VegVeg [vej], no. hank. (∾ isl vegr) 1) vej; thet er en ondh vey, ok [ter] tel er han meget storligæ farlik. MR 172-3; RD II. 141; CP I. 257; deth hagde vered dem bedre, ath de hagde icke kenth retferdighedzenss vey, en ath de kende hannem. 2 Pet 221 (CP, 1550, 1607); der behager mangen en vey vel, men paa det sidste fører hand hannem til døden. Ordspr 1412; 1 Sam 215; Tob 58; DgF II. 200 a; dend vey hand faldt mig stundum lang. KS 201; PSV 67 (ovf. IV. 633 a16). – labyrinthus, eth huss mz sao mange vynckle, at engen kwnde fynde vegen vd igen. CPV; hwilken man, som wil færdis langh wegh (1507). Rsv* V. 296; – till en sten komer nordhen ved veyen oc sa søndher ower veen (1515). DVb 135; – S hand tradde denn same wiee. DgF I. 232 b. – flt.; (1622). KD II. 698 (ovf. II. 91 b28); ualm. – manghæ ære konsthens weijæ. PL** I. nr 606; the wiste icke mine weyge. Heb 310 (1524 og flgd. overs.); PG 107; jf ovf. IV. 128 b39-45. – ejef. (føjet til mål): i udstrækning (afstand); wor Hierusalem fire mile wægs wider trint omkring. TdmH b 2v; DgF III. 727 a; (1593). Rsv IV. 359; II. 255; alt det gods, som laa paa en mijl veys nær omkring. Hvf IX. h 2; VIII. 95; SthU a 5 (ovf. III. 304 b7); SR II. 262 (ovf. IV. 435 a27); (1612). NdM II. 46; kom løbendis mange miilevegs. JDM a 9; en halff milveys fra staden. WD II. 163; Bernts dedik b 1; ved to miile vegs vjt oc breedt røfvede. RFII 104; (1704). Hüb III. 15; – den (ɔ: en bro) vaar en fierding veyes lang. Bunt* I. 67, 207, 447; de tvende sogne er en fjerdedel vejs afgelegen fra hverandre (1687). KhS3 VI. 453. Jf GrimmW VI. 1908: meile wegs, meilwegs; uge 2). – sin v. ɔ: afsted, bort; steg han vp ok red syn weg. RD III. 417; RD III. 10810, 1181 (ovf. III. 593 b48, 51); – rede theris wag. RD III. 4416 (= vey. CP V. 518, 7415, 3124; bort. sst. 8031). Jf Lund: vagh; digredior, gaar min vey, gaar bort. Etym 532; Steph II. 447. Endnu alm. Jf isl á sínn veg. – gøre vid v. af ɔ: være vidtløftig; det gielder dog icke saa høyt at giøre her saa vjd vey aff, enten met naffn eller omstends forandring. VdV I. nr 18 indl. Jf l ambages. – ride længere vej ɔ: gå en omvej, have ulejlighed; at j haue kommet hanom ther vm længer wegh til oss at rithe, thet ær oss ænkæ liøfft (1419). Hüb I. 8. – få gode v. ɔ: gå godt; om end all verden var der imod, saa faar det dog gode veye. HiørP indledn a 3v. Jf sv det har goda vägar, nuv. det har g. v. – (ud)af v. a) bort fra vejen, til side; wigthe I aff veien westen hanum (1590). Rsv IV. 203; han wigede aff vægen at besee løffuens otzel. Dom 148 (Tdm og flgd. overs.); liggende aff vejen, til en side. Etym 1431 (u. devius). – borte; TSd 121 (ovf. IV. 681 b39). – bort, foran; dend (ɔ: baaden) acted ey esping, men gick dennem aldt aff væye. LyschG r 3v. – som udråb; affvejen (imperandi