ævi-, vå, vø. – Jf bryst-, bug-, hals-, hånd-, hjærne-, hjærte- (II. 240 b37), hofte-, hoved-, knæ-, led-, leka(r)l-, lever-, lindre-, lyske-, lænde-, løveperds-, mave-, nyre-, ryg-, side-, sjæle-, sjælevunder-, spenne-, synde-, tand-, tandgærds-, tandkøds-, tarme- (jf: vee i tarmene. BT III. 280), ære-, øjenve.Ve, no. – blive ve ɔ: kommesmærte; se ndf. l36. – til s. 761 b3; RD III. 7030 (ovf. IV. 43 b48 = worder. CP V. 4834); – i trængsel, vee og vaade. KPs 389; – KS 180 (ovf. IV. 206 a49); af saa utallig tal er vee og vaander bleven. Wiel XI. 468; SortSk 87 (ovf. V. 982 b23). – veer ɔ: fødselssmærter. M; – en barselkones veer. v Aph I. 778 c. Jf albu-, lever-, pluk-, øreve. – Som udråb med hensynsbet.; Luk 2123 (1524); Dd 67 (ovf. IV. 637 b30, 685 a41); Jes Sir 214 (ovf. III. 108 b21); Psd I. 162 a (ovf. II. 12 a42).Vedage, no. (mnt wedage) smærtelige dage, smærte; hand aff sorg, vedage oc det beenbrud døde. Hvf VII. 9; haffde ieg møgen vedage i mine thender (1617). DM4 V. 301; fyck ieg hefftig vndt aff styng vdi syden och weedage y ryggen (1629). DS V. 66; hand siger sig med blærenes smerte saa at hafve været belad, at ingen veedage kunde være større. BT III. 137; II. 155 (ovf. II. 803 b34). Også i Fsv (se Rdq V. 207) og Nt (se SchuL) er både tidsangivelsen og flt. glemt ved brugen af o.Vedage, no.; hennæs sorgh och vedaghæ varæ soo storæ i hennæs hiærte. Br 2467.Vefølende, to. smertefuld; Wallensbek 15 (ovf. IV. 735 b4).Veklage, go. (t wehklagen) klage sig. M; v Aph I. 774 a.Vemodeligen, bio. (mnt wemodeliken) smærtefuldt, med sorg; Hex 232 (ovf. III. 214 a7); Brochmand I. 66 b; veemodeligen angrer sine synder. Pontopp, Ligpr o W Rothkirch 78; Wallensbek 8 (ovf. u. før(r)ig); Psd I. 478 a; ihuor smaaligen oc weemodeligen ieg ded war begierendis. Jm 3; om hvilken hun siden væmodelig sagde. GHD I. 446; om udpersed blood veemodeligen tale. Naur pp 1. Jf modelig 2).Vemodig, to. (mnt wemodich) bedrøvet, deltagende - (i nød); med veemodige oc yncksomme ører høre dend fattiges klage. Pontopp, Ligpr o W Rothkirch 146; – v Aph I. 774 a (= t wehmüthig). Endnu alm. i lidt ændret bet., jf MbO. – Jf modig 2). Vemodighed, no. smærte; for de udmattede lemmers u - rolige værck oc store væmodighed. Wallensbek 18; – v Aph I. 774 a (= t wehmuth).Vemodighed, no. – bedrøvelse; borttage hiertens sorg oc veemodighed. Ciegler 222; Monr 77 (ovf. V. 77 b17); jeg med veemodighed vil op til korset kraule. Naur v 4.Vestand, no. (t weh(e)stand) elendig tilstand, ulykke; vi maa icke i velstand forlade Gud for det gode, vi niuder, vi maa icke i væ - stand forlade Gvd for det onde, vi lider. HenrJR 25-26; vel- og væ(l)stand. PSO II. fort a 2v; ieg skulde verden her min væ-stand saa affmale. Naur q 1v; jo ypperligere vor velstand er, jo elendigere er vor væstand. GHD I. 449; hiem fra veestands bittre lage. Naur, Påskelilier3 399; Holb, Plutus A 1, S 3.Ve, to. (t weh) vefølende; hun vor udi hiertett saa væ. DgF III. 761 b; icke er ieg vee, icke er ieg vaandt. VdV III. nr 6 v17; hendis hierte det var saa meget væ. VdT 228; mit hierte vaar vee oc bange. Psd I. 161 a, 243 a. – med hensynsbet.; dennom skal worde saa we oc saa wonde. TVd 15v-16; nu er mig for dig saa vee. TkA I. 14.Ve, to.; – smærtefuld; da skal dem bliffue bange oc we for din tilkommelse. 5 Msb 225; HWR 85 (ovf. u. bange, to. 1)).Veklage, no.; er altid tilstede met euige veeklage. PlT a 7; Am 516 (1607, ovf. V. 460 a6); med de fattiges store veeklage oc jammers graad. Ciegler 111.Vemod, no. (sv vemod, mnt wemot) smærte; Psd I. 361 b (ovf. I. 135 b6); hun med veemod saae i hans udsottet bryst det matte hierte slaae. DP 18.Vemodelig, to. sorgfuld; giør hand dette væmodelig ynsk. Brochm II. 413 a.