VendeVende, go. (isl venda) 1) vende, svinge (virk.); RD II. 77 (ovf. III. 576 b42, jf omvende 1)); CPV (u. verto), Etym 1415, 449 (u. flecto); Steph II. 1424, 619; tog hammeren i sin haand, hun vende den som en vaand. VdV I. nr 21 v 24 (jf ovf. II. 139 a14); Kv v 3070 (ovf. II. 218 b47). Jf bet. 13 b). – lf. vende sig, vende (uvirk.); the (ɔ: blade), thær wændæs nithær aiorthæn. AM 187 4720; hannd wendes till veggen bratt. DgF II. 430 a (= vende sig. sst. 444 b); frue H hun wendes thill wegen igien saa brat. DgF III. 257 b (= wende. sst. 242 b); vendis om i hob. Etym 527 (u. glomero); løber eller vendis i ring. sst. 546 (u. regyro). 2) afvende, hindre; verne och vende hans naadis schade. Rsv* IV. 19; wiide theriis besthe och wende theres argeste (1525). NdM V. 89; (1536). DM III. 85 (ovf. I. 73 a4); haffde hand vendt oc hindret der vdi, huad hand kunde. Hvf V. 67. 3) forandre; then koklær, ther hugh kan vende och sinn hwærue. HKv 7834; HM 157; pleije ij kettere ath wende naffn paa alting. PE 83; det er en gæck sig gremmer saa for en ting, han ey vende maa. HWR 77v i r.; vertere sententiam, vende sit sind oc mening. Etym 1415; gjorde gjerning staar ikke til at vende, haver ingen vending. PSO I. 155. – omstemme; hand vaar først til sinds at drage til kong C, dog bleff hand vendt. Hvf V. 67. 4) forvandle; en orm var vendher i een wandh. Br 2421; ÆB 1 Msb 1926 (ovf. III. 668 a3, jf ovf. III. 321 a19); CP I. 99, 249; all hans glæde bleff vent til graad. HWR 34; den staf i troldmands haande til slangen vende, forandre Nili vande. Hex 34; hand vendte vand til viin. KPs 193. 5) omvende; Ambrosius haffde wend Augustinum til troen meth syn prediken. Luc 6; HKv 225 (ovf. IV. 25 a30); wende till then hellige tro then gantscke werden. PE 83. 6) (mnt wenden) oversætte; RD I. 183 (ovf. IV. 724 b1); wendhe nogen bøgger vt aff biblien. Allen 451. 7) anvende; haue wj opboret thisse thusende lødica mark i sua matæ at wændæ oc sua aff at gøre (1407). DoB 318-19; at ieg skall bruget oc wendet til min nestes nytte. Huberinus 59; haffuer al ting vent paa gerighedz vild. HWR 179 i r.; VdS 22; fort 28; VdV fort a 7v (ovf. III. 755 b45); som haver vendt stoor flid paa at oplede gamle breve. VdSv fort b 7; huis omkostning, de wender paa godtzid (1602). RdAH till 182; hand hafuer icke giort sligt altsammen derfor oc vent saa meget paa os til vor forløsning. Immanuel d 2; Guds huus jeg dog skal vende flux meere fliid oppaa. KPs 207; paa dend at føde de maa vende største fliid. Naur x 4v. Jf påv., tilv. 3). 8) komme foran, indhente; hunden kan vende en hare. M. 9) v. af ɔ: afvende, hindre. M. Jf afv. 1). 10) v. an ɔ: anvende; vender der an din flid oc vind din konning at tiene. LyschC b 48; vender der an deris herredom hans hellige hiord at spilde. sst. 61; M; vende alle kræfter an. Brorson 671. 11) v. for(e) ɔ: foregive, skyde skylden på; hoss Pilato vende it skin faare, at hans disciple torde stiele hannem. Tdm I. 170 (= t wenden für. udg 1549 I. 153v a); vender for, skyder for. Steph II. 1113, 958 (u. obtendo). Se u. for(e)vende. 