VindVind, no. (isl vindr) i nuv. bet.; ventus, blæst, vind. MP 294; Etym 1406; Steph I. 48 a; al vind er icke kaalder. Hex 69; – nytt vinden, men hun er good. PSO I. 253; PG 123; – kom som et vind ad døren (1686). Hüb II. 251. Hank. i Nord og T, jf GrimmG III. 390; hunk. (jf Jensen, Vendelbomål § 328, også i Roskildeegnen) vel efter den u. bold 2) nævnte overgang; til ik. jf ovf. IV. 182 b3 f. Lign. overgang v. sal, stad, se d. o. – få v. ɔ: komme til læsiden af (og derved mærke lugt); Fdg 8/12 1688 § 36 (ovf. III. 839 a20). Jf sv ta vinden af; få væder ndf. – i v og væ(d)er ɔ: i luften; Samson steyle y vinnd oc veyr. Rch 216. – gå for en halv v. ɔ: være forstyrret i en henseende. M. Jf t halb im winde ɔ: beruset. – for v. og vog[v]e ɔ: uden tilsyn (orden), overladt til sig selv; lader det fare for vind og voge og slet døe hen. VdK 15; løbe for vind og vove. PSO II. 290 (overskr: vildfarelse). Jf: som voven og vinden vilde bære. LyschG (1726) 27 (frgd. o. ovf. IV. 809 b13); VSO VIII. 320 a nederst. – slå (ud)i v. ɔ: a) ringeagte, ikke bryde sig om; all lærdom hun (ɔ: verden) i vinden hen slaar. Psd I. 77 b; jeg slaer dend tijd i vind. TkA III. 108; du slaar mit spørssmaal udi vind. Naur o 3v. – b) misforstå, tage fejl; vi slaar saa heden i vær oc vind, den ene forstaarick den andens sind. Rch 44. I denne forb endnu alm. Jf isl í vind. I æ Dsk er væder mere brugt end v., se hint ord, jf Hagerup2 105: vejr. – Jf hvervel-, kul(e)-, ljunild-, slør-, strand-, suse-, svale-, svie-, våde-, vår-, bagv. Jf Steph I. 48 b-49 (modv. og de sædv. smsætn med verdenshjørnerne).Vindblomster, no. (t windblume) anemon. M. Jf vejrurt (u. væder). Begge navne overs af det gr, om dettes opr. jf Nemn I. 294. Jf blomster.Vindbrok, no. (t windbruch) en art brok. M; v Aph I. 784 a. Vindebuget, no. svulmende for vinden; KC* c 3v (ovf. III. 337 a37). Jf buget 2).Vindbøsse, no. (t windbüchse) luftbøsse. M; v Aph I. 784 a. Vinddråbe, no. svag vind. M.Vindfald, no. (n vindfall) vindfælde; en stabel vedt ... var aff vyndfaldt (1617). DM4 V. 507; Dict (= evulsa arbor; MP 262 og Etym 1398: vindfæld; Steph I. 168: vind - felde). Jf fald 3).Vindfæld(e), no. (sv vindfälle) i nuv. bet.; sad kong M der paa en vindfelde. VdS 278; (1597). DM VI. 203; huis, som opberis for windfelder (1602). Repholtz 148. Se også u. frgd. o. Jf fælde, no. (I. 499 b). Vindfalden, no. omblæsst, nedblæst; vindfalden bøge-och egeschouff, som er soldt (1604). Repholtz 155, 156.Vindfang, no. (sv vindfång) 1) åndedrag; næseborene staa obne til vindfang. Heg 218. 2) det at være udsat for vinden, gøre modstand mod vinden; ey for stor vindfang kand voxe træer. Bernts I. 309; det saaledis gifver mindre vindfang. Fdg 3/4 1683. Endnu høres fange vinden ɔ: være udsat for. Jf VSO: vindf. 1). 3) vejrmøllevinger; vindfang paa mølle, machina spiritalis. Dict. Jf VSO: vindf. 2). Jf ordets brug i Sv og Mnt.Vindfang, no. 3); klæder, hvor med du kommer flyfvendis frem ligesom en ret vindfang. Ciegler 211, 212 (= t windtfang. udg. 1599 293, 295). Jf ovf. IV. 899 a10; mulig: praler, jf Sanders I. 408 c: windfang 6)?Vindflage, no. (n og svd vindflaga[ä]) vindpust, kastevind; M; – der kom adskillige smaa vindflager snart fra en kant, snart fra en anden. Danm økon Mag V. 355. Jf flage.Vindflyttet, to. flyttet af vinden; til Jederen de og vind-flyttede var bleven. Wielandt XI. 482.Vindført, to. ført af vinden; Stolpe II. 81 (ovf. III. 696 a28).Vindhund, no. (sv vindthund, t windhund) mynde, vindspiller. M. Vindkave, no. = vindflage; som en spindelvæv, hvilken den mindste vindkave kan sønderrive (1676). MbO. Jf snekave. Vindkave, no.; IV. 832 a16 = Fab 251; naar det er stille, og der ikke er vindkave til. HørnB (u. å.) II. 53. Vindknude, no. knude, ved hvis løsning der mentes at komme vind. M. Jf ClN 133; WD II. 97; Suhm I. 1. 