VorVo[a]r (isl várr) ejesto. efter nuv. brug; (1393). DoB 35 (ovf. u. frue dag), 188 (sst.); RD III. 659 (ovf. II. 92 b50) = wore. CP V. 4433; GkS 105 (ovf. IV. 777 b2); – worth maal ... wor father. Luc 15, 7; DoB 121 (ovf. I. 488 a12); se også ovf. II. 373 b10, IV. 652 b17 ff. – bøjet i ejef.; oc æftæ mæssæ skalt thu takæ wars hærre likomæ. AM 187 8526, 4713 (ovf. IV. 712 a52); ath halde wel the x wars herre Jhesu Cristi both orth (1476). KhS3 IV. 480; vors herræ røst. Luc 34; (1476). FA I. 35 (ovf. IV. 649 a36); MR 4125; vors herris naffn. HKv 3614, 6329, 6911 (ovf. IV. 778 a21); Mc 13 (ovf. II. 858 b25); wors herre strenghe dom. Dommed ttbl; Disp 80 (ovf. I. 719 b u. fortalere). – hsf. (isl várum); her er feeger mader y worum ferdt. DgF III. 309 b. Isl og n ferƀ hunk. (jf anf. st. 313 a), men i Dsk forekommer ordet som hank., se færd. – ejef. flt. brugt som ejef. til vi; hjemme til voris, henne til deris. PG 431. Jf ovf. IV. 343 a4; – voris, noster. Dict; stunder effter alles voris salighed. Hvasz, Sjæl Rosengård p 3-3v; bønderne sagde, da er det allis voris villie. ClS 543; mand kommer for at see voris gode forhold i voris siugdom. BT III. 180; voris elskelige forfædre. DL fort; Fdg 13/9 1687 § 5 (ovf. IV. 652 b11). Endnu alm., jf VSO. – ur. M som j, jf Thors 23. – som no. vort hus (hjem); i ver vell - komen till vort. DgF II. 32 a (= wor gaard. sst. 31 a). Rimord: aar, så der mulig skal læses: vor, jf ovf. IV. 777 b2; di røffuer tholff for norden under skoffue di ere hiemme thil vordt. DgF III. 446 a. Jf ovf. IV. 343 a3, hvor din dog snarest er gl. ejef., jf Skl IV. 13, isl þ;ín.Vor frues får, orchis. M. Jf vor herres f.V. f. handske ɔ: valeriana officinalis. M.V. f. hår a) = frue hår. M. – b) = giljeurt. M.V. f. høne, mariehøne - (coccinella). M. Jf marieflue; Nemn I. 1086-7.V. f. is = frueis. M.V. f. mynte ɔ: mynteart. M (= mentha tertia). Vistnok m. viridis, jf GrimmW: marienminze, Nemn II. 554 (her fr menthe de notre dame).V. f. sengehalm, se ovf. I. 787 a; den siuge maa oc dricke vand aff vor frwe sengehalm. CPU 49v.V. f. stue, løvhytte - (lavet mellem pinse og st. Hans dag til sammenkomst). M.V. f. særk, no. = fruesærk. M. Vorherre, no. (sv vår herre) a) Gud; tha togh vor herræ eth reffben aff Adams venstræ sydæ. Luc 27; offræ thet til vorherræ. HKv 39, 815; PL** I. 1015 (ovf. III. 207 a25); the soghæ, wor herres wrag gick offuer them. HM 101. – b) (isl várr herra) Kristus; aff vorherræ pynæ. HKv 1217, 131, 1423 (ovf. III. 94 a53); MR 4215 (ovf. II. 282 a38), 4718 (ovf. III. 176 a45). Endnu alm. i begge bet. Jf Sdw: härra 3).Vor herres dagtyve ɔ: dagdriver. M. Jf Guds d., se dagtjuv; GrimmW: tagdieb.V. h. fugl, se fugl slutn.V. h. får ɔ: a) platanthera solstitialis; FD 96 A (= orchis). Jf vor frues f. – b) polygala vulgaris. M.V. h. høns ɔ: agerhøns. M.V. h. klokkefår ɔ: enfoldigt menneske. M. Jf nuv. k., se MbO. Vis mere +