VinVin, no. i nuv. bet.; – ik. (∾ isl vín, l vinum); AM 187 4411 (ovf. III. 397 a2); han drak aff vinæt. Luc 40 (= 1 Msb 921, ÆB; 1550: vinen); Br 2432, 31617 (ovf. u. forskales); (1443). KD I. 166 (se u. vinmand); vinet er vor herriss blod. CP II. 475, V. 29230 (vinen. sst. l32); Psb I. 182; nar vin drickis, tha føger thet seg effter een mandtz willie, men nar thet er drucken. ErF 68v; ÆdS 95; den stelling, som vynet vdi ligger (1545). NdM I. 268; PSO I. 216 (ovf. IV. 39 b41); – DgF V. 1. 337 b (ny optegn.). – hank. (∾ i T, jf GrimmG III. 466); hun hente aff vinen, der handh skulde dricke aff hannem. CP I. 140; (1545). NdM I. 269; see icke til vinen, at hand er saa rød. Ordspr 2331 (1550, 1607); Joel 33; vin som haffuer en smuck farffue, oc naar mand dricker hannem, da er hand sur. HWR 269v i r.; at henge vd krantz giørs icke behoff, naar vin er god, hand sælis vel dog. VT* 5v. – hunk.; aff vijn vi glade vorde, hun giffuer ind ald glæden. TkA III. 161-62; her udi staar viinens rette brug, hun icke alleeneste ledsker mennisken. Hors* (1685) 470. – fk.; der køgemesteren smagede den vin. Joh 29 (1550; CP: vinen); megen vin. HWR 94v; nogen vin (1615). Rsv* IV. 319. – Steph I. 141 a. – beruselse; Noe opwognæt aff winith. 1 Msb 924 (ÆB; 1550: sin vin; Vulg: ex vino; hebr מִיֵּינוֹ ). Jf badstue-, bitter-, brænd- (ålbL* 264, ovf. II. 51 b8), kort-, kryder- (II. 639 a18), lang-, lilje-, lække- (II. 733 b1), malurt(e)-, messe-, nardes-, nælde-, skvil-, spisev., brænt vin (u. forskales, jf brænde 5) (I. till 41 b)); efterv.Vinamme, no. vinfad. M; – jf ndf. s 828 a45; huer amme wiin (1615). KD II. 599; Etym 1331 (u. tina); v Aph I. 23 b. Jf t ahm.Vinamme, no.; Hex 26 (ovf. V. 1064 a26).Vinbidden, to. beruset af vin; naar jeg viin-bidden bliver. AB I. 99; viinbidden tunge tit udsiger det, mand før ej tord' udsige frit. AB II. 53. Efter M tilbøjelig til drik. Jf ølb.Vinbjæring, no. (sv vinbergning) vinhøst; vindemia, vinbiering. Etym 351; NL 2078. Jf bjærging 1).Vinbo(d), no. vinhandel; taberna, vinaria, vinboe, vinkroe. Etym 1443; M. Til udeladelsen af udlyden, jf vexelb.Vinbælle, no. skal på vindrue; icke skal han æde noget aff det, man giør aff wijnstocken, fraa wiinkiærnen oc indtil wijnbellen. 4 Msb 64 (Tavsen). Jf bælge slutn.Vinbær, no. (isl vínber) vindrue; iet vinbær aff Effraym. HS 1120 (= Dom 82, Vulg: racemus); man plocker icke vinber aff tornebuske. CP II. 172 (= Matt 716, 1524 og flgd. overs.: vijn druer); de store vinbær, mand kalder hos oss cubeber. Bunt* II. 136 (jf ovf. II. 573 a15 f); uva ponitur pro ipso acino, vinbær. Etym 1487.Vinbærsbuske, no. (sv svart vinbärsbuske) solbærbusk (ribes nigrum)? ribs, wiinbers - buske. ComD § 138 (= fr le petit groselier, blanc, rouge et noir). Udlyden hører mulig til skriftets svenskagtigheder, jf ovf. II. 484 a42, se også fjeder- (III. 335 b50), sabinb. Vinbærelv, no. vin, der skænkes; Rich Petersen, Kingo 315 (ovf. III. 374 a52). Vinbærgren, no. skud på vinranke; tw skalt ey samensankæ j thin wingordh winbergrenæ. ÆB 3 Msb 1910 (Vulg: racemos misforståt). Vinbærgård, no. vinhave; vinbergard oc oligardh. HS 7021. Jf ving., gård 