12) v. fra ɔ: fravende, berøve; nu ere de (ɔ: klenodierne) dog slemmelige fra mig vent. HWR 209; de Holster befryctede, det skulde vendis disse vnge herrer fra. Lysch 230; interverto, vender en noget fra med list oc suig. Etym 1422; Steph II. 801. Jf fravende 2). 13) v. (ud)i ɔ: a) omsætte i; huis merckeligt som smør oc iern ieg haffde hid ned forskickit at vendis vdi penninge. Hvf VII. 96; schal werre ringe fæe, korn och smør at udføris til at vende i penge (1671). NdM II. 288. – b) prygle med; CP V. 1667 (ovf. IV. 111 b3); Dmdo 56 (ovf. II. 556 b19); Etym 36 (ovf. II. 781 a33), 1387 (ovf. u. bløde 4)). Jf slå 19 a) (III. 876 b26). – c) v. i blår ɔ: forblinde, bedrage; de vende Pilati øyen i blaar. Tdm I. 141v; Heg 86; (1676). Vaupell, Griffenf. II. 158. Se også ovf. u. blå (I. 231 a). Jf: en bedræglig larff eller blar, mand viser en for øynene. SkP 654. – d) v. sig i ɔ: leve i; du haffuer dig i løsactighed øffuit oc vendit. Heg 115. 14) v. om ɔ: a) = bet. 3); vende Herren været om til it sterckt vesten vær. 2 Msb 1019; immuto, vender om. Etym 823 (u. novo); Steph II. 926, 809 (u. inverto). Jf omv. 4). – b) = bet. 4); the (ɔ: stavene) wordhe wendhe om til draghe. ÆB 2 Msb 712 (Vulg: versæ sunt); Jesus wende her wand om til wijn. TVd 108. Jf omv. 5). – c) = bet. 5); wende them om til tro. NdM V. 183. Jf omv. 8). – d) = bet. 6); traductor, then, som vender latine om paa andet maal. CPV. Jf omv. 6). – e) lf. vende tilbage til; borttager thu theris aande, tha wendis the om till theris mwldt. Ps 10429 (FV, CP; Vulg: revertentur); Skd 19 (ovf. IV. 775 a6). 15) v. omkring = v. om b); hwn vendides omkryng tiil thenne hwnd. ÆdS 61 (jf ovf. IV. 698 a40). Jf omkringv. 3). 16) v. på ɔ: give skyld for, tilskrive (skyld); vende paa andre met stolte ord det samme, de selff vel nyes haffue giord. Heg 48; wender ald skylden paa tolderne (1602). RdAH till 182; bleff all skylden vendt hen paa de Tydske. RFII 139. 17) v. til ɔ: a) tillægge, volde; L ey schulde wende JP had till i nogher mode (1460). Barner, Fam. Rosenkr. I. dipl 105; ApG 1924 (1524, 1550 ovf. I. 570 a u. fly 3)); de vilde vende mine baand drøffuelse til. Fil 116 (1550, 1647); VdS 58 (ovf. IV. 379 b19); huilcken stor ære hand vender sine til mod de wgudelig deris spaat. Rch 13. Jf tilv. 2). – b) v. sig til ɔ: tilvende sig; haffuer villit ventt till dig, huad som helst din neste tillhørde med rette. KhS5 III. 31. 18) være vendt med ɔ: være stillet; med faa ord ieg dog skriffver, huor det med mig er vend. TkA III. 29. Endnu høres: vidste ikke, hvorledes han var vendt eller drejet, jf vende sig u. vri(d)e. 19) lf. foregå, stå på; then sagh, ther vendæs mellom thelligh men. NdM VI. 200; not 6 sst. jf l versatur. 