VidVid [ved], no. (isl vit) 1) for- stand, samling; woxær thit wijt thær aff. AM 187 5320; mens, vid oc fornufft. Etym 732. – især i udtryk om at blive (være) afsindig; thæn man, hauer houæth wærk æller myster sijt wit. AM 187 910; desipio, er fra viddet. Etym 1105; Steph II. 420; – han haffde nær myst sytth weeth. RD III. 10614 (= wid. CP V. 733); faltt hans hustru i dend ynkelig siugdomb och bleff fortagenn sinn weed och fornufft (1621). NdM I. 388; ComD § 829 (ovf. III. 511 a26); er du fra veed och sandtz. Dmdo 56. Endnu brugeligt i denne forb. 2) vidende, bevidsthed; lade wi war jnsiglæ meth wid oc witskap hængis fore thættæ breff (1400). DoB 97; icke haffuer ieg met mitt wid taldt saa om thette sacramente. T 137; – medh rad och wed tha kam jec hæræ. RD I. 345; att tiuff slap ey bortt mett hans vedtt eller viillig (1443). Rsv* V. 514. – Jf for-, mande-, menneske-, over-, sam-, stude-, u-, vanv.Vidbegavet, to. havende forstand; som brud og brudgom selv var vid-begavet til. DP 51.Vidløs, to. (isl vitlauss) afsindig; NdM VI. 195 (ovf. IV. 767 a48); M.Vidløs, to.; er blefuen viidløs oc affsindig. ClN 161.Vidsmon, no. (isl vitsmunir, flt.) sans; menniskens fæm syndh eller vitzmwne legommens oc syælens. Mc 1.Vidsord, no. sætning, udtalelse. M.Vide [vede], go. (isl vita) 1) i nuv. bet.; myt naffn i fonge jckj ath wedhe. RD II. 121; HS 1712; at jæk skal wedhe, ati æræ ikke speyære. ÆB 1 Msb 4234; tw kan wel wede, hwad meg giør møde. Psb I. 84; – ieg gaff mig icke vd at wijde noget. 1 Kor 22 (1524, 1607, 1647); at wi skulde see och vide sligt. HWR fort 6-6v. – nut.; jæk wedh, ath herren skal antworde ethær landith. Josv 29 (ÆB og flgd. overs.); thu vest, at thesse ordh ginge ey fram. HS 7123; – ieg icke wijd, huor the haffue lagd hannom. Joh 2013 (1524; CP og flgd. overs.: ved); thu wijdst icke, huor aff hun kommer. Joh 38 (1524; CP: vist (jf v 10; 1524: wedist); 1550 begge st.: vedst); – ieg vide saa vell, du vill hinde icke gaatt. DgF III. 141 b (wed. sst. 137 a); – nescio, vider icke. Etym 1119 (veed. sst. 1117); – wedhe j theth ey, at ther ær enghen mik lige. 1 Msb 4415 (ÆB; 1550: vide); the wedhe inghen, hans nades breff haffuer foracthet (1526). NdM V. 108; LaurU 40; huad gode raad veede i at giffue. Rch 53, 67; – huilkit wij wijde, thet taale wij. Joh 310 (1524 og flgd. overs.), 2; – forest. m. (isl viti); ieg tror ingen at være saa groff, at hand vide ey. PlV 352. – dat.; westhæ nw grissæne. Rkr i 4 (= wisthæ. Rkr* v 2689); – hand wijste, huad ther war vti mennisken. Joh 225 (1524 og flgd. overs.); hun ey wijste, at thet war Iesus. Joh 2014 (sst.). – bdm.; ved møghz oc tale ey alt. Psd I. xxvib; spør du, huorfor hand tuang sig saa vit, da veed. BT II. 65; hør din dom oc veed, at du est ej ræt en ecte mand. TkH 41. – tm.; værende sig (noget) bevidst; om en siæl, ikke wedendhe, synder. ÆB 4 Msb 1527, 28 (widendhe. v29); – giøre videndes mig selv saa taabelig. SortH a 4v. Jf Lyngb* 34; Rdq I. 277. – v. vel ɔ: være ved samling, være sig bevidst; tho at her Y vistæ ey væll, han giorde ey tha forwten skæll. RD II. 193 (= sv viste ey væl. Iv lejonr v 2121). Jf Fritzner2 III. 971 b5. – hun ved sig ingen dag ɔ: er nær ved at føde. M. Jf FeilbO I. 171 a27; dag 3) ovf. 2) kende; PL** I. nr 1161 (ovf. IV. 316 b24); de, som vide Gudz vilge oc bud ord. CP II. 153; om thu wijste Guds gaffue. Joh 410 (1524, CP; 1550: kende). – v. tys med, se ovf. IV. 508 a38. – med fho. kende, mærke; wi wedhæ ey aff, førræ han ær død. RD I. 301; medhen wy wede aff theris swigh. RD III. 520 (= CP V. 610); then ær gladh, ther eij weedh aff waandhe. PL** I. nr 552; som wiste icke aff nogen sønd. 2 Kor 521 (1524, 1550, 1647). Endnu brugeligt; – j vidæ ther lidæt till. RD II. 179 (= wede. RD I. 54). Jf isl vita af (til). 