2).Vinbær(e)klase, no. vindrueklase; ther aff nedher hengæ windruer eller vinbæræ classææ. MR 1192 (mulig vinb. er selvstændigt ord ejef. flt.); – æfftær blomstær winbær clasæ moæs. ÆB 1 Msb 4010; racemus, vinbær klase. Etym 1042, NL 1452.Vinbærklase, no.; – hunk. (= fsv vinbäraklasi); 1 Msb 4011 (ÆB, IV. 596 a8-10).Vinbærekvist, no. = vinbærgren; er giort som een dræth vdi vinbæræ qwistæ. MR 11821. Se også l18 ndf. Jf vink. Vinbærkærne, no. vindruekærne; acinus, viinbær steen, kierne. Etym 5 (vijnbær kierne. Dict).Vinbærris, no. = vinbærgren; tree winbær riss æller qwiste. ÆB 1 Msb 4012. Jf ris.Vinbærsaft, no. vindruesaft; den liflige wiinbær-saft udpersis af de bærfulde druer. ComD § 440 (= t weinbeer oder rebensafft).Vinbærsten, no. = vinbærkærne; vinaceus, granum acini, vinbærsteen. Etym 1443, 5 (ovf. l16). Jf vinsten 2).Vinbærtorn, no. = korsbærtorn? Steph I. 172 b (= rhamnus); M (= r. secundus). Også i T fl. navne med bær, jf Nemn II. 1144. Vinbærtorn, no.; dene wrthe er lige som winber thorn (1601). NkS 351d (4°) 112v (= l rhamnus. udg. 1594 148).Vinbærtræ, no. vinranke; jæk saa fore mik eth winbærtrææ. 1 Msb 409 (ÆB; 1550: wintræ); træærnæ talæthe til winbærtrææth. Dom 912 (ÆB; 1550: vinstocken).Vindragere, no. (sv vindragare, t weinträger) mand, der besørgede vinfade flyttede; ey heller skulle wiindrager anbringe en wogenmand nogen wiinfracht at age (1610). KD II. 575; windragere, som holde schluffer (1615). KD II. 599 (flgde o. ovf. II. 766 a28).Vindranker(e), no. vindrikker; thendne menniske er en frotzer oc vijndrancker. Matt 1119 (1524 og flgd. overs.); vær icke iblant vijndranckere. Ordsp 2320 (1607, 1647); Cimber vaar icke alleene en vjn - dranckere. BT III. 198; M.Vindrankerske, no. kvinde forfalden til at drikke vin; en vijndranckerske eller fordrucken soe. SkP 374.Vindrik, no. (overvættes) vindrikning; Test* e 3v (ovf. IV. 368 a27). Jf MbO.Vindrik, no. (fsv vinsdrykker) – vin (som drik); SortS 84 (ovf. II. 721 b31).Vindrossel, no. (t weindrossel) drosselart (turdus iliacus). M; vAph I. 782 a; Kjærbølling 221; Nemn II. 1510.Vindrossel, no.; DSt 1909 61 (ovf. V. 1156 a40). Vindru(v)e, no. 1) hunk. (∾ fsv vindruva) = vinbærklase; skaare der en vindruæ aff oc lode tho bære hende. 4 Msb 1323 (1550; ÆB: winbærklassæ; 1607: viin klase); – MR 1192 (ovf. s 827 b6); uva, vinklase, vindrue. Etym 1487; CPV; – TV 147: vindruffue (formen vist skånsk efter forf. hjemstavn); – vindru. MP 265; på grund af dobbelttydigheden af l uva mulig de 3 sidste st. i bet. 2). Jf drue ovf. 2) i nuv. bet.; Matt 716 (1524 og flgd. overs., ovf. s 827 a39); noget, som perses wdaff wijndruen, huercken ferske eller wisne wijndruer skal han æde. 4 Msb 63 (Tavsen og flgd. overs.).Vindrueblad, no. vinrankeblad; tag vindrueblade. ålbL* 110; Holst IV. 127 (ovf. II. 513 b37).Vindrueblod, no. rødvin. M.Vindrueblod, no.; hand skal to sin kaabe i vindrue blod. 1 Msb 4911; 5 Msb 3214 (1550, 1647).Vindue, no. skovdue (columba oenas). M. (= vinago). Navnet vel overs. af det l. Jf Nemn I. 1132. Vineddike, no. (sv vinättika) i nuv. bet.; huercken wijnædicke eller nogen anden stærck ølædicke skal han dricke. 