VildVild, to. (isl villr) 1) vildfarende; - hwi est thu soa vildh, at thu dyrker annen gudh. HKv 399; then vsle man er meghz wildh, som thette ey mynnes. GkS 13v; hver er vild i en andens vraa. PSO I. 484. – især i forb fare v. rettende sig i tal efter grdo.; tee vtro Saracener, som willæ faræ. MR 763; nar wijsen ær borthe, thaa fare byerne wildhe. PL** I. nr 146; fare manghe ville her vdi. CP I. 80; de fare derudi meget vilde. Holberg, Danm Beskr (1749) 17, 28; – i fare wild. Matth 2229 (1524 og flgd. overs.). Jf vildfare. 2) fri, åben; - hitter mand bijer paa vilde wolde. JL* III. 40 (= a withæ wællæ. JL = nt in dem wilden wolde); desertum, ørcken, vild marck. Etym 1157. Jf åsen: vill 3); vildende u. vilde ndf. samt vold 1) (campus). – 3) afsindig; der hwn hagde væred vildh eth aar i gennem. CP I. 291; hwn bleff meget vildere och galnere. sst.; de vilde, melancoliske menniske. SmdLb VI. 52 (vilte m. m. sst.). 4) uret, fejl; (1558). Rsv II. 237 (ovf. III. 106 a10); du har omvendt mig fra dend vilde sti. KPs* 459. Jf vildsti. 5) utæmmet, voldsom; PL** I. nr 104 (ovf. IV. 309 a17); Etym 329 (u. indomitus), 474 (u. effrænatus), 715 (u. immanis). Se også ovf. IV. 705 a22-3, 26. I denne bet. endnu alm. – den v. ild, se eld 3), også I. till 55 a. Jf vildild. – Som bio. vild(t); haffue wi nu tage vild at den rette vey. TP g 7; Lysch 270 (ovf. IV. 809 b15). Jf elve-, mad-, natte-, splitter-, tro-, vejv.Vildasen, no. vildt æsel; TV 168 (u. onager; MP 242: vild asen; Etym 21: vild esel); M. Jf asen.Vildbasse, no. (fsv villibasse) vildsvin; offthæ grijbes stoor wilbassæ aff een lidhen hwn. PL** I. nr 87 (jf PSO I. 356); CPV (u. aper); TV 166; MP 242; Etym 67; Steph I. 112 b; CPL 6v (ovf. III. 647 a53); Ps 8014 (ovf. III. 610 a12, i alle gl. overs.); drog saa ind i skowen, huor hannem møtte en stoer vildbasse. Hvf I. nn 4; hit fuule lodne sviin, hin skummende vildbasse. Hex 237, 243; lad vildbassen ey omrode det, du har begyndt at poode. KS I. 32; Naur bb 3v (ovf. II. 326 b11). Jf basse.Vildbi, no. = vandbi. M. Sv vildbi bet.: vild bi, så her mulig er en fejltagelse.Vildbjørn, no. (fsv villebjørn) bjørn; vil-basser och vill-biørn spiller der-paa. DgF III. 57 a.Vildbrad, no. 1) (isl villibráƀ) 1) vildt (vilde dyrs kød); the æthæ falkæ kiøth foræ willbrath. Luc 46; 1 Msb 2528 (ÆB, 1607 og 1647 i r.); fire tønner wilbradh (1509). DM II. 147; (1537). Rsv* IV. 188; honnig er en kaastelig spise, huilcket ieg faar all vilbrad vil prise. HWR 33; (1581). HübB 491; Lappen i det field slig vildbrad vel behager. Hex 66. – aff 1 tønde viltbrad 30 rætter. Bernts IV. 571; – vlffuen hand løbber y skuoffuen: hand acter seeg wilde-braade. DgF II. 267 a (= en wildbrad. sst. 274 a), jf sv vildbråd; – fare de i jagt efter deres vildbret. Suhm II. 73; – vildprad aff feede giess oc stude. GH 200. Jf t wildb[p]ret. – suppe tillavet af (el. som af) vildt; Dict (= jus nigrum, pulmentum piperatum). Efter M: sort suppe. 