modo) apage. Dict; NL 35. Jf ovf. II. 762 b1 ff. – b) unyttigt, overflødigt; quæ negotium facessit, affveien. sst. 909 (u. dispendium), 1 (ovf. I. 36 a nederst); ComO 246 (ovf. I. till 9 a u. afvejs); det er ej af vejen. M. Jf i begge bet. sv (icke) ur vägen. – c) sætte af v. ɔ: sætte højt, skrue op; VdS 400 (ovf. IV. 748 b7). Endnu alm. i bet. a) og b). Jf af 2). – i v. ɔ: a) på vejen, på færde; H oc S blefue beraadde, at de vilde være først i veye. ClS 677; KS 29 (ovf. III. 294 b44). – hun er nær i veye ɔ: nær ved at føde. Pros 235. – b) for(e) i v. ɔ: foran, i forvejen; tha gingæ feem aff oss frem oc villæ væræ faræ j veyen. MR 1788-9; – Hvf IX. r 4v (ovf. III. 503 a54); hand befal sit anhang at gaa hen for i veyen. Hasenmüller a 8; vaare de for i veyen sligt at affverge. HiørP f 8v (frgd. o. ovf. II. 189 b26); huilcken tractat hand ligesom skickede for i veyen for denne prosodia. Pros fort a 3; Guds aand er i veyen for os, vi reyse ad himmelen. Faber, Ligpr o H Swane 217; vi loed et bud gaa ud for i veyen. RFII 426, 78; Psd I. 375 b; forløbere, dend, som løber for i veyen. ComO 466; døberen, som løb for i veyen ud. KPs 101. – c) (sv i vägen) til hinder; at den ene sidder icke vdi den andens vey. PlV 1122; ClS 476 (ovf. III. 829 b35); RFII 121 (ovf. III. 876 b53). – holde i v. ɔ: holde igen, lægge bånd på; met prester skulde ieg holde nogit i veye. Lyndsay 97; de maatte holde i veye oc hen vende deris penninge til en bedre brug. Cold c 1v; restringo, holder tilbage, holder i veye. Etym 1250; Steph II. 1239. – på (i) gode v. ɔ: a) nær ved; sperata virgo, som er paa gode veje eller er i gode veje at gifftis. Etym 1209. – b) det er på g. v. med hende ɔ: hun er frugtsommelig. M. Jf s 779 b41; på Kbhvns amt: hun er på veje. – til v. ɔ: a) (sv till vägs) på vej; begaff sig da den borgemester til veyes. Hvf VI. 48; hans naade sig til veye gaff til Stockholm. sst. 178 (paa veyen. sst.). – b) (sv till väga) til rette, i orden; skickede hand alting til veye oc i law igen. PlSk g 2v; der som i icke kunne komme til veye met hannem. PlV 6128; Bredal 5 (ovf. III. 532 a45), 6 (ovf. IV. 395 b46); din sag bractis vel til veige. LyschT c 3v; elaboro, giør ferdig, før til veje. Etym 613; Steph II. 503. – bringe til v. ɔ: udrette, udvirke, skaffe; concilio, bringer till veye, forhuerffuer. Etym 148; conficere nuptias, giøre bryllup, bringe til veje. sst. 376, 880 (u. comparo); Steph II. 278, 294, 262; bad presten att bede statholder att bringe til weye, att Walter om Dinas sag maatte nu examineris. Jm 184, 193, 200, 214, 225, 227; – bringe penge til veje. M. Endnu brugeligt i sidste (og et par andre) forb. – uden v. ɔ: uden for ægteskab; haffuer femten boelskaff vden vey. Lyndsay 92v; han er gjort uden vejs ɔ: avlet uden for ægteskab. M; han