4 Msb 63 (T og flgd. overs.); rosen vand fire lodt, vin edicke tu lodt. SmLb IV. 11v.Vinfad, no. (isl vínfat) i nuv. bet.; SSR 235 (ovf. IV. 192 a19); MP 143 (u. dolium); Etym 327, 135 (u. cadus), 1331 (u. tina); ComD § 440 (ovf. II. 273 a40).Vinfad, no. – som tegn på handel med rinskvin; Fdg 13/10 1688 § 1 (ovf. V. 853 a3). Jf ovf. V. 610 b2.Vinflaske, no. (t weinflasche) vinflaske, vinsæk; ÆB Josva 94 (ovf. III. 890 a43; 1550: vin flasker).Vinflaske, no.; se ovf. IV. 830 a34; nogle vijnflasker oc ølkander. SkP 441.Vinfor[a]lader, no. (mnt wienverlater) vinkyper, vintapper; M; følgtis wiinforladeren og HB ned ad samme gade (1703). Hüb II. 267; vinfalader. sst. 266, 267. Jf VSO. Jf lade 7) ovf. II. 717 b51.Vinforlader, no.; hvilcke angifvelser af visse vore betiente og viin-forladere skal eftersees. Fdg 13/10 1688 § 2.Vinfører, no. rejsende vinhandler; (1609). KD II. 550 (ovf. u. forljude 2)); betalde jeg M vindfører 44 rixdaller for 2 amer rynsk vin. SmB I. 94; (1622). DS2 VI. 15. Jf bogf. Vingods, no. gods, af hvis indtægt kirkerne forsynedes med vin (og brød) til nadveren; vort og kronens gods vingodset her udi vort land Fyn (1555). KhS IV. 608 (jf sst.: der udi vort land Fyn skal være meget gods funderet til vin og brød til kirkerne (1568)); påskrift wiingodz, i texten: skal hand aarligen forskaffe presterne vdi Falster saa megen vin oc brød, som den fundatz formelder (1564). KhS VII. 426; wiingotz oc calente gotz (1570). sst. 429.Vingodstjenere, no. fæster på vingods; disse efterskrevne vingodstjenere (1571). KhS3 VI. 435. Jf tjenere 5).Vingren, no. hunk. gren på en vinranke; som wijngrenen kand icke bære fruct aff seg selffuer, vthen hun bliffuer paa wijntreid. Joh 154 (1524; CP: vinquisten); ComD § 439 (ovf. IV. 176 b7). Jf gren. Vingrostok, no. vinrankeskud, der plantes. M.Vingård, no. (isl víngarƀr) = vinbærgård; ladæ Noe seg til at æryæ iordæn oc giordæ vin gordh. Luc 40 (1 Msb 920 ÆB og flgd. overs.); nogen bigningh paa 1 jordh paa wyn gorden (1528). KD I. 340; twende boder her vdj Kiøpnehaffn ... then anden liggendes bag vidt vingaarden (1536). DM3 V. 325. De 2 sidste steder om slotshaven i Kbhvn, jf PO 197, 343; Trap2 I. 16. – hank.; som plantædhe wingordh ok jkke giordhe hannom almænneligh. 5 Msb 206 (ÆB, 1550, 1607); giff mik thin wiingordh, ath jæk skal gøre mik oliæns yrtegoordh, forthy han ær næst. 1 Kg 212 (ÆB); haffuer hæntt een wijngaardt oc plantett hanwm. Ps 809 (FV, CP); som plantede en vingaard oc fick vingaards mend hannem. Matt 2133 (1550, CP, 1607). – hunk.; se ovf. II. 776 a46; mijn vingaard ... hendis fruct. Højs 812 (1550, 1607); hvad skulde ieg giøre min vijngaard, som jeg icke hafver giort hende. Brochmand, Post II. 139 b (= Jes 54, 1550 og 1607: hannem). Til det dobbelte køn jf ovf. II. 107 a2.Vingårdsherre, no. ejer af en vinhave; sagde vijngards herren siin befalnings mand. Matt 209 (1524).Vingårdsmand, no. (sv vingårdsman) arbejder i en vinhave; CPV (u. vinitor); MP 172; Etym 1444; en mand hagde planted it figen træ i sin vingaard ... da sagde han til vingaardz manden. Luk 136-7 (CP og flgd. overs.); Matt 2133 (ovf. l35). Vinhandling, no. vinhandel. M. Jf