2) vildt (vildt dyr); hans swønæ tagæ feskæ, fuglæ oc vilbrath. MR 12210; som en flugende falck effter wilbrad. CP V. 454-5; smaa hunde jage vildbrad op. PSO I. 355; ieg seer, at tro er falsk vildbrad. Rch 100 (jf sst. 393); PSO I. 453. Jf svinev.Vildbrad, no. Jf harev. Vildbønne, no. lupin; lupinus, vild - bønne. FD 80 A; wildbønen. ComD § 128; – vild bøne. MP 268; Etym 697; Steph I. 149 b.Vilddjur, no. (isl villidýr, fsv vil(li)- diur) vildt dyr; huo opløste vilddiurenis baand. Job 395; 2 Kr 2518 (ovf. IV. 424 b5). Jf djur.Vilddjur, no.; Raun 8 (ovf. V. 1007 a38).Vildfare, go. fare vild; thet faar, som wildfoor. GkS 32v; Luk 1524 (1524, ovf. III. 377 a11); Psb II. 151 (ovf. IV. 712 b21); naar ieg seer vaare prelater vildfare. HWR 163v; det er icke vildfaret fra sandhed. Test n 3v; Psd I. 183 b; jeg vaar langt vildfaren fra dig. Kemp* 258. Jf MbO; fsv vil(la) farande; ovf. s 819 a40.Vildfare, go. – tm. gående i en fejl retning; veyvise dem, som ere paa vildfarende veje. Melanchthon, Loci 603; de sendis ey paa vildfarende veye. GHD II. 525.Vildfarelse, no. hunk. i nuv. bet.; forti, att thet er een wildfarilsæ alsomfarligst ... paa thz hun kunne grwndelige driffwis till bage. Gensv o 1; at mand aflegger vildfarelse oc i hendis sted indsetter Guds kundskaff. HemmP* I. 67. – flt. ; 2 Tess 211 (1524, ovf. III. 42 b10, 1550, ovf. II. 610 b24, 1607; 1647: vildfarelser); saa mange store vildfarelsse. Rch 7; saadanne groffue vildfarelse. Lysch 20.Vildfarelse, no. Jf munkev.Vildfarenhed, no. vildfarelse; Sathan, vildfarenheds aand. VdV II. nr 4 indl; – deres vildfarenhed, som meene, at Europæer have opsluget all dyd. HolbEp (v Bruun) V. 80. Vildfugl, no. (sv vildfågel) fuglevildt; Holst V. 202 (ovf. IV. 25 b23); M. Vildføre, go. lede vild; lede folcket y rette veye, thersom thet kand findiss, att the ere vildførde aff oss. T 157; forwaare seg for de wildfarende oc wildførende aande. TSd 144v.Vildførelse, no. vildledelse; vnder den romerske pawes wildførelse. TSd 17.Vildgås, no. hunk. (∾ sv vildgås) i nuv. bet. (anser ferus); sancte Mortens ful mercker vildgaasen, oc mange mene, at hun skal haffue nogen besynderlig væsen, lycke eller wlycke anrørendis vdi sin fluct. HWR 46 i r.; vildgaasen er ustadig i troe ... hos varmen vil hun være. Rch 351-52; Dict (= anser cinereus); Bernts I. 163; hand for af med vildgæssene ɔ: døde. M. Jf: det fløj med vildgæssene ɔ: blev borte. F Grundtvig, Fuglene i Folk Digtn 10.Vildgåsefang, no. fangst af vildgæs; vildgaase fang. Hvf VII. 43. Jf fang 2). Vildhjærnet, to. 1) afsindig. M. 2) ustyrlig. M. Jf sv villhjärna, no.; galh. ovf.Vildhors, no. (æsv vildihors) løsgående - (til sig selv overladt) hest (hoppe); hingxte, hæstæ, stodh oc wilhors (1406). DoB 237. Jf SchuL V. 714 a22: wilde; udgangsøg ovf., vildsmakke ndf. Vildhovedet, to. = vildhjærnet 2); som var groff oc vildhofvedet. BT II. 115.Vildhøne, no. fasan. M. Måske menes: urhøne, der på T er kaldt fasan, jf Nemn II. 1445.Vildild, no. = eld 3); ComD § 316 (ovf. IV. 648 b52 = t der wolff).Vildkat, no. i nuv. bet.; HWR 102v (ovf. IV. 542 b10). Jf ovf. III. 36 a17.Vildkat, no.; Gud henne ey skaptæ vil - kath ath væræ. Dyrerim 4; kircken er ingen vildkat, hun løbber icke i skouffuen for mig. KP m 6.Vildkirse, no. vildt kirsebærtræ (prunus avium). M. Jf kirse.Vildkomse, no. ørken; j