VestVest, jf norde-, sud-, sudsud-, vestsudv.Vestfang, no. vestside. - M. Jf søndenf. Vestfart, no. fart vest- på; - (1547). DM4 I. 263 (ovf. III. 81 b33). Jf isl vestrferƀ.Vestfrisland, no. (t Westfriessland) det hollandske landskab Frisland; den province Holland og Westfriisland (1671). GhA VI. 78, 79.Vestfæling, no. Vestfaler; nederlagde de Vestphælinger. Hvf II. 9 (Vestphalinger. sst.), eee 2v.Vestfæling, no. (fsv Västfäling); der de haffue angrebet Saxerne oc de Vestfelinger. Carion, Cronica v Linued 73.Vestfærd, no. fart vestfra; om westferdtzs skiibe (overskr.), i texten: om hiidt for Olborrig kommer nogen fremmidde skiibe aff Wester søenn. JS II. 153; vestferdz skipper. sst. Vestsudvest, no. vestsydvest (vind); om afftenen klartt medt vestsuduest. T Brahe, Dgb 8; stormindis westsudwest. sst. 119. Jf sudvest.Vestsudvest, no.; – Hex 72 (ovf. III. 61 b41).Vestvæ[a]rdt(s), bio. (isl vestanverƀr, to., sv vestvärts) 1) vestpå; vdføre till Hwsom oc framdeles wæstwert (1512). DM4 II. 295 (vestwart, vestuertz. sst.); forne her Seuerin skall giiffue seg westuerdh (1525). NdM V. 25; KB I. 224; en skipper, som vil seyle vestvert enten wdi Franckerige eller Spanien. FII k 4; (1592). KD II. 465; de danske wbehindrit maatte seyle østuert, vestuert, wskadde aff de engelske. Hvf VII. 36; – the skiibe, som skulle løbe westuardt (1538). DM VI. 35. 2) vestfra; de vare, som vestvert fraføres som viin. Fdg 25/1 1707 § 9 (= LA 221). Der synes at skulle læses: vestvertfra føres. – Som to. vestlig, vestfra kommende (fransk?); all anden slag (ɔ: kram), venedisk, westuerts, norrenbergesk (1549). KD II. 278. Jf hid-, land-, nord-, sjøv. Vestværdts, bio. – Som to. hollandsk? westuerdz lærreth (1529, Fr Jessen). – Jf vesterl., også ndf.Vestværsk, to. vestlig, liggende ved Vesterhavet; frwe Margrette oc westwerske stedher (1525). NdM V. 26. Vestværsk, to.; hedenske søm, lybske hul, vestverske deling. Ciegler 229 (= t westwertsche deling. udg 1599 321). Jf hedensøm.Vesten (isl vestan), 1) bio. vestfra; der som nogle skibe enten østen eller westen bliffue trengd vdi nogre norske haffner. Hvf VIII. 357. – med fho. vest for; en lundt vesten vidt forne gaardt ... som ligger vesten fran gaarden (1573). Rsv III. 209. – 2 gr. vestligere, længere vestpå; æy Willæmossæ nogher jordh ther ath haffuæ vesthen mæræ (1475). Tvd 330. Jf nørme(j)re (III. 239 b4). – Som no. vestenvind; MP 295 (u. favonius); Etym 410 (Stephanius I. 48 b: vesten - vind). 2) fho. vest for; alt annet gots westen Øresund (1397). DoB 61; ligendis westen vor Frue kirkæ gardh (1457). NdM I. 127; tha wigthe I aff veien westen hanum (1590). Rsv IV. 203; en høy klippe, som laa strax vesten slottet. RFII 134.Vesten, bio. 1) (1578). Syss 98 (ovf. III. 717 a8). 3) vestpå, mod v.; (1413). NdM V. 235 (ovf. u. byfrid); (1472). KD I. 206 (ovf. V. 483 b25); se ovf. III. 396 b18, 27. – for v. ɔ: vest for; høyere for westen landet end som for østen. Deb 41. Jf ovf. I. 586 b11.Vestenfangvejr, no. vestenvind; vestenfang wæir er møgit gengse vdi foraarit. Flemløs § 338. Jf søndenfangv.Vestenlands, bio. i den vestlige del af landet; en qvartal, som begynder fra Callundborg vesten- og synden lands (1653, AL). Jf søndenl.Vestenve(j)r, no. (fsv västanvädher) = vestenfangvejr; fauonius, vesten ver. CPV; det allersnareste de faae et vestenveier (1535). PMG I. 410; 2 Msb 1019 (1550, 1647, ovf. IV. 797 a22); Flemløs § 384 (ovf. I. till 58 u. fedme); ComD § 56 (ovf. II. 280 b11). Jf væ(de)r.Vester, to. vestre; (1558). Rsv II. 198 (ovf. II. 208 a9); till