te[i]mmerh.Vinhov, no. vinkar; vinhov, vintrov eller kar. Etym 620; NL 701. Jf ho(v) (II. 273 a37). Vinhælding, no. vinlevning; til alterens sakramente bruges gamle vinhellinger (1639, AL). Jf hælding. Vinhøstere, no. arbejder ved vinhøst; Etym 352 (u. vindemiator); NL 2078.Vinhøstere, no.; som den, der sancker effter vijnhøstere. Jes Sir 3316 (1607, 1647).Vinklase, no. (fsv vinklase) = vinbærklase; Etym 1487 (ovf. s 828 a7).Vinklase, no.; T 553 96 (ovf. V. 1152 b20); Arøb T 147 (ovf. III. 470 a42).Vinekram, no. oplag af vin; hans gode vine-kram for snack er ikke fal. SortS 78.Vinkro, no. beværtning, hvor der drikkes vin; Etym 1443 (ovf. s 827 a28). Jf ølkro.Vinkvist, no. (fsv vinqvister) = vinbærgren; vitile, tre, ther bøglige ere som vynqwist. CPV (også u. duramen); Etym 343; Joh 154 (CP, ovf. s 828 b13). – flt.; skeer vinquisterne aff paa iorden. åb 1418 (CP); – man saae viin - qvisterne. Ovid v Bredal 208; viinqviste. sst. 209; – de holde vinquiste faar næsen. Ez 817; åb 1419; om fructbare treer, om winqviste, om ebletreer (1601). DM I. 56. Jf vinbær-, vintræk. Vinkældere, no. (fsv vinkällare) vinkælder (hvor der sælges vin); TV 72 (u. oenopolium); MP 111; itt obitt windkielder (1609). KD II. 550. Jf ovf. II. 696 a31.Vinkældere, no.; – opbevaringssted for vin; mættendæ wiin kiælleræ. T 553 (4°) 97; en kaste sig i vjnkielderen. Ciegler 28 (på et slot); (1670). GhA II. 193 (ovf. V. 1126 a50).Vinkær, to. holdende af vin; Etym 1444 (u. vinosus); NL 2077. Jf kær 2).Vinlag, no. = vingrostok. M.Vinlag, no. (mnt winlach) drikkelag; straff icke din næste i vijnskaale. Jes Sir 3136 (1607; ir.: vijnlag). Jf lag 4) (II. 720 b45).Vinled, to. uvillig til at drikke vin. M. Jf led 3) (II. 765 b18).Vinlejel, no. (fsv vinläghel) vinkrukke. M. Jf legel. Vinlok(ke), no. vinrankens slyngtråde; capreoli vitium sunt cincinni uncinuli, vinlocker, snarer eller tacke som de fatte med. Etym 172; fra leddene komme bladene, vijnlockerne oc druerne. FD 393 B, 30 B (ovf. IV. 22 a35). Jf lok(ke) 2).Vinlykke, no. = vinlok(ke). M. Jf isl lykkja, nuv. løkke.Vinlæse, no. (t weinlese) vinhøst. M.Vinlæsere, no. = vinhøstere; vinlæseren skal kaste den ene effter den anden i kurffuen. Jer 69 (1550, 1647); M.Vinløvorm, no. orm, der æder vinblade. M (= involvolus, jf Etym 1466: involvolus vermiculus idem qui convolvolus, se ndf. b25).Vinmand, no. (mnt winman) vintapper; ængen wiinman tappe sit wiin (1443). KD I. 166; Rsv* IV. 79 (ovf. III. 584 a42). Vinmester, no. (t weinmeister) tilsynsmand ved en vingård. M.Vinmide, no. orm i vindruer. M (= bibio, i Dief* = t wyn made).Vinmoder, no. (t weinmutter) vinbærme; fæx, vinmoderen, bærme. Etym 393; M. Jf moder 4).Vinmos, no. grød med tilsætning af vin; en god vjn moos at berede. Holst V. 229; M; v Aph I. 782 b. Jf mos.Vinmust, no. (sv vinmust) vin, der endnu ikke er afklaret; mustum, vinmost, ny vin. MP 72; Etym 792; Steph I. 141 b. Jf most.Vinmåde, no. (sv vinmått) vinmål; Bl I. 153 (ovf. III. 115 a12); befyndes nogher meth ath haue falschæ wynmade. Rsv* V. 233 (= l mensura vini. sst. 232); BuntM* ttbl. Jf måde 1).Vinmørsk, to. smagende af sur vin. M. Jf mørsk.Vinorm, no. 1) orm (larve), der angriber vinløv; Etym 1473 (u. convolvolus); M. Jf vinløvo. 