ten longæ wyltkomssæ, oc ter er ey vden sand. MR 1912-3 (= l desertum. not 23 sst.). Jf åsen: kumsa; GrimmW: kamp; SchuL V. 424 a19.Vildkop, no. ustyrligt menneske. M. Jf rasek.Vildlappe, no. vildt menneske. M. Jf: strax blev hun i den tønde nedkast, fire vildlapper løb med hende fast. DgF II. 176 b (ny optegn.). Vel egenlig omvankende Lap, jf svd villilapp ɔ: ustadigt menneske.Vildlappe, no. – til s. 820 b43; VdS fort 33 (ovf. V. 930 a23); Vildlappen i fieldet græsset finder. ålbL* b 1.Vildmand, no. (sv vildman) 1) i nuv. bet. M. 2) = flgd. o. M.Vildmandsdaler, no. (t wildemannsthaler) et slags daler (efter stemplet). M. Jf Brockhaus, Conversationslex14 XVI. 728.Vildmandsdaler, no. Jf DMånedsskr2 II. 389.Vildmandsslange, no. skyts (mærket med en vildmand); (1649). Blom 191. Jf slange 2).Vildorne, no. han af vildsvin. M.Vildoxe, no. (sv vildoxe) uroxe; vrus, vildoxe. TV 166; Voc 92 (ovf. IV. 686 b22); Steph I. 116 a; MP 242 som 2 o. Vilderede, no. (n villræde) forvirring, rådløshed; den wgudelige gør vilderede iblant gode venner. Jes Sir 289; epther wiillde rede kommer gode raadt. Kv v 3364; Heg 186; gjorde dennem vildered, saa de ingen udgang viste. Kpb 41; fandt landet i vilde rede. LyschG e 1; Dmdo 30; hand all sin gierning og bedrift i vilderede finder. AB I. 124 a. Endnu brugeligt, jf MbO; VSO.Vildrådig, to. (isl villiráƀa, sv villrådig) 1) rådvild; op da stoed den vildraadige bonde, hand vaar saa fuld aff vaande. VdV II. nr 1 v 22; landfolket er forsagt og vilradige. ChrIV 323; M. 2) tvivlsom, uklar; haffde mand vel kommet til rette med saadan vildraadig handel. HiørP b 6. 3) vild, ustyrlig; KLp 119 (ovf. IV. 739 b18). Jf urådig.Vildrådig, to. 3); det vildraadige, rasende oc wtuctige liff. Melanchthon, Loci v ålb 193.Vildsindet, to. (fsv vilsinnadher) = vildrådig 3); hindes hosbonde wor wildsindet oc ødsom (1541). Heise, Fam. Rosenkr. II. dipl 196; hand skal bliffue it vildsindit menniske. 1 Msb 1612; den, som vildsindet er, hun er baade fader oc moder en vanære. Jes Sir 225; hvor snart er dend unge dreng forførdt aff den vildsindede qvinde. GHD I. 39. Vildsindig, to. = vildrådig 3); Hors d 7 (ovf. III. 556 b22); et menniske er snart at fange som dend unge dreng aff den vildsindige qvinde. GHD II. 131 (r 2).Vildskov, no. (isl villiskógr) vild skov, urskov; Etym 1094 (u. saltus); M.Vildskytte, no. (n villskytt) uroligt menneske, galning. M. Jf vildtskytte. Vildsmakke, no. (svd vildsmakka) vild hoppe. M. Jf smakke (IV. 1 b53); vildhors. Vildsmække, no. sønderrivelse ved - 4 nedbøjede træer - (der slippes løse) eller 4 heste. M.Vildsti(g), no. (isl villistígr) vildledende, ukendelig sti; GkS 26v (ovf. IV. 719 b26); – maa ieg mangen vildstii løbe. Heg 211; cæca vestigia, vild stije. Etym 135. Jf stig (IV. 128 b18).Vildsvin, no. (isl villisvin) i nuv. bet.; MP 242 (u. aper); Etym 67; Steph I. 112 b. Jf vildbasse.Vildsvin, no.; MR 1881 (ovf. III. 440 a43).Vildsvinpande, no. garn til vildsvinejagt; retia apraria, vildsuin pander. Etym 67. Jf pande (III. 447 a34).Vildsøgt, to. søgt afsides; i hii oc vild - søgt huus hand vinter - boo maa holde. Hex 242. Jf