gik uden veyen i sin enkestand ɔ: han besov een; hun har et barn uden veyen ɔ: som hun er besoved med. HøjsG § 1744 f). Jf Rietz: uta-mä. – under v. (sv under vägen) ɔ: undervejs; er nu igen komen och haffuer hand werritt 7 wgger wnder weyen (1579). RdAH till 55; – alle under weyens forekommende fremmede admiraler (1665, AL); – under veys. vAph I. 779 b. 2) side; ær høghræ wæghæn wærk, tha scal winstræ wæghæn koppæ sættæs. DM3 II. 174. Jf HH gloss: wagh. – anden v. (isl annan veg á) ɔ: på den anden side af; annen weyen thet edlæ riss ther løber iet wand. RD I. 322 (= a. w. wed. RD II. 321). Jf Lund: vagh; vegn(e) ndf.; Schlyter XIII. 7284. Jf adel-, af-, age-, alminde- (IV. 502 a25), far-, fjerdings-, hjem- (II. 212 a2), kring-, løn-, mage- (III. 7 a46), midje- (II. 58 a18), skog-, skæl-, snuble-, sol-, sten-, søvnhus-, tvi-, tvær-, u-, vandre-, viborgv., fra-, halv-, lang-, midvegs (III. 53 a11), tvevejet. Veg, no. 1) – til s. 779 a30. – lang v. ɔ: langt; (1577). JS II. 149 (ovf. IV. 395 a42); jf ovf. V. 650 a6. – gøre v. trang ɔ: skade (fælde); giorde mangen veyen trang. Glim 140; jf ovf. IV. 431 b17 f. – tage v. (fsv taka väghin) ɔ: drage; huor de toge en hob stæder ind och saa toge veyen til E. Cold ii 1. – til s. 779 b23; det euige liff hafuer Gud icke sat os aff veyen eller hengt det høyre op, end at en huer det kand naa. JDV d 1-1v. – hugge af v., se ovf. II. 283 b25; V. 476 b6. – være af v. ɔ: v. fri for; hun er mangen ulykkelig dag afvejen (1634). SkdL 1816-7 372. – til s. 780 a6; KC* c 2 (ovf. V. 266 a27); DL 6-12-2 (ovf. II. 720 b39). – d) forestående; Gud eene veed, hvad os er forelagt i veye. DV IX. 667. – på v. – c) i baghold; Test* e 6 (ovf. V. 157 b20). – d) i færd; mand vel paa veje var med Zweybruch an at gribe. AB II. 434. – til v. a); jeg maa strax ud til vejs og see, jeg ham kand finde. Helt 109. – under v.; (1580). NdM I. 77 (ovf. I. 604 b4); som hand under vejen møtte en sine gode venner. Ciegler 167; – det var for længe under vejs. GFK 51; Wiel II. 104; IX. 344 (ovf. V. 693 a39, 864 a41). 2); ClS 145 (ovf. V. 612 a31 = isl fjogurra vegna. Jónssons udg I. 349). – se uge 2) (IV. 622 a8 f). – Jf elske-, fjæld-, gade-, gang-, gen-, gildes-, gække-, halv-, heste-, himmel-, hul-, s. Jakobs-, jærn-, kirke-, konge-, kors-, krum- (III. 318 b31), lande-, medel-, mjælke-, munke-, odels-, præste- (IV. 33 b34), ride-, skole-, skrå-, sommer-, spadsere-, springe-, strand-, torge-, ud-, vinter-, væder-, østerv.Veg[j]bre(j)d(e), no. 1) vejkant; the tho stene, som stander oppo then weybreyde (1488). Tvd 1236. J form, jf FeilbO: bred, no. 2) plantenavn plantago; plantago thæt ær wæghbreth. HH 45; – Br 28710 (ovf. IV. 7 a36); plantago maior, stor veybrede. SmdLb VI. 29; FD 321 (ovf. I. 816 a2); Kyll 122-3; Buchw 376; MP 275 (u. plantago); Etym 942; Steph I. 164 a; ålbL* 281 (ovf. IV. 62 b17); – plantago, veybreff. CPV (1510, 1514); SmdL 362 (fl. g.). Påvirkning af d. o., se ndf. – Lign. navne i fl. sprog, jf JT 173; Nemn II. 999 ff.Vegbred, no. Jf rosen-, vandv.Vejbredblad, no. blad af vejbred; skall man tage veybreffue blat oc støde dem. CPL 4; tag gede milk oc siwd veybreffue blad i hende. sst. 25; – veybrede blad. sst. 8v.Vejbredfrø, no. frø af vejbred; veybreffue frø. CPL 24v; – veybredefrø smaa støt til puluer. SmdLb I. 120v.Vejbredos, no. saft (afkog) af vejbred; veybrede oes eller vand. SmdLb VI. 29v. Jf os.Vejbredrod, no. roden af vejbred; veybrede røder i vin saadne. SmdLb VI. 29, 29v.Vejbredvand, no. afkog af vejbred; endiuie vand och veybreff vand. CPL 25; – SmdLb VI. 29v (ovf. l44); vil den tynde sljm for hastigt sig uddriffve, giff hannem maadelig at dricke veybred-vand. TkH 229. Jf vatn 3).Vejbrev, no. 1) (sv vägabref) pas; til it weg breff at wide sin løssning oc rette wey. Ny Test (1524) aa 2v (= weibreff. PE 82); som haffwe fangett wortt pasbortt eller weybreff. ChrIII Hist II. 545. 2) rejsekost; viaticum, veybreff, mad eller andz at hawe po vegn. CPV. – nadveren given dødssyge; the skulle faa thin hælle leghem i there yterst til veybreff. HS 20120 (= l pro viatico. udg 1724 368); HemmP* I. 233 (ovf. IV. 517 a14). Muligvis ere ml viaticus (h. Dief = brevier, jf farebog ovf.) og viaticum (jf DuC: viaticum ɔ: sacra eucharistia, quæ morituris datur) sammenblandede. Mulig tænkes på kongebreve med pålæg om at give rejsende underhold. – Se også u. vejbred 2).Vejbrud, no. bøde for ikke at have istandsat sin vejpart; huor som konningen tilkommer en halff marck for veybrud, da bør den at bøde, som iorden eyer, som veyen icke er ferdig giort. ChrIVL llb k 42; M. Mulig kun n. Jf bryde 6) slutn; tingb.Vejbryn, no. = vegbred(e); crepido viæ, veibryn. Etym 261; M. Jf stenb.Vejbråde, no. forhug (dynge) på en vej - (for at spærre); obex, vejbrodde, demning. Etym 581. Jf bråde.Vejfaren, to. rejsende; herbere fremmede oc weyfarne fattigh folck. PE 18, 192. Veg[j]farende, to. (æn vegfarandi) = vejfaren; thæræ matthu finnæ mange veghfarende, ther almysse tigge. HKv 5317-18; GkS 19v (ovf. IV. 777 b11); – hostis, veifarende. Etym 573, 1431 (u. viator); NL 2052. Endnu brugeligt.Vejfart, no. færdsel på en vej; der med at forhindre sin vejfart eller fædrift. SR II. 477.Vejfred, no. 1) fred på offenlig vej. M. 2) brud på vejfred; veyfred kaldis, naar nogen wforrettis paa farende veye. OW* 823; M. Jf byfrid 1) og 2). Vejfører, no. vejleder; en hyrde oc veyfører sand er Christus (1636). KhS III. 566.Vejgent, bio. hurtigt. M. Vel egenlig: lige ud af vejen, jf: den geniste vey ovf. II. 24 a46 ff. Vejgræs, no. polygonon aviculare; polygonon, vey-græs. FD 322 A (t