2) = vinmide. M. Jf Dief: bibio ɔ: w(e)inwurm.Vinost, no. blanding af vin og mælk (som derved løber sammen). M. Jf ølost.Vinranke, no. (sv vinranke) i nuv. bet.; 1 Msb 4010 (ovf. III. 560 b36); palmes, vinrancke, som affskæres. MP 264; vitis pergulata, en løvsal af viinranker. Steph I. 173 b; – vitis, vijnstock, vijn - rancke. FD 303 A.Vinranketen, no. = vinbærkvist; pampinus, viin-rancketæn. Etym 866; M. Jf vinten, ten 1).Vinrebe, no. (sv vinref, t weinrebe) vinranke; de tree wijnrebber ere desse tree dage. 1 Msb 4012 (Tavsen); vitis lacrymans, drybende viinreebe. Etym 620; – vinreve. M. Jf rebe.Vinrebe, no.; – 4 Msb 1323 (T, ovf. III. 858 a24).Vinrude, no. (sv vinruta) = rude. M.Vinrudesaft, no. saften af vinrude; tag vjnrude saft udtryct, holt det under næsen. WD II. 236. Om den tidligere tro på rudens lægende kraft jf SmLb VI. 10; FD 340 E ff; Nemn II. 1190; GrimmW VIII. 319.Vinrømer, to. forneden spidst vinglas. M. Jf røm(m)er.Vinrømken, no. lille vinrømer; - 2 smaa vin-rømken. Wulff, J Bang 171. Jf røm(m)erken.Vinsankelse, no. = vinlæse; ødeleggeren er falden i din høst oc din vinsanckelse. Jer 4832 (1550, 1647).Vinsirop, no. sød vin, der koges tyk. M.Vinsise, no. (t weinziese) afgift af vin; oppeberre forskrefne wiin siise oc ølsiise (1580). KD I. 477; II. 394 (ovf. III. 142 b19). Jf sise.Vinsjug, to. upasselig efter en rus; safran de viinsiuge nyttig. Hex 128 i r., jf ovf. u. beskænke. – Jf øls.Vinsyge, no. upasselighed efter en rus. M; v Aph I. 782 c. Jf øls. Vinsyge, no.; saphran good for øl- oc viin-siuge. Hex oo 1v. Vinskal, no. vindrueskal. M.Vinskænk, no. (sv vinskänk) 1) mundskænk; (1624). NhT IV. 262; BruunK 17; som er en vjnskenck. BT III. 87; viinskienken paa Kiøbenhavns slot. Suhm II. 3. 52 (jf ovf. IV. 622 a26); ComO 428 (= t mundschenck); Pharaonis aff Egypten hans vinskenk. GHD II. 344. 2) vintapper. M. Jf skænk(e) (III. 854 a26).Vinskænker, no. = vinskænk 1); CS ko. ma. vinskiencher (1620). KD I. 621. Jf skænkere (III. 855 a16).Vinskænker, no. 2) = vinskænk 2); viin- oc ølskienckere, bryggere. Fdg 11/12 1685 § 2.Vinslemmere, no. menneske, forfaldent til at drikke vin; tycktigh, icke noghen wiinslemeræ. T 31; – TVd 103 (ovf. I. 792 a9). Jf sle[ø]mmere.Vinslug, no. (t weinschlauch) lædersæk til vin; ieg er bleffuen som een wijnslug ij røg. Ps 11983 (FV, i randen: thett er een wijnflascke, giortt aff bløt læder); v Aph I. 782 c.Vinslugere, no. = vinslemmere; hine vinslugere oc slemmere. PlV 346.Vinsmelling, no. skud, slyngtråd på en vinranke. M.Vinsnelling, no. = frgd. o. M. Jf snelling.Vinsnitling, no. beskåren vingren - (der skal bære). M.Vinsnitser, no. kniv til at beskære vinranker; M. Jf rankes.Vinso, no. drikfældig kvinde. M.Vinspire, no. = vinlok(ke); vjnspjre, en af de smaae kringler, som vjn-rancker holde sig med. ComO 41.Vinsprag, no. kvas af vinranker. M. Jf sprog (IV. 78 b23).Vinstage, no. stive, der sættes under vinranke; ComD § 439 (ovf. IV. 176 b8). Jf stag(e).Vinstang, no. = vin- stage; Etym 866 (u. palus), 1065 (u. ridicæ), 1287 (u. pertica); NL 1490.Vinsten, no. 1) (sv vinsten) i nuv. bet. afsætningen af vin på indsiden af vinfade; tag vinsten och stød hannem smaa. CPL 2v; tag vinsten, stød hannem til puluer. SmdLb I. 43v; wjnsteen 100 pund. Fdg og TR 27/5 1686 59. Jf sten. 2) = vinbærsten. M.Vinstob, no. vinkrus. M. Jf stob 1). Vinstok, no. (sv vinstock) vinranke (stammen); der stod een wijnstock for meg ... han wor saa hæden grødefuld. 