81; WlA 389; FeilbO II. 228.Vindknude, no. Jf DM6 I. 365 b nederst; FeilbO: vindknude.Vindkoppe, no. skoldkop. M. Jf mnt wintkop ɔ: kop sat uden gennemstikning af huden; koppe 2). Vindkærling, no. spøgelse, der blæser lyset ud. M.Vindlege, no. lille mølle - (som legetøj). M. Jf svd vindleka ɔ: vindfløj, der giver lyd.Vindlyksom, to. havende god vind; saa dog de svenske sig vind-lycksom vilde priise. KC* g 1. Jf lyksom.Vindlys, no. lys, der kan brænde i fri luft; de store vindlys, som kongen lod kjøbe i Dansken. KB 1551-55 412; (1602). Blom 285. Jf t windlicht.Vindlæg, no. vindstille. M. Jf nuv. lægge sig ɔ: høre op, jf VSO: læggər 13 d).Vindmølle, no. (n windmylna, nt windmöle) vejrmølle; vindmølle, veirmølle. MP 129; M; vAph I. 784 c. Ualm., men udbredt i nyere tid, jf VSO.Vindmølle, no. – få et stød af en v. ɔ: blive forstyrret; i raser eller i har et stød af en vindmøl' bekommen. Skd 37.Vindovn, no. (sv vindugn) ovn med gennemtræk (med rør); der bleff satt en wind-offwen, huoraff røret gaar ud til platzen. Jm 219; – jern vind kackelloffuen (1647). Progr Herlufsh 1880 40. Endnu brugeligt.Vindovn, no.; ChrIV* IV. 90 (ovf. V. 549 a36). Vindpløris, no. luftfyldt hævelse i siden. M. Jf pløri(t)s.Vindske(d), no. (isl vindskeiƀ) bræt på gavlen fra tagrygningen til tagskægget - (ved stråtage); ChrIV L llb k 2 (ovf. II. 635 a19 = ChrV L 3-14-30); fatis 1 vindschie (1679). Dske Herreborge 53; vindsked. M. Jf MbD 445; VSO, MbO, Thors* 188; ledske ovf. II. 786 a3.Vindsky, no. (n vindsky) sky, der bebuder vind. M.Vindslagen, to. slåt af vinden; - (1678). Stolpe II. 81 (ovf. IV. 489 a12).Vindstilling, no. = vindlæg; nu regn vind - stilling volder. Hex 69. Jf stilling. Vindstridig, to. havende modvind; naar skib vind-striidig segler. Hex 151. Jf stridig (IV. 164 b46).Vindstøv, no. støv, der rejses af vinden; vindstøv, som i et øjeblik forgaar. GFK 47.Vindesælger, no. bedrager, løgner; SP d 4v (ovf. IV. 429 a10). Jf holl wind verkoopen ɔ: durch den schein betrügen wollen.Vindesælger, no. Jf DM6 I. 365 b nederst.Vindtorn, no. (t winddorn) fortærende sygdom i fingre og tæer. M.Vindtår, no. = vinddråbe. M. Vindtørket, to. (n vindturkad) lufttørret; vindtørket reenskiød, som steges paa pinde (1690). DM V. 277; M. Jf ty[ø]rke (ovf. IV. 406 b30).Vindvand, no. opløsning mod bugens vinde. M. Jf vand 3).Vindvåge, no. (sv vindvak) våge dannet af blæst. M; – en saakaldet vindvaage. Dagbl 1880 nr 28 sp 14. I brug på Kbhvns amt. Jf Thors* 188.Vindværn, no. skærm (mod vinden) for en dør. M.Vindåben, to. liggende på ryggen; tha hwn wyndoben paa iorden laa. Rkr g 4v; CPV (u. su(p)pinus); Etym 1270; Steph II. 1239 (u. resupino); kaster hun sig vind oben. PlT a 6v; kunde hand aldrig vende sig paa nogen side, men han nøddis derfor til at ligge vindoben. HvfG (fol) l 2; lig vindaaben. ålbL* 148, 37. Jf vidå.Vindæg, no. (sv vindägg, t windei) ubefrugtet æg, æg uden kalk i skallen; Etym 1059 (= ovum irritum), Steph I. 117 b; piger ocsaa kand poetisk vindeg ligge. Skd 102; PSO I. 483 (ovf. IV. 750 a17); se også ovf. IV. 626 a19 22; – bliffuer den med en liden tynd hinde omdragit icke anderledis end som it vinde æg. PkP 876-7; – denne befordring var et af H's »vindel eg« (1762). Personalhist Tidsskr 2 II. 127. Bet. 1) er grundbet, jf l ovum subventaneum, gr ὠὸν ὑπηνέμιον, men begge mangler ved ægget tænktes forbundne, jf Ih II. 2017; Nemn II. 1396. Nu i bet. 2) (∾ i Sv).Vinde, go. blæse; - ej været vindede dære. Hex 7; M.Vindig, to. (isl vindugr) fuld af blæst; - Etym 1407 (u. ventosus); paa vindig giestbar hav som den der hiem ad driver. Raun 11 (= l ventosa per aequora. I. 206); v Aph I. 784 b.Vindvorn, to. = vindig. M. Vis mere +