vild, bio.Vildæsel, no. (t wildesel) = vildasen; som vild esle i ørcken ere løwers jagt. Jes Sir 1324 (1607, 1647); M; NL 1092 (u. onager). Jf ovf. s 819 b22. Vildæsel, no.; de vild-esler kand paa flugte - banen føre. Raun 74.Vildørk(en), no. øde ørken; solitudo, udørken, vildørken. Steph I. 54 b; – vildørk. M.Vilddom, no. (isl villudómr) vildfarelse; frelsse tek aff then vildom, ther thu innen esth. HKv 4312.Vild, no. fk. 1) vildt; then wyldh, som enghen ieyer kwnne faa. Psd I. xva; adelwild eller nogen anden wild (1558). Rsv* IV. 284. Jf smsætn u. vildt. 2) vildfarelse. M. 3) (n vill, se Ross) tvivlrådighed. M. 4) skævhed ved årerne i træ. M.Vilde, no. 1) se hovedv. 2) (t wilde) øde sted. M.Vilde, go. (isl villa) 1) lede vild, forvilde; LyschG v 4 (ovf. IV. 510 a21); seduco, kommer i vildfarelse, vilder. Etym 338; haver ført mit liv i fare eller vildet aff min vey. KS 18. – lf. forvildes, fare vild; at ieg skal ey begynne at villes. HS 6121-22; HKv 3914; jech ær fraa myn herræ wilt. RD II. 40; dii try skiib, som wiltis fra oss om natten (1564). DM III. 285; VdS 105; røgen drifver hiid oc diid, saa bonden derved vildes. Hex 68. 2) forvilde, forstyrre; naar man wondhes, tha wildhes hanum raadh. PL** I. nr 415 (jf PSO I. 340); i giorde ilde, at i mig i min bøn nu saa vilde. HWR 74v; vrede vilder ofte godt raad. PSO I. 491. – lf. blive uklar; der wildis hannem de weye for. DgF II. 30 b. – tm. afsindig; SmdLb VI. 52 (ovf. s 819 b5). 3) øde, tilintetgøre; døden, som vilder oc spilder ald denne verdens glæde. Lysch 114. 4) forvilde sig; ladt oss ey wilde bort. Psb I. 151. 5) tm. vild, øde; gaff sig vd i en villende skow. CP II. 65; hun ledde dem gennem den vildene ørck. Visd 112 (1550, 1647); 3 Msb 1622 (sst.); hand fant paa den vildende marck en kempe. VdV I. nr 15 v 57 (= willddenn. DgF I. 244 a); LyschT b 4v (ovf. II. 28 b38); vi vaare komne hen udi den vildende ørck. Brochmand, Post II. 169a; kommer, i hyrder af vildene enge. Psd I. 403 a. Jf Rietz: villanne skogen; n villande. – Jf for-, ud-, indv.Vildelse, no. 1) vildfarelse; ther aff matthæ stor willelsæ worthæ. Luc 20; huat villelsse hauer thu fangæt, at thu dyrcker thæn Gudh. HKv 3928; Br 24025; som leffde effter verdenss vildelse. CP I. 61, 9; T 7; Psb I. 83; af ond tillokkelse er jeg ført i vildelse. AB I. 235 b. 2) fejltagelse; theth ey skal mowelskæ wæræ giort aff willelse. 1 Msb 4312 (ÆB; 1550: vildfarelse); foræ syn willælsæ. 4 Msb 1525 (ÆB, efter hdskr; Tavsen og 1550: wanwittighed; Vulg begge st.: errore); Etym 731 (= mendum scripturæ); huor 1 vildelse findis, thi dette ord sættis stacked oc er langt. Pros 204; vildelser i trykken. PSO I. 591. 3) afsind, forvirring; vildelse oc galenskab. Dict; Steph I. 243 b (u. phrenitis); min fornufft haffuer bewaret, att den icke er kommen vdi willelse. Jm 10, 65; skeer drab af nogen i vildelse og raseri. DL 6-6-17. Endnu brugeligt. 4) = vilde 2); Bunt* II. 138 - 39 (ovf. IV. 603 a51). Jf af-, for-, tryk(ke)v.Vildelse, no. Jf elv-, skrivev.Vilder, no. urostifter, forfører. M.Vilding, no. 1) = vildelse 1); tha vorter then siztæ villingh værræ æn then første. HKv 195 (= Matt 2764, 1524: wildfarelse). 