1 Msb 4010 (T); – Dom 912 (ovf. s 827 b33); MP 263 (u. vitis); Etym 1444; Steph I. 173 b; – hand saa det vinstock udbryde aff sin daatters liff. JDM c 12 (også i udg 1697; der. udg 1644). Ik. páfaldende, da stok gennemgående er hank. i Nord og T. Endnu brugeligt.Vinstok, no.; T 553 96 (ovf. V. 1160 b2).Vinstrube, no. = vinslemmere; vin struebe, smaa-rotser. SP d 4v.Vinsube, no. vinsuppe; mand skal giffue hende vinsube, som redt er med eggeblommer. SmdLb II. 11v (b 5v). Jf ølsuppe.Vinsube, no.; – ATh a 3v (ovf. V 961 b35). Vinsubere, no. = vinslemmere; hyler alle vinsubere. Joel 15 (Luther: weinsäufer); dranckere, vjnsupere. HelvM II. 3. Jf sube. Vinsur, to. (sv vinsur) syrlig som af vin. M; v Aph I. 782 c.Vinsænke, no. udplantet vinrankeskud. M. Jf sænk 2).Vinsøbe, no. = vinsube; viin-søber eller kaaldskaal. ComD 558; M. Jf søbe (IV. 203 a43).Vinsøle, go. drikke vin til overmål; Naur bb 3v (ovf. III. 48 a13). Jf søle, go. 3).Vintand, no. menneske, der holder af vin. M. Jf sukkert.Vintappere, no. (fsv vintappare) vintapper; caupo, kruman vel vyntappere. CPV; TV 103 (u. oenopola); Etym 1444 (u. vinarius).Vinten, no. = vinranketen; Etym 864 (= palmes); NL 1141.Vintorn, no. = vinbærtorn. M.Vintrov, no. = vinhov, se d. o. Jf trug.Vintræ, no. (isl víntré) = vinstok; tet er skapt som vin træ. MR 259; CPV (u. vitis); Etym 1444; Steph I. 173 b; dett ypperste wintræ haffuer du lagt øde. DgF III. 116 a; TdmU 6 (ovf. IV. 23 a22); blomstris oc udbrede sig som et fructsommeligt viintræ. Pros dedik a 6; viintræ er et slet træ og giver dog saa kostelig saft. PSO I. 355; DV IV. 276 (ovf. u. druefang); – du hente it vintræ oc plantede det samme, du giorde veyen faar hannem oc lodst hannem rodfestis. Ps 8010 (1550, 1589; 1607: det, hank. vist overført fra Luther). – flt.; tusinde vin træ. Jes 723 Jf træ. Vintrækvist, no. = vinbærkvist; racemarius, vyntree qwyst. CPV.Vintræløv, no. vinblad; vjntræ-løv afplukkes. Raun 47.Vintrærod, no. vinrankerod; Raun 44 (ovf. I. till 31 b7).Vintræsaft, no. vin; bruug du den viintræ-saft til din nødtørftighed. Hex 135.Vintrække, no. vinranke, der bindes op. M.Vinvalle, no. = vinost; den sølvkande, M havde drukket vinvalle af (1635). Skand Literaturselsk Skr 1816–17 380; M.Vinvalle, no.; vijnvalde eller ølvalde. WD II. 135.Vinvrager, no. tilsynsmand ved vinindførsel. M; v Aph I. 782 c.Vinvæxt, no. (sv vinväxt) vindruernes væxt (trivsel); enten ther er ond eller god winn wext, saa bliffuer dogh samme drick wed en høy werdt och priis (1605). Hüb II. 6.Vinvæxt, no.; til viinvextens forfremmelse. Raun 47 (jf ovf. V. 765 a23). – vinavl; at omgaaes med vjnvext, agerverck oc qvæg. Ciegler 193.Vinyngling, no. vildt vinskud. M.Vinæble, no. (t weinapfel, se Nemn III. 639) syrligt æble; M; v Aph I. 782 a. Vis mere +