weg-gras. sst.); Steph I. 164 a; M.Vejgræs, no. Jf kokkev.Vejkok, no. hvidbroget lille fugl, der flokkes mod storm på vejene. M. Mulig = snekok, jf de svd navne hardvärs-, illvärsfogel (se Nemn I. 1482; Rietz 824)?Vejkompæn, no. ledsager, følgesvend; Abrahams thiænere ok hans weykompene. ÆB 1 Msb 2459. Jf kompan.Vejkors, no. milepæl; Etym 221 (u. cippus), jf vejmål.Vejkortere, no. underholdning på rejse - (til at forkorte tiden); VdV fort a 8 (ovf. II. 749 b50). Jf tidkort.Vejlangs, bio. langs (lige ud ad) en vej; foro, drager fore eller vejlangs vd. Etym 466; Steph II. 627; væjlangs beliggendis agerjoerd. PG 331. Jf strandl. Vejledere, no. (sv vägledare) vejleder, vejviser; een bogh, som man kaller veyledhere aff Englandh ok tel thet hellie landh. MR 12-3; du est min stalbroder, min veyledere oc min kynding. Ps 5514 (1550, CP). Jf ledere (II. 766 b33).Vejleje, no. (mnt wegelage) baghold; ChrVA § 21 (ovf. IV. 128 b53).Vejliden, no. plantago lanceolata. M (= plantago minor). Mulig for vejbredliden, jf liden v. M og Buchw 376 (= plant. min.).Vejlys, to. (isl vegljóss) lys til at færdes ved, stjærneklar. M.Vejlyse, go. lyse på vej. M. Jf t wegleuchten.Vejløbere, no. 1) væddeløber; ligeruis som en weyløbere vdløber stundom aff weyen, hand kand icke naa maalid. 1 Kor 924 ir. (1524); ødsomhed er en ret veyløbere til armod. SkP 370. Mulig i bet. 4). Jf svd väjalöp ɔ: væddeløb. 2) traver; thi huide heste, som waare gode veyløbere. CP V. 28228-29; hijne wæyløbere wdaff Madian. TVd 81 (jf Jes 606 (1550, 1647 ir.: dromedarij)); wi ville ride paa veyløbere. Jes 3016; 1 Kg 428 (1550, 1647); veredus, posthest, veyløber. MP 236; Etym 1411. 3) løber, ilbud; nogen lackey eller veyløbere. HelvP 1628 a 2v; saa snart veyløberen og hiorte-raske bud kand rende bort. Naur q 1; M. 4) forløber. M.Vejmester, no. tilsynsmand med veje, vejinspektør. M.Vej(e)mod, no. (isl vegamót) korsvej; wijth ær weyæ modh saligh ær then, wel gør. PL** I. nr 149 (jf Pros 244, VdSv 58). Jf PL** II. 79; mod(e) ovf. III. 117 b30. Vejmål, no. milepæl; Etym 221 (u. cippus); M.Vejrove, no. agerkål - (raphanus, raphanistrum)? M (= rapistrum arvense). Jf ovf. II. 502 a17, 25. Jf rov(e).Vejrøvere, no. landevejsrøver; lige som mand icke tror en veyrøffuere. Jes Sir 379 (Luther: strassenräuber). Vejsennep, no. sisymbrium officinale; erysimum, veeg - sennip, vjld sennip. FD 228 A; Kyll 41; Buchw 202. Lign. navne i Sv og T, jf JT 227; Nemn II. 1529.Vej(e)ski[æ]l, no. (æn vegaskil, fsv væghaskäl) sted, hvor en vej deler sig, skillevej, korsvej; manghe ære væyskyll i wreedh mandz hwss. PL** I. nr 743 (jf sst. II. 300); Mark 114 (ovf. IV. 498 b26, 1550, 1607; 1647: veyskellet); – hon sat j weyæskæl, som too weyæ kommæ sammen. ÆB 1 Msb 3814; du skalt icke staa paa veyskelet. Obad 14 (1550, 