3) tænke på, arbejde på; - (1523). NdM II. 148 (ovf. I. 73 a6); – NdM V. 89 (ovf. IV. 796 a37); wiide och handle thend andens beste (1536). Rsv* IV. 162; han bad mig venlige vide hans beste. HWR 65; – skal de i alle maade vide hans fridstand oc beste. Hvf VIII. 25, 24; – wide och gøre syn almw gaffn. Rkr b 1; (1568). Rsv III. 70; saa wortt gaffn och bedste maa bliffue wiidett och rammitt (1581). NdM I. 78, 169; hver andres gafn oc beste vjde oc ramme. RFII 214; – hand skal icke vide kongens eller hans rigers skade ved sig selff eller andre. Hvf III. 155. – v. tak ɔ: være taknemmelig; for thennom wide hannom tack. PE 16; TSd 271 (ovf. III. 867 a12); ieg ved eder derfaare tack, ære oc priss. HWR 262; VdS fort 11; haver ikke end engang videt os tak derfor. VdSv b 7; Hvf VIII. 247; at vi icke skulde vjde dennem tack, der gjøre meere, end de ere skyldige. BT I. 59; Jm 262. I MbO II. 1519 og MbG II. 266 henført til vede (ovf. IV. 765 b15), men udtrykket er alm., jf t dank wissen, fr savoir grè, gr χάριν εἰδέναι; derimod ere ordene sammenblandede, jf ovf. IV. 766 a13 og vede t. findes, se ovf. IV. 765 b32. Jf VSO: veed A o). – v. til vilje ɔ: gøre for ens skyld, tage hensyn til; hand vidste slet ingen til ville, men tog den norske lov i hand. LyschG (1726) 31; hand var de danske bevaagen oc vidste de suenske ringe eller intet til villie. RFII 125; M. Jf (til) vilje. 4) v. sig selv ɔ: tilskrive sig selv; hvis skade derpaa kunde være sket siden, det at vide sig selv. Wulff, J Bang 223; Rsv* IV. 407 (ovf. IV. 767 a1); M. Jf vide, go. 2) ndf. – Jf af-, fore-, for- (I. 744 a7), tilv., sam-, u-, velvidende, be-, ubevidst.Vide, to. klog. M. Omdannelse af vitter (vid(d)er), se ndf., el. vittig.Videlig, se viderlig.Viden, se forviden, jf: war ey forwidhen. Kemp 1275 (= forveden. Kemp* 311); NL 233 (u. curiosus). Jf MbD: viden.Vidende, no. 1) (isl vitand) kundskab; er hans nade till widendis wordet (1497). NdM V. 150; er oss tiill widendes wordenn (1528). NdM V. 312; det eder er til videndes vordet, at nogle af mine svenne have set sat igiennem T skove (1542). NdM II. 153; bleff CP till videndes vordenn, att hertog A skulle vere hanum ugunstig (1557). Rsv II. 170. Mulig tm., jf SchuL V. 700 a16, 24. – Jf forv. 2) vidne; vdi fierde maade skal der vere vidende mod menniskene. CP I. 32; met falske vidende. sst. 88; Gud er mit vidende, hwor inderlige ieg begærer. CP II. 247 (= Fil 8; 1524 og flgd. overs.: wid(t)ne). 3) vidnesbyrd; bære vidende om dette hemmelske lywss. CP I. 61; deris vidende waare icke en da bequemme nok. Mark 1459 (CP; 1524 og flgd. overs.: witnesbyrd). Jf vidnende.Vidende, no. Jf fore-, samv.Videndesbyrd, no. vidnesbyrd; de begerede videndiss byrd aff hannum selff. CP I. 44; uaart uidendiss byrdh, som wii eder bebudet haffue. CP II. 227 (= 1 Kor 16; 1607: vidnisbyrd); till tegen oc videndiss byrd. sst. 234; ingen anammer hans vidnedzbyrd, men den som anammer hans videndis byrd. Joh 332-3 (CP).Videndegøre, go. vidne; widændhe giorde i Israel wit allæ prophetens ok seænde mænz hans sigende. 2 Kg 1713 (ÆB, ordret oversættelse af Vulg: testificatus est; 1550: vidnede).Videnhed, no. (mnt wetenheit) kundskab. M. Jf nuv. uv., ikke alm. i æ Dsk. NL 1573 (u. inscientia) men ikke i æ Ordb, jf MbO. – Jf forv.Videnhed, no. Jf al-, uv. (V. 1148 a14).Videntlig, bio. (t wissentlich) med bevidsthed, forsætlig; de, der videntlig deris pligt forglemt have, straffis paa livet. ChrVS § 115. Videnskab, no. (mnt wittenschaft) = vidende 1); før end vi saadant kunde lære eller faae videnskab om. SkP 888; de (ɔ: menneskene) lignede Gud i videnskab oc villie. Søffrensøn, Lysthave II. fort a 4, b 1v; uden hans vilje oc videnskab. ComD § 859, 357 (ovf. III. 687 a5); (1673). GhA II. 215; Jm 57, 97; ChrVS § 67 (ovf. III. 679 a49); Fdg 13/9 1687 § 17; 8/12 1688 § 9; lade hende komme ud af byen uden stædets øvrigheds videnskab. Beretn 79; (1700). NdM III. 116; Rich Petersen, Kingo 294; viidenskaben om skiibets ankomst. Just Juel, Rejse til Rusland 45. – nærmere efter nuv. brug Jm 240: huor til widenskab oc kunst. Jf uvidens.Videnskab, no. – til s. 807 b52; en person, hvis videnskab hand har ikke tredie deelen af. HørnB (u. å.) I. 45. Jf forv.Vider, no. (t wisser) kundskabsrigt menneske. M. Jf medv.Vide(r)lig (vi[e]tte(r)lig), to. (mnt witlik, æsv viterliker, sv veterlig) 1) bevidst, bekendt, åbenbar; so obenbarligh, at thit wideligh ær. Nyrop, Skråer I. 11; alle men skal wythelicht wæræ (1404). DoB 188; allæ men skal wytligt weræ (1410). HT5 VI. 372; – thet er mik oc manghe wel widerlicht (1405). DoB 221; siæ af te øpperstæ [ting], som mek viderligæ æræ. MR 170; (1463). NdM I. 154 (ovf. III. 841 b46); vaar det viderligt, at samme oxe pleyde at stange. 2 Msb 2136 (1550; 1607: vitterligt); HWR 111 (ovf. IV. 729 a30); – thettæ skal alle mend wettælich wær (1408). DoB 398; – wdt aff naagett andett sandt witterligt witnisbyrdt beuiises. Art (v Rørd) 48; gnarum, kiendt, vitterligt. Etym 529, 427 (u. manifestus), 820 (u. cognitus); (1643). Rsv* IV. 418 (ovf. III. 187 a43); ieg want, att mig om ded forræderi intet war witterligt. Jm 80, 59, 141. I denne form endnu brugeligt. 2) bevidst, forsætlig; Rkr c 1 (ovf. III. 115 a53); hwo ther falschæ pennyng wydderlich och meth wylie frembær. Rsv* V. 231 (= l scienter. sst. 230). Mulig bio. – Som bio. 1) i bet. 1); som viderlige haffuer naagen hore hoss sig vdi sit huss. HWR 58v. 2) i bet. 2); som haffue huos thennom stolne koster vitterlige. Rsv* IV. 40, mulig to.; huo som setter sig viderlige op imod Guds ord. Tdm I. 170. Jf uv. Videlighed, no. forstand; som Gudh gaff meg tijl widelighedh. Rkr m 5v (= wythighedh. Rkr* v 3817). Jf isl vitrligr ɔ: forstandig.Vidighed, se vittughed.Vitterlighed, no. i nuv. bet.; DC 5 (ovf. III. 688 a36); lavværge, som med hende til vitterlighed kand underskrive. DL 3 - 17 - 41. Vitterlighed, no.; (1525). NdM V. 90 (ovf. III. 482 b42).Vidre, go. komme til sig selv, komme til samling. M. Jf n vitrast ɔ: blive klogere.Vidre, go.; rettere: v. sig; i VSO forkl.: komme sig, men h. M: bedre sig, resipiscere, hvor det l o. viser, at ovf. anf. bet. må fastholdes, ligesom o. af M er opført u. vide, og svd vidras (anf. i VSO) har samme bet.Vitsig, to. (æt witzig) forstandig; SthH q 8v (ovf. III. 643 b49).Vitsig, to. Jf forv. (-hed).Vidskab, no. (sv vetskap, mnt wetschop) 1) vidende; (1400). DoB 97 (ovf. IV. 806 a17); haffue wy ladit wort secret meth wilighe oc witscap henges for thette breff (1426). GhA III. till 6; II. 56; (1448). DC 2; (1527). Rsv* IV. 140 (stående formel, se også ovf. IV. 788 a11); uden theris minde eller vidtskab (1590). Rsv IV. 218; RFII 295 (ovf. III. 426 b9); kunde oc icke haffwe tagen hands penge foruden M's widskab. Jm 231. 2) kendskab, kundskab; huilcke samme article wii somme wptegnet haffuer aff viitschaff och somme aff eet almindeligt røckte. Præd 30; CP IV. 23913-14; Guds rette vidskab er nyttelig for alle ting. TdmU c 4; dem, som mand haffuer ingen sand vidskab paa, om de vaare. PlSk i 4; Flemløs § 145 (ovf. IV. 716 b21); Etym 1118 (u. scientia); BT I. fort b 1v; aff hampen effter vidskab sin giør hun korn-sæcke stercke. GH 192; redskab og vidskab gjøre ald gjerning. PSO II. 212. – ik.; ath the wilde sye thet vedskaff ther om (1528). KD I. 274; – vort vidskaff er wfuldkommen. 1 Kor 139 (jf VdF k 3); hand haffuer giffuit mig vist vidskaff paa alle ting. Visd 719 (1550; 1589: vis v.; 1607: kundskaff); haffuer der dog icke mere nytte aff end det blotte vidskab. Tdm II. 12v. 3) bevidsthed, forsæt; om tw haffuer syndhet i gyrighet eller vidzskaff. Mc 6; haffue wrangelige brwghet belede oc thet aff simpelheedt meer en wijdtskaff. PE 187; naar de forgrebe sig vden vilie oc vidskab. VdS 229; jeg mangen haanlig syndeplet har jo der paa med vidskab sæt. KS 145-146. 4) samling, forstand; gaae fra vidskab og fra sind. AB II. 190. Jf ovf. IV. 806 a6, 13.Vidskab, no. 2); – en kundskab oc veedskab, som i naturen indgiffuen er. Melanchthon, Loci v ålb 168, 172; veedskaber. sst. 168, 169, 170; vidskaber. sst. 172. Jf uv.Vitt[d]er, to. (isl vitr) klog; iach skal fortape witræ mæns snillæ. HKv 6019; han var harlæ witær man. sst. 6416; – han ær bodæ høuesk och vidher. RD II. 177; – vidder. M. Jf uv.Vittes, go. blive klog; af skade mand vittes. DS III. 230. Jf PSO I. 381: af skade bliver mand viis. Jf n vitjast.Vittig, to. 1) (isl vitugr) klog, forstandig; MR 1142 (ovf. III. 188 a44); (1528). KhS II. 550; T 71; PE 147 (ovf. III. 850 b49), 103; alle andre, som hadde wittige hiærter (de, herren hadde giffuet wisdom oc forstand). 2 Msb 361 (T); DM V. 267; huilken (ɔ: helligånden) dennom skulde opliyse oc giøre fuld wittige. TSd 41, 312; at de vanuittige mue bliffue vittige. Ordspr 14; naar ville i dog ret vittige være oc vdi eders hierter icke tencke saa ilde. HWR 146 (= nt wyttich. udg 1549 134); hand trøste her med vittig ord og tale. AB I. 15 a; GI a 3v; bedre at vorde silde vittig end aldtiid vanvittig. PSO I. 459; Bobé, Rosk Kl 10 (ovf. III. 587 b38). 2) havende samling, værende ved bevidsthed; war hun wiis och wittig til hendis dødts time och fick alle sine sacramenta (1502). DM I. 20 (jf SchuL V. 753 b6); denne meening, at søen er vittig oc boffverne kunne icke fordrage iernet i baaden. Debes 29. Jf af-, for- (I. 743 a) fuld-, halv-, sam-, smage-, stær-, u-, vanv.Vittig, to. – Som bio. i bet. 1); Hex d 4v (ovf. I. 708 a5). Jf høgv.Vittughed, no. hunk. (sv vettighet) forstand; aff hans ordh oc wittughedh och lærdhom. GkS 1; – 7 ære the hellians gaffuer ... trediæ ær vittighedh. Mc 11; om hun mister sit skel, vittighed oc forstand oc bliffuer vilt. SmdLb II. 13; vijsdoms oc vittigheds aand. Jes 112 (1607, 1647), Ordsp 1622 (ovf. II. 535 b8); hand beskriffver faderens glæde aff sønnens vittighed. GHD II. 181; – faa vittehet oc visdom. HS 10535. – vidighed. Rkr* v 3817, se ovf. IV. 782 a1. Jf for- (I. 743 a), sam-, u-, vanv.Vitting, no. selvklogt menneske. M. Jf vanv. Vis mere +