2) = vildelse 2); tha hagde skriffueren i villing satt hans indssegell (1552). Rsv I. 200; thenn kliper, som tha sagdes at skulle vere MT's kliper, och hans budt skulle haffue taget uti villing (1558). Rsv II. 238; meg er faaitt enn søm att sy, thre gang er meg gaaitt willing der-y. DgF IV. 149 a.Vildnis, no. sammenvoxet krat; fk.; førde hand dennem midt ind i denne vildtnes. VdSv 41; denne vildtnis, dersom de vidste hverken stig eller vej. sst. 187-8. – ik.; der er et vildnis i den (1706). DS I. 113; SortS 87 (ovf. II. 693 b27, jf III. 806 b29); vAph I. 783 b. Således alm., men sent optaget. T wildnis, hunkVildnis, no.; det er en vildnis eller ørck. Bunt* I. 118.Vildsom, to. (isl villusamr, fsv vildsamber) for- vildende, vanskelig at udrede; mand om saadan wilsom drab er kommen vdj rett kundschab (1586). NdM VI. 170; inenodabilis, det, mand kand icke rede vd, vildsomt. Etym 816, 951 (u. inexplicabilis), 1054 (u. incorrectus); NL 1035, 1281. Endnu brugeligt, jf MbO; VSO.Vildsom, to. 1); AB I. 217 b (ovf. II. 29 a53). 2) forvildet, usikker; ere vorden vildsomme oc tuilafftige i den høye artickel om legemens opstandelse. VdG c 8v; planet paa danske spraak er een, der vildsom vanker. Hex 56; naar hand maa vancke omkring som vildsom fugl foruden føde - die. Naur aa 3v.Vildsomhed, no. (sv villsamhet) forvirring; Etym 1370 (u. turba); NL 1957.Vildsommeligen, bio. indviklet; implicite, vildsommeligen. Etym 952.Vildt, no. (sv vildt) ik. = vild; beed mig nogit vilt. 1 Msb 273 (1550, 1647); stort wild. Rsv* IV. 269 (= GhA II. 97; stoer wilt. sst. 113, her mulig 1 o.); caro ferina, vildt. Etym 415; NL 396 (u. fera). Jf adelv.Vildt, no. Jf feder-, fugle-, luft-, markv.Vildtfang, no. vildtets dødsstød. M. Jf fang 6).Vildtmester, no. (t wildmeister) tilsynsmand med vildtet, der leveredes til hofholdningen; en ordre til wiltmesteren, att hand wille befale skow - rider NH (1689). DS V. 225.Vild(t)skyt(te), no. (t wildschütz) skytte, jæger; (1577). NdM I. 16 (ovf. IV. 766 a54); havde affærdiget sin »willdtskiøtt« for at skyde saamange dyr (1581). HübB 491; wyldtskøtterne skall werre om at fange aggerhønss. ChrIV* I. 162; C vildtskytte paa slottet (1631). DS V. 292; (1642). DM V. 208 (ovf. III. 447 a49).Vildskyttere, no. = vild(t)skyt(te); ieierne saoch uyldskøtteren. ChrIV* II. 55. Jf skyttere.Vild(t)vare, no. (n villvara) skind af vilde dyr; opkiøber, hues vilduare ther faller (1557). DM VI. 232; falcker, vildtvare oc andre skienck. Suhm II. 1. 43; M. Jf vare.Vild(t)værk, no. (mnt wiltwerk) = vild(t)vare; (1549). KD II. 278 (ovf. IV. 706 a36); skind oc allehonde vilduerck. VdS fort 33, 107; allehaande skenck, heste, gangere, vilduerck. Hvf III. 614; adskillig vildverk og reveskind. LyschG (1726) 101.Vildter, to. (isl villtr, tm.) = vild 3); hand døer eller bliffuer vilter. SmdLb III. 34 (vilder. sst.); vorder vilter oc kommer fra sine sind. SmdLb III. 34v. Hos M: meget vred, rasende. Endnu brugeligt i bet.: ustyrlig, jf OG, MbO, VSO: vilter.Vildter, to.; giør drucken skab menniskene vilter som bester. Carion, Cronica v Linued 34. Vis mere +