VisVis, to. (isl víss, sv viss, mnt wis(se))
1) sikker, pålidelig, havende fuldmagt; - at thu skøder myn nadhighe frue æller hænnes wisse budh pa hænnes weynæ thenne gardh (1406). DoB 299; alm. forb., se: (1468). DC 199; (1476). Nyrop, Skråer I. 740; naar Gud wiill, jegh kand foe eth wiist bwdt vtoffwer (1523). Allen 77; paa V landzting var schicket hans visse budt (1568). Rsv III. 90, 181; VdS 413; (1578). NdM I. 24; – lade mitt egenn wesse bud følge hannum (1553). DS III. 79; – vden han setter en wiss man til wissen for segh (1476). Nyrop, Skråer I. 739 (frgd. o. ovf. IV. 288 b33); Mb 40; TP b 6 (ovf. IV. 458 b48); atther kommer vist folck mit att dreffue thom, ther wille she tiill mit oxen. Wad I. 4; der aff bliffue wi visse spaamend. Hvf III. a 2v; om pengene staae hoes visse folck (1643). Rsv* IV. 403; (1646). DM III. 371; lofvede sig eller sine visse oc fuldmyndige mænd at skulle sig indstille. RFII 165, 21 (ovf. IV. 60 b12); (1682). GhA II. 243. – sikker, fast; gører visse trin met eders føder. Heb 1213 (1550, 1647; Luther: gewisse).
2) sikker (på), havende vished; at sidde i then sæde ær ieg wiss. Dommed d 3; then ær wiss, i hendhe haffwer. PL** I. nr 490; CP IV. 29649-50; meen oc er viss paa. Etym 1209; vis paa himmelen. PG 416; ieg er nok wiss paa, att min piige icke lyffwer nogen paa, mindre mig. Jm 116, 257; – ieg er visse paa en ting. Etym 205.
3) sikker, utvivlsom; langh siwghe ær wiss døødh. PL** I. nr 282, 199 (ovf. IV. 715 a18); PSO II. 292 (ovf. III. 550 a53); – det er en visse proberet rim. Rch 51. – holde v., se ovf. II. 260 a19.
4) fastsat, bestemt; plage sig selff met fasten om nogle visse dage eller met nogle visse spise. Cold a 3; (1620). KD IV. 770 (ovf. IV. 720 b18), II. 678 (ovf. IV. 789 b38); en visse dag om aaret. Etym 63; proprius, fast visse, varende. sst. 999.
5) for v. (isl fyrir víst) vist, sikkert; villi y dett sige for wiisse. DgF I. 165 b; – det er forvist paa tiden snart. Psd I. 255 a; det er forvist blant alle mand en meenlig sorrig. Cassuben 554. – til v. (isl til víss) = for v.; de skulle til wise for-fare, huad fienderne tog sig for. DgF III. 662 a; huor lenge denne cultus haffuer weret, kand mand icke sige till wisse (1623). DS2 VI. 158; disqviro, søger og leder flitteligen til visse og til ende. Steph II. 465; GFK2 35. Formen: visse (se bet. 2)-4)) er snarest overført fra de tilfælde, hvor to. er styrelse og e altså levning af gl. bøjning, jf dog mnt wisse. – Som bio. sikkert, rigtigt; (1443). KD I. 169 (ovf. II. 839 a49); sette mine føder paa en klippe, at ieg kand træde vist. Ps 403 (Luther: gewisz); BT II. 45 (ovf. IV. 27 b10); DgF I. 100 b (ovf. I. 706 b17); hand skiøød saa visse, at hand neppeligen feilede nogen tiid. VdSv 144; – der skulde udskrives en skytte af hver herregård i tanke, at de skulde skyde vissere end soldaterne. JS II. 12. Jf uv.Visgøre, go. gøre sikker, bekræfte; hun er den eniste bewisning, som vesgiør oss de ting i vort hierte. Schroch, Sermon om Troen b 1. Jf vĩsgøre.Visse, no. (isl vissa)
1) sikkerhed, borgen; till ytermere forwaring ok wisse at alle thesse article scule swo holdes (1438). GhA II. 40; alm. forb., se: (1455). DM I. 352; (1509). DM II. 149; (1513). Rsv I. 37; – saa sette de baade visse fore dem. CP V. 19812; herren, som huldt visse. Psd I. 258 b (her omtr.: løfte).