1647); veyskellet, der som de tuende veye affløbe. Ferring, Skriverk 68; af-veye og veyeskel bedrage en, ... icke saa tver - stie og kors - veye. ComO 245 (= l bivia – compita); Ez 2121 (ovf. III. 787 b48; 1589 og 1607: det v., så den mulig er trykfejl). Efter M er vejskil = sidevej, vejskæl = korsvej? Jf skil, skæl.Vejsnegle, no. stor snegl. M. Jf ovf. IV. 24 a52. Vejsnekke, no. = vejsnegle. M. Jf t wegschnecke. Nemn II. 414 (u. limax); snekke ovf.Vejstage, no. milepæl. M.Vejstiv, to. (svd väjstyv) vidsporet (bredere mellem hjulene end det sædvanlige spor). M. Jf MbD.Vejstiv, to.; om de ey ere for veystiffve. GH 98 not 6 (frgd. o. ovf. V. 56 a11).Vejstrygere, no. landstryger; icke giøre en landløbere oc veystrygere aff sig. Husf t 7. Jf strygere 2).Vejtæring, no. (t weg(e)zehrung) = vejbrev 2); thw skalt gifwe hannom weytæringh. ÆB 5 Msb 1514; VdS 340 (ovf. IV. 675 b5); HemmP* I. 233 (ovf. IV. 517 a14). Jf tæring.Vejeurt, no. anemon; ComD § 131 (= l anemone). JT 18 findes fl. navne endende på vej(e). Mulig trykfejl for weyr-urt, jf d. o., blandt hvis æ l navne var anemone sylvestris, jf Kyll 132; Buchw 410, 531.Vejvare, no. sikorie (cichorium intybus). M. Lign. sv og t navne, jf JT 59, Nemn I. 1038. Jf vare.Vejvibe, no. hærfugl. M (= upupa). Både MP 252 og Steph I. 120 b gengives up.: vibe, jf Kjærb 122: vubber, skovvubbe for upupa epops?Vejvild, to. (n vegvill) vildfarende. M. Vejvis, to. (isl vegvíss) vejkyndig. M.Vejvise, go. (t wegweisen) vise vej, vejlede; som vil selff veyuise de sactmodige. RsR b 4; huor hen baade voris egen oc fremmede historici ledsager oc veyuiser oss. Lysch 268; Kemp* 17 (ovf. III. 724 b30); nu i dage tre veyviiste nogenlunde. Hex 144; BT I. indl b 2v (ovf. II. 876 a9); II. 290; veyviise dennem, som haffve lyst til poësin. Pros fort a 4; veyviis os till dend evige salighed. GHD II. 264. – vejlede til; vi ved velgierninger bevegis oc veyvisis at voffve ljff oc blod. Wallensbek 18.Vejvisere, no. (sv vägvisare) vejviser; Etym 1432 (ovf. u. for(e)gå); skulle de lade en veyvjsere følge vor bud. RFII 426.Veje, go. (sv väga) bane vej. M. Jf uvejet.Vegn(e), no. (isl vegna) 1) (på, til) side; osæn lat thæn wegn i næsæn, thær æy wærkær. AM 187 318; standæ æn weghen i hussen oc tale. Br 16223; the tho ydærstæ delæ beggæ veynæ a iordæn. Luc 43; begge vegne veter elden tha bran thet folk. HKv 798; – alla fyræ wæghnæ thil marchæskæl (1401). DoB 142; Bl I. 68-69 (ovf. IV. 74 b43); NdM V. 194 (ovf. IV. 188 b37); IN hagde hagdt ald S 4 vegne til marckmodt i heffdt i 40 aar (1543). Rsv I. 78; SS haffuer indvordtt Ø i B medt 11 fdgkr jordt vidt 4 vegne till markemode (1573). Rsv III. 209; – paa begghæ weynæ ællær bodhe sider. ÆB 2 Msb 1712; han fial vti rætzell fra hennæ a høgræ veghn. HKv 3625. – i overf. bet.; NdM V. 191 (ovf. IV. 190 a12); kong W holt paa sin suogers L's vegne. Hvf III. 472. Jf veg 2). – i en (vis) tilstand? det menniske, som er paa naadenss wegne, och hører messe. CP II. 422. 