thend vester grob, som ligger vester F stii (1573). Rsv III. 209; den vester vdschud (1639). DS IV. 93; (1645). Or* II. 210 (ovf. III. 469 b28). – 3 gr.; thet ær alwesterth i werdhen. Luc 51; (1466). DVb 50; JS II. 162; paa den vesterste ende hos L domkircke. Hvf VI. 60; (1604). KD II. 520 (ovf. IV. 286 b46); aff væsterste Grønlandtz sjde. LyschG r 4; den vesterste odde af Frankriige. Hex 93; (1690). årb 1895 265. Jf sønderst. – Som bio. (isl vestr); (1523). KD I. 320 (ovf. III. 239 a28 = Hvf VIII. 53, jf mnt westert); somme fløg øster, och somme flog vester. DgF II. 143 b; – som deris seylats igiennem Øresund øster eller vestert bruge. FII k 64. – styret af fho.; aff wester i øster 25 allne (1604). KD II. 520; imod vester (1573). Hüb I. 195; – saa i westert till thet gierde (1574). Hüb I. 202. Se også ovf III. 239 a43-46. – som fho.; jf ovf. l25; for: vesten?Vester, to. – Som bio. – vesterpå; som røckt er westert, att saa were skulde (1546, Fr Jessen).Vesterbo, no. indbygger i vestlandene. M. Jf skogbo.Vesterfor, no. pelsskind fra Island. M. Jf fo(d)er. Vesterlande, no. (isl vestrlönd) den vestlige del af fastlandet. M.Vesterlande, no.; siiden denne feyde begyndis wdj Westherlandhene (1556, Fr Jessen). Vesterlands, bio. langs vestkysten? de som segle vesterlands imellem Jydland oc Norge. TR** g 1v. Jf søndenl. Vesterlændisk, to. = vestværsk; schulle alle vestherlendische stædher haffwe frii segelatz (1512). GhA IV. 368. – flamsk, hollandsk; den stor westerlendiske saardug (1545). KD II. 268. – Som no. om tøj; - 4 alne westerlendesk till foder. Dronn Christines Hofholdningsr. 31; en alne vestherlendesk. sst. 103, 237. Jf nordl.Vesterlændisk, to.; – det vesterlandiske rige, som er Italien oc Franckerige, Spannien oc en deel af Tydsland. Carion, Cronica v Linued 94v. Jf østerl.Vesterled, no. vestside; før i vesterled opgaa. AB I. 21 a. Jf led 2) (II. 762 b16).Vesterled, no. – best. de vestlige lande; som det hos os i vesterleden brugis. BrunsmK 17. Jf østerled 1).Vesterleding, no. vestlig del af et land; y vester leding ladit spøre. Rch 240 (jf øster leen. sst.); M. Jf nordleding. Vesterlærred, no. lærred vestfra (hollandsk lærred?). M.Vesterlærred, no.; 1 alen vesterlærred. Fdg 16/5 1691. Vesterpart, no. = vesterlande; orbis Europæ et orbis occiduus, vesten oc vester part aff verden. Etym 848.Vesters(j)ø, no. (mnt westersee) Vesterhavet; seyglyng vdi Westersyø (1475). GhA V. 72; – Rkr i 3; paa det mast der stod en fløe, slig en kom aldrig i Vestersøe. VdV II. nr 43 v 8; (1577). NdM I. 19, 146; Elsborrig, huilcket er det eniste slaat, Suerrig haffuer liggendis vd til Wester - søen. Hvf VIII. 66; Lysch 148; der Julius Cæsar droeg Engeland igiennem, oc Vestersøen icke kunde sette hans lycksalighed noget maal. BT II. 277; var fienderne udelugt fra all indførsel oc udførsel til Wester-søen. RFII 92. Vestersjø, no. 2) Atlanterhavet; som hand er gaaen vdi Hispanien ved Vestersøen. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 107; hvor mand sejler aff Vestersøen eller den Spanske Søe i Middelhaffved. Ciegler 256.Vestervav, no. = Vesters(j)ø. M. Jf nuv. Vestervovvov.Vesterlig, bio. vestlig; ieg haffuer weritt saa vesterlig, alt som den suoll hun huiller sig. DgF I. 350 a; – de grader, som en sted er østerligere eller vesterligere. BrunsmK 232. Vestersk, to. vestlig ɔ: a) = vestværsk; der forbant sig østerske, vesterske oc suderseeske stæder. Hvf III. 572; de vesterske eller Hollender. sst. VII. 21. – b) vesterlandsk; Cold oo 2 (ovf. II. 510 b50). Vis mere +