2) vished, sikker kundskab; j skulle jngen stedh borth gonge, fore j mowe visse aff megh fonge. RD I. 33 (= visse budh. RD II. 161); jech ma ey wisse here fonge. sst.; PL** I. nr 510 (ovf. III. 856 a18); ieg sier teg med wisse oc skel (1510). NdM II. 333; er det icke bedre i visse end i vente? Rch 76; Pouch k 8.Visse, go.
1) (æsv vissa) fastslå, bekræfte; skal de met tolff deris slectningers eed visse sligt icke at vere skeet aff forsæt. Hvf III. 22.
2) (mnt wissen) tilsige, indestå for; handt hagde viisset oc loffuit her HK et stadiigt venskab (1540). Rsv I. 56; Rch 150 (ovf. II. 209 a19); det hus til S skal hertugen visse til oss. Hvf III. 433 (= nt wisen. DF I. 44); – huilke loffuede, uessede oc sagde LP en fuld oc fast orfeyde (1512). FA I. 154.
3) v. kamp ɔ: udæske til, binde sig til k.; W hauer wisset en kamp for tegh. RD III. 3824 (= CP V. 284); du est en elende mand, thi sømer dig icke ath visse nogen konge kamp. CP V. 15624, 16622; hver anden visse de kamp og strid. BrR* 15; ieg haffuer mig nu vissid en kamp met B. DgF I. 164 b. Jf for-, udv., fuldvisset.Visse, go. Jf uforvisset.Visselig(en), bio. (isl vissuliga)
1) = visse (vist); lad dine føder gaa lige frem, saa gaar du visselige. Ordspr 426 (Luther: gewisz); Etym 1102 (u. sane).
2) fast, vist; - wi visselige tro, at Gud er almectig. TdmU e 4; det troer ieg visselig. Cassuben 474.
3) uden tvivl, utvivlsomt; - hadde denne bleffuet wisselig helffuedes barn. TSd 203; hand falder visselige ned oc slar sin halss sønder. Tdm I. 53; Etym 380 (u. profecto); – bispen har veret kellen og viserligen haft podager udj hellen (1685). DS2 VI. 198.Vissen, no. (fsv vissan) = visse 1); (1415). Rsv* V. 91 (ovf. III. 271 b47); then man schal burghen oc wissen sætte (1443). KD I. 176, 169 (ovf. II. 839 a47 ff; (1476). Nyrop, Skråer I. 739 (ovf. 845 a8); hwem som hannem wille sætte wissen for then forne hest (1479). Hüb I. 36; Rsv* IV. 29; (1526). KhS VI. 31 (ovf. II. 839 a51); de, som skulle kempe, bør at sette loffuen och vissen at møde. HWR 260; Hvf VIII. 47 (ovf. II. 839 b4); fidejussio, borgen, vissen. Etym 600; sette vissen eller nøjagtig borgen for hvis dommen om formælder. DL 1 - 6 - 23; 3 - 17 - 6; – ieg vil sette kong Caruel till vissen for mig. CP V. 16720, 15622; (1407). DM III. 180 (ovf. I. 195 b u. bevaring), alm. forb. se: thes till mere wissen oc sanninden oc høghre bewaringe hænge wy wort incigle meth wiliæ ok witscap ffor thettæ breff (1416). KD I. 141; til mere wissen, sannende oc witerlicheet her vm lade wii wore incigle hengis for thette breff (1421). Antisl XIII. 113; DC 5 (ovf. III. 688 a35), 105.Vished, no. (sv visshet) i nuv. bet.; NdM VI. 196 (ovf. IV. 494 a15); Etym 433 (u. fides, altså nærmest: sikkerhed).Viss[n]ing, no. (mnt wiss(en)inge) = visse 1); item esket fforde JA 4 men tiil vissing aff LG ffor seg oc syn gotz (1507). DVb 128; Rsv* IV. 10; att hand tager vissing och borgen for godtzet, att thet bliffwer thill stede (1535). DM3 IV. 187; til mere foruaring oc høyre vissing alle disse forneffnde styckers. Hvf IV. 298; – Mads 250; – giøre fuld wissning, att the børnn skulle theris godz igenn fange. Rsv* V. 135; (1573). Rsv III. 181; IV. 130; de skal giøre kongen den visning, hand nøyes met. Hvf III. 117; cavere obsidibus, giøre vissning med gisel. Etym 186. Jf forv.