2) på v. ɔ: med hensyn til; HS 185 (ovf. III. 27 b49); Br 19921 (ovf. II. 436 b48); Rkr c 3 (ovf. u. formærke 1)); oc vor sandelige fød aff iomfrw Maria paa legemenss vegne. CP I. 61, 42, 71, 122; nytteligt eller bestandigt paa sielss saligheds wægne. PE 99; Allen 502 not 1; Mb 14; (1533). Rsv* IV. 147; Christi tid oc alder paa hans manddoms vegne. PlSk f 3; hues mig fattes paa forstands oc vissdoms vegne. VdS fort 28; taler Guds ord om tuende slags aarckeløsshed, den første paa legemens oc den anden paa aandens vegne. SkT fort a 2. 3) af ((o)på) v. ɔ: på grund af, i følge; al thæn rætikhet, som koning W til foren hafdhe oc aff thet skiødes weghnæ (1399). DoB 90, 106; thet haue wy eky aff rætes weynæ, men thet haue wy haft aff nathes weynæ (1406). sst. 239; hwilkit righe konninghen affgaar aff dodzens weghne (1436). GhA II. 35; – kennæ dødhen ner wæræ oppa alders vegnæ. MR 13915; – TdmH a 2 (ovf. III. 27 b53); AO paa rett arffs vegnne skulle tilfalle bode gaarde, gods, boo (1558). Rsv II. 220; Hvf III. 354 (ovf. u. berette 3)). 4) (af, på -) v. ɔ: for, på - (nogens) vegne; att ej med hans raad eller hielp skall hand fange skaade aff hannem eller aff andre men aff hans wegne. Rsv* V. 142; af lægemands wegne, som ligger til landsdommers gaard, 4 ß (1665). DM3 VI. 177; – skede thet saa, at læænsmændh gaa om at panthe paa lagsens wegne. Nyrop, Skråer II. 139; fuldh deldh ther i haffue po Abelgorthz vænnæ (1475). TVd 334; oppo CL's børnes wene (1492). DM IV. 15. – efter forlangende, på befaling; paa hertugindens vegne blev hun opskaaren og fosteret død taget af hendes liv (1636). DS V. 298. Jf barn 2 b). – Jf Rdq II. 54.Vegn(e), no. 1); (1284). GhA V. 28 (ovf. V. 406 b15). 2) – på ærens v. ɔ: i ærlig hensigt; gar vd och indt paa erens vegnne. DS III. 224 (jf ovf. IV. 604 b31 f); en pige, som han paa ærens vegne lovligen var begjærende (1622). AA I. 281.Vejbore, go. gennembore (for at få vej); SortS 55 (ovf. V. 578 a54).Vejbredurt, no. = vejbred; bruger mand vejbred-urt til alle slags hitzigheder. FD 321 I.Vejsende, no. mål for en rejse. M. Vejløs, to. (t wegelos) uvejsom; fant hand spor ind vdi it vildsomt oc veyløst kier. VdS 159; Wiel IV. 13 (ovf. V. 356 b1). Jf isl vegarleysi, no.Vegrik, no. (t wegerich) = vegbred 2); tag vegrick og agerne. Hestelægeb 1703 b 5.Vejtidsel, no. (sv vägtistel) tidsel (carduus lanceolatus); M (ovf. I. 270 b13).Vejvisning, no. (sv vägvisning) vejledning; Fab 97 (ovf. V. 653 b54); SortS 48 (ovf. III. 93 a34); denne min veiviisning til lethed i digte - konsten. SortSk fort a 3, 65.Vejer, no. vejviser. M.Vejsom, se uv. Vis mere +