20) uvirk. a) vende sig; DgF II. 561 b (ovf. I. 378 a l7 f. n.); III. 242 b (ovf. s 796 a32); rømte M aff landet oc vende vdi Fyn. VdS 13, 480 (ovf. IV. 632 b1); andruo, vender om i dantzen. Etym 1360; converto, vender om paa hiemvejen. Steph II. 344; SP b 7 (ovf. IV. 722 b3). I denne forb endnu alm. – b) v. i ɔ: gå ind i (sidde fast i); hannd slog thill W, thill stongen y iorden wennde. DgF I. 102 b, jf ovf. IV. 107 a8. Jf af-, an- (I. till 19 a), bag-, be-, bort-, for(e)-, for-, fra-, frem-, he(de)n-, hid-, i-, ind-, om-, omkring-, på-, til-, und-, opv., hug- (II. 287 a20), neder-, sind-, skak-, ubevendt.Vende, go. 1); vende sig effter veiret for deris timelige velfærtz skyld. Cold oooo 1; jf ovf. IV. 798 a11 f. – flytte; 1 Msb 4817 (ÆB, ovf. II. 140 a52). – dreje; se ovf. IV. 115 a17. – føje, styre; CP II. 145 (ovf. u. forføge 3)); altingest skal Gud dem til beste vende. Psd I. 178 b. – rette; JDM g 3v (ovf. IV. 722 a53). – sætte i gang; (1702). DSt 1909 45 (ovf. V. 1088 a15). – vende klæder; ComD § 505 (ovf. IV. 94 a53). – v. bladet om, se I. 214 a14; IV. 333 a30. – v. det grå (lodne) ud, se ovf. V. 380 b30; II. 880 b49. – v. det sorte til, se ovf. V. 1022 a50. – v. kåben, se ovf. IV. 798 a11 f. – v. næsen, se ovf. V. 757 b46. – v. he(de)n, se ovf. II. 193 b7. – v. op og ned(er) (sv vända upp och ned) ɔ: vende helt om, forandre helt; Etym 1421 (u. inverto), 795 (u. permuto); Steph II. 809, 1037; GE 47 (ovf. III. 206 a49). – lf. – færdes; huad heller du vendis vde eller inde (1593). KhS3 IV. 462. – vælte sig; hand i sit eget vendis. Wiel VI. 208. – være vendt ɔ: være stillet; er det een skam, at hand veed ingenlunde, hvor hand er vent. Wiel VI. 207. Jf bet. 18); VSO: vende A 1 b. 2) – v. sig ɔ: forandres; naar lycken vender sig oc herren kommer i nogen nød. Ciegler 303. Jf bet. 14 a) ndf. – 13 e) vende mod; sit verge i hueranden vende. Jac 58. – v. i vejen ɔ: sætte mod; beuiste sig gandske redebon ... oc vende ingen vndskyldning eller forhalning vdi veyen. Glim 34. Jf ovf. IV. 780 a5 f. – 14 a) – v. sig om ɔ: skifte om (blive anderledes); paa det sidste vende naaden sig om. Ciegler 317. Jf bet. 2) ovf. – c) – tilbagevirk.; vender eder dog aff gandske hierte om. Naur h 3, p 4. 16) v. på flugt ɔ: slå på f.; vertere in fugam, vende paa fluct. Etym 1415; jf ovf. I. 567 a nederst. – 20 a); vent om. 2 Sam 1520 (= vent dig om. sst. v19, 1550, 1647). – c) være usikker, vakle; vende saa lenge frem oc tilbage i sit sind med stor wrolighed. Glim 31. Jf ende-, handev., mod-, ret-, udvendt.Vendeblad, no. ustadighed; han faar jo 3 rætter mad efter lykkens vende-blad. Jak Vorm i Rothe, Griffenfeld II. 171. Jf vende bladet om u. blad, se også VdP 156; SkP 660.Vendedrik, no. drik, hvor drikkekarret vendes (for at vise, der er drukket ud)? PSO II. 52 (ovf. I. 470 b3). Jf Etym 1415: vertere cadum, dricke vd til bundtz.Vendeknude, no. løs knude. M.Vendekors, no. et trolddomstegn; hun havde faaet L til at gjøre vendekors over lammet, for at det skulde forlade EN's faaresti og søge MB's (1730). Hüb III. 162. Vendekrog, no.? deris konge giorde vende krog aff sig i Judland oc torde icke bide kong F hiemme. CP V. 3634. Tilnavnet vendilkráka, jf Heimskringla (Jónssons udg) I. 53 synes opfattet som spottenavn for fejhed.Vendekåbe, no. 1) ustadigt, upålideligt menneske; lector Powel wendekaabe. BruunV 29; Præd 35 (jf NhT II. 124, 133); Dial 2 (jf sst. XXXVII.); her vendekaabe met hans frende Løsefund. HWR 178v (= nt wendehoike. Schröders udg 4177); Hex 44 (ovf. III. 312 b11); PSB 173 (ovf. I. 568 a u. flugtig 5)); om ald naturen vaar mig vred med lykkens vendekaaber. KS 178. Endnu brugeligt. 2) ustadighed; verden har sin vendekaabe paa og immerfort vil i forandrings tummel staae. DV VIII. 608; – vende kåben (efter vejret) alm. i æ Dsk, jf HWR 9 i r. (ovf. II. 689 b23, jf sst. 171v); Heg 212, 234; VdP 208v; PBd 173; SthV r 4v. Jf Arlaud, Bev Ord2 320. – Jf mnt wendehoike.Vendelet, to. let til at vende sig; Hex 201 (ovf. IV. 215 b38).Vendemod, no. = vendekåbe 1). M. Jf skiftem. Venderim, no. vers, hvis sidste halvdel har samme rimord som første, men i omvendt orden (med mindst 6 linjer); somme polyrythmi kunde kaldis versus retrogradi eller vende-riim. Pros 516.Venderor, no. vognstang (som det, hvorved vognen drejes); de skummed heste dem førte paa sirkelrunde hiul ved stangens vende roor. Wielandt XI. 474. Vendetrin, no. = venderim (hvor verset kun har 4 linjer); dend dict kand ocsaa giøris med 4 riimlinier og kand kaldis modtriin eller vendetriin. Pros 517.Vende, no., se solv.Vendelig, to. foranderlig. M. Jf uaf-, ufor-, uv. Vendelig, to. Jf omv.Vendelse, se af- (I. till 9 b), for(e)-, for-, hen- (II. 423 a49), ind-, omkring-, om-, tilbage-, tilv. Vender, no. = vendekåbe 1). M. Jf stege-, ud-, indv.Vendig, to. (n vendig, se Ross) smidig, bevægelig; Hex 189 (ovf. u. efterslå); ej falken er i flugt saa svingendes og vendig. AB II. 334; hvo meest var rask og vendig. sst. 392. – snild, kløgtig; VdV II. nr 34 (ovf. IV. 534 b6); Archimedes kunde fordum tage en vendig himmelform. DV VIII. 608 (mulig: drejelig, i stand til at gå rundt). Jf hen-, synd-, udv.Vendig, to. Jf af-, nødv.Vending, no. (sv vändning) 1) vending, drejning; giorde mange vendinge aff oc til, frem oc tilbage. VdS 478; Etym 24 (ovf. II. 551 a2); vending med ploven ved enden af ageren. Steph I. 56 b. 2) forandring; giort gierning haffuer ingen vending. VdS 371. Jf ovf. IV. 796 a513) påskud, list; Heg 197 (ovf. u. finans). 4) kamp; de vaare vdi vendring tre gange met huer andre, altid tabte H. Hvf I. 38 (= vending. foludg 21); som de komme udi vendinge med hver anden. VdS 15; kommer hand i vending med 24 svenske Hollænders orlogs skibe. HiørP h 3v; krigs-floden og til søes udholde tør en vending. AB II. 230, 297; Admiralen med tuende andre skibe gafve sig i vending med den Suenske Admiral. RFII 109. 5) (svd vänning) øjeblik, tidspunkt; den summa pending, som hand beskattede dem i samme vending. Heg 175. Jf MbD; skynding 2) ovf. – Jf af-, fore-, for-, ind-, om-, sjun-, solev.Vending, no. 1) – snar i v. ɔ: hurtig i sine foretagender; hand er i vending snar. GI b 4v. 3); der hun nu haffde giordt nogle wendinger pa samme maner, da sagde hun. ChrIV* V. 63. Jf hænde-, åv.Vendingsløs, to. uforanderlig; VdSv 104 (ovf. IV. 581 b11).Vendekrop, no. foranderlig k.; jo meer du snerpe ad den vende-krop med bende. Raun 101 (om Protevs).Vendelse, no. (fsv vändelse) vending, bøjning; Etym 450 (u. inflexio), 1416 (u. versura).Venden, se